Lave K. Broch: Her er fem grunde til, at verden ikke har brug for et EU-militær

Af Lave K. Broch
1. suppleant til EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

Europæisk Ungdoms Yuriy Valintine Jespersen mener, at udviklingen af et EU-militær er den sikreste vej til fred, og han synes, at det er selvmål, når Folkebevægelsen mod EU argumenterer for at bevare Danmarks forsvarsforbehold i EU. Jeg er meget uenig.  

For det første er der ikke noget historisk fremskridt i den sikkerhedspolitiske model, som ligger til grund for udviklingen af en forsvarsdimension i EU.

Den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu og to andre modtagere af Nobels fredspris Maired Maguire og Adolfo Perez Esquivel protesterede, da EU fik Nobels fredspris i 2012.

I et åbent brev argumenterede de for, at EU støtter sikkerhed baseret på militær magt i stedet for at kæmpe for en alternativ tilgang. Dette er ovenikøbet indskrevet i EU's Lissabontraktat, der fastslår, at medlemsstaterne forpligter sig til ”gradvis at forbedre deres militære kapacitet”.

Politikken er derfor fastlåst på forhånd og den politiske kampplads er tilsvarende begrænset. Målsætninger om, at medlemsstaterne tilsvarende skal støtte fredsmægling og nedrustning, er ikke indskrevet i traktaten.

For det første er der ikke noget historisk fremskridt i den sikkerhedspolitiske model, som ligger til grund for udviklingen af en forsvarsdimension i EU.

Lave K. Broch
1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

Våbenindustri skal ikke støttes 
For det andet er EU's støtte til våbenindustrien til skade for mange mennesker i verden.

EU har gennem forsvarsagenturet opbygget et nært samarbejde med den europæiske våbenindustri, og EU støtter forskning, udvikling og indkøb af våben, uden at der er et krav om, at disse våben ikke må sælges til lande, der vedvarende krænker menneskerettighederne.

Iraks diktator Saddam Hussein var for eksempel storkøber af våben i EU. To gange var han gæst i den franske præsidents sommerhus. Noget, som ingen dansk statsminister har været.

Når Tyrkiet i skrivende stund angriber kurdere i det nordlige Syrien, sker det f.eks. med tyske leopardkampvogne. Det er derfor ikke et teoretisk spørgsmål. Våben, der er støttet af EU-midler, koster menneskeliv.

For det tredje er EU's terrorliste med til at fastlåse konflikter. Norge, som ikke er med i EU, følger ikke EU's terrorliste, og det giver nordmændene langt bedre muligheder for at være fredsmæglere.

Danmark har derimod på grund af EU's terrorliste mere begrænsede muligheder for at bakke om de norske fredsmæglingsindsatser, og i forbindelse med fredsindsatsen i Sri Lanka måtte Danmark, som følge af EU's terrorstempling af de tamilske tigre i år 2006, trække danske fredsobservatører ud af fredsmissionen (Sri Lanka Monitoring Mission).

EU's terrorstempling var til meget stor skade for fredsprocessen og det endte med, at borgerkrigen startede og at titusinder af mennesker døde.

FN skal fungere bedre 
For det fjerde vil det være langt bedre for sikkerheden i verden, hvis Danmark og andre europæiske lande bakker op om at få FN til at fungere bedre, og for at få folkeretten til at blive respekteret.

Vi kunne for eksempel tage initiativ til, at der blev genoprettet en permanent FN-fredstyrke, som skal respektere såvel menneskerettighederne som folkeretten. Der er derfor ingen grund til at gå en omvej gennem EU.

For det femte er der mange fordele med forsvarsforbeholdet. En af de vigtigste er, at det er det danske folk, der bestemmer, om Danmark skal være med i EU's militære dimension eller ej.

Men forbeholdet betyder for eksempel også, at vi ikke betaler til EU's unødvendige militarisering, og at danske soldater ikke bærer EU-flag på deres uniformer. Vi kan derimod godt støtte FN's fredsindsatser, og det er noget, som vi bestemt bør bruge flere ressourcer på.

Det giver derfor god mening, at vi fastholder forsvarsforbeholdet og takker nej til EU-militæret. Danmark bør ikke være et problem for fred og sikkerhed i verden. Vi bør i stedet være et land, der arbejder for en fredeligere verden.