Europæisk Ungdom: Fælles EU-militær er den sikreste vej til fred
REPLIK: Siden den kolde krigs afslutning har USA i stigende grad nedprioriteret europæisk sikkerhed. Et fælles EU-militær med Tyskland og Frankrig i spidsen vil, modsat amerikanerne, være sit ansvar langt mere bevidst, skriver Yuriy Valentine Jespersen.
Anders Brønd Christensen
Debatredaktør og journalistAf Yuriy Valentine Jespersen
Hovedbestyrelsesmedlem, Europæisk Ungdom
I sit indlæg i Altinget af 4 april udråber Lave K. Broch EU til at være en trussel for verdensfreden.
Det skyldes tilsyneladende, at 25 ud af 27 EU-lande har tilsluttet sig Pesco-aftalen, som omhandler et udvidet forsvarssamarbejde.
Pesco er et lukrativt samarbejde at være en del af, et samarbejde vi i Danmark desværre ikke kan tage del af, grundet vores forsvarsforbehold.
Skriv til [email protected]
Pesco har to markante fordele; fællesindkøb af militærudstyr, så vi får mere for pengene, og indskrænkelse af antallet af våbensystemer på tværs af medlemslandene, så samarbejdet mellem europæiske militære bliver mere efficient.
Mere ‘bang for the buck’
Om man så mener, at et fælles europæisk militær er ønskeligt eller ej, så gavner Pesco direkte medlemslandene, med eller uden yderligere militær overbygning. Samme militære kapacitet, bare for færre penge - ‘more bang for your buck’, så der er mere tilovers til velfærd, skattelettelser, med mere.
Hvis formålet er fred, i verden og i vores nærområder, så har vi behov for et EU-militær, som kan stå på egne ben, med eller uden NATO.
Yuriy Valentine Jespersen
Hovedbestyrelsesmedlem, Europæisk Ungdom
Ud over de økonomiske fordele ved Pesco, så er udbygningen af fælles europæisk militær kapabilitet et skridt mod et mere fredeligt - og sikkert - nærområde.
Når Lave K. Broch nævner Finlands beslutning om at tage del i europæiske sikkerhedsinitiativer, så undlader han at nævne de specifikke initiativer, som EU har foretaget sig.
EU's begrænsede militære operationer har bestået af fredsbevarelse på Balkan og i Afrika. EU har på nuværende tidspunkt aktive militære missioner i Somalia og i Mali, hvor begge missioner har til formål at støtte landenes militær, gennem træning, i kampen mod henholdsvis pirater og islamister - noget, som ubenægteligt kommer både landene selv og Europa til gavn.
De praktiske, håndgribelige fordele ved det militære samarbejde i EU er derfor ret ukontroversielle - og for at være helt fair, så er det heller ikke det, som Folkebevægelsen lader til at have et fundamentalt problem med.
Fred i en ny tid
Nej, det handler nærmere om langtidsidealet om et EU-militær, som kan agere supplement eller substitut til NATO, hvor et EU-militær så skulle være dårligt for verdensfreden.
Hvis formålet er fred, i verden og i vores nærområder, så har vi behov for et EU-militær, som kan stå på egne ben, med eller uden NATO.
NATO er en konstruktion, som har USA som drivkraft. Siden den kolde krigs afslutning, så har USA i stigende grad nedprioriteret europæisk sikkerhed, til fordel for et fremtog i Asien og diverse mellemøstlige interessegrupper.
Den amerikanske udenrigspolitik i Mellemøsten, vores mest ustabile og farlige nærområde, er i langt større grad drevet af israelsk og saudiarabisk lobbyisme, end den er af USA's hensyn til deres europæiske allierede - hvilket under Trump der ikke engang forsøges at lægge skjul på.
Der er et fundamentalt modsætningsforhold mellem det europæiske behov for fred og stabilitet og det israel-saudiske ønske om at føre proxy-krig, hvis ikke ordinær krig, mod Iran.
Hvilket også afspejles i genåbningen af debatten om den såkaldte Iran-aftale, en aftale som for Europas vedkommende er en done deal.
Europa har ringe militær mulighed for at agere på egen hånd. Vi er afhængige af USA, men USA er geografisk isoleret fra de områder, hvor de bedriver krig.
De mærker ikke konsekvenserne af deres handlinger, og de bliver ikke påtvunget ejerskab af resultaterne af deres handlinger. Derfor kan de agere uden omtanke, med Irak som mest påfaldende eksempel.
EU er den bedste garant for fred
Et hypotetisk EU-militær, med Tyskland og Frankrig som motor ville være en mere ansvarlig og konsekvensbevidst aktør i både vores nærområder og i verden.
Frankrig og Tyskland har taget ved lære af Europas historie, og de er, vigtigst af alt, ikke isoleret fra følgerne af eventuelle militære handlinger.
Derfor er det et selvmål, når Folkebevægelsen argumenterer for at bevare Danmarks forsvarsforbehold. Unionen er den eneste garant for den europæiske fred, og hvis Unionen skal bevares, må den udvikle sig i modgang.
Europæisk militær integration er et middel hertil, hvor håbet og ambitionen om vedvarende fred udgør slutdestinationen. Pax Europaea skal bevares, for evigt.