Arbejdsgiverforening til DM: Regeringen udvander ikke løndirektivet. Den overimplementerer det

Unødige administrative byrder

Samtidig udnyttes en anden central mulighed i direktivet ikke. Direktivet giver nemlig medlemsstaterne mulighed for at undtage virksomheder med under 50 ansatte fra dele af de mest byrdefulde krav – særligt i forhold til lønstruktur og lønudvikling.

Denne mulighed er ikke nævnt i det danske lovforslag – til trods for, at det er et af Erhvervsstyrelsens principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering, at undtagelsesmuligheder bør udnyttes.

Når man vælger ikke at gøre det, bliver mindre danske virksomheder mødt med krav, som direktivet ellers giver mulighed for at fritage dem fra. Det er, stik imod hvad DM hævder, et eksempel på overimplementering.

Det er afgørende, at vi ikke implementerer regler i hast, som kort efter skal ændres.

René Nord Hansen
Politisk chefkonsulent, Arbejdsgiverforeningen KA

Konsekvensen er, at små og mellemstore virksomheder, som i forvejen har begrænsede administrative ressourcer, rammes hårdere end nødvendigt – også hårdere end for eksempel deres franske konkurrenter. I det franske lovforslag anvender man netop undtagelsen og fritager virksomheder med færre end 50 ansatte.

Resultatet er ikke bare unødigt stigende administrative byrder, men også svækket konkurrencekraft.

Hellere ordentligt end hurtigt

DM kritiserer metodefriheden i det danske lovforslag og den "længst mulige svarfrist på to måneder for udlevering af lønoplysninger" uden at forholde sig til de administrative konsekvenser.

Kravene indebærer systemer, dataindsamling, opgørelser og løbende dokumentation. Det kan være håndterbart for store virksomheder, men for mindre virksomheder er det en reel belastning.

Janne Gleerup kritiserer også, at regeringen har valgt at udskyde ikrafttrædelsen til 1. januar 2027. I Arbejdsgiverforeningen KA er vi mere optaget af, at EU-regulering bliver implementeret ordentligt end hurtigt.

Ser man samtidig på udviklingen i Europa, bliver behovet for omtanke endnu tydeligere. Den svenske regering har valgt at sende direktivet tilbage til Kommissionen med henblik på genforhandling. Det vidner om usikkerhed om både rækkevidde og konsekvenser.

I det lys er det svært at kritisere, at regeringen har valgt at udskyde ikrafttrædelsen. Tværtimod er det udtryk for rettidig omhu.

Det er afgørende, at vi ikke implementerer regler i hast, som kort efter skal ændres. Det skaber unødige omkostninger og usikkerhed ude i virksomhederne.

Risikerer at skyde gråspurve med kanoner

Når man læser DM's indlæg, kan man få indtryk af, at modstanden mod den danske implementering skyldes manglende vilje til ligeløn. Det er en misforståelse.

Der er bred opbakning til princippet om ligeløn. Men det er vigtigt at holde fast i proportionerne. Danmark er allerede blandt de lande i Europa med et lavt løngab. Det betyder ikke, at udfordringen er løst, men det betyder, at vi skal vælge løsninger, hvor effekten står mål med omkostningerne. Ellers risikerer vi at skyde gråspurve med kanoner.

Det er ikke et spørgsmål om ambitioner, men om proportionalitet.

Hvis vi ikke anvender muligheden for at undtage de mindre virksomheder fra de tungeste administrative byrder i løngennemsigtighedsdirektivet, kommer vi ikke kun til at skyde gråspurve med kanoner. Vi kommer samtidig til at skyde os selv i foden.

Små og mellemstore virksomheder er rygraden i dansk erhvervsliv. Hvis vi kvæler dem i stadig flere administrative byrder, kvæler vi også iværksætteri, vækst og innovation.

Det er hverken til gavn for virksomhederne, lønmodtagerne eller Dansk Magisterforenings egne medlemmer.