Fagforening: Regeringen er ved at smide en historisk mulighed for ligestilling på gulvet

Når det handler om ligeløn, har vi i Danmark i årevis haft en forkærlighed for flotte ord – og en tilsvarende mangel på handling, når skåltalerne skal omsættes til virkelighed.
Nu gentager historien sig.
Umiddelbart inden folketingsvalget blev udskrevet, valgte regeringen at udskyde ikrafttrædelsen af EU's løngennemsigtighedsdirektiv.
Samtidig har regeringen lagt op til en dansk udgave af direktivet, der er udvandet.
Det er både skuffende og kritisabelt.
Gennemsigtighed forplumres
EU vedtog løngennemsigtighedsdirektivet i april 2023 netop for at give et afgørende løft til kampen mod uligeløn.
Faktisk fremhævede daværende ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) så sent som i november – ved en stor ligelønskonference på Christiansborg – direktivet som et vigtigt redskab for ligestillingen.
Direktivets styrke er, at det ikke griber ind i den danske model. Det skaber alene mere gennemsigtighed. Og gennemsigtighed er magt.
I dag kan lønforskelle eksistere i årevis uden at blive opdaget.
Gennemsigtighed gør det muligt at identificere og løfte kolleger, der ligger for lavt.
Janne Gleerup
Forperson, DM
Men når lønforhold bliver synlige, bliver uligeløn også synlig. Forskelle, der før var skjult, bliver pludselig konkrete og dokumenterbare.
Når medarbejdere får adgang til lønstatistikker og kønsopdelte løndata, bliver det langt lettere at opdage uligeløn.
Og det giver lønmodtagerne et stærkere grundlag for at vurdere, om deres løn faktisk er rimelig sammenlignet med kolleger, der udfører lige arbejde eller arbejde af samme værdi.
Lønåbenhed styrker dermed både den enkelte medarbejder, der kan bruge oplysningerne i sin lønforhandling, og de kollektive vilkår på arbejdsmarkedet, fordi gennemsigtigheden gør det muligt at identificere og løfte kolleger, der ligger for lavt.
Hele pointen forsvinder
Med andre ord styrker direktivet både individuelle rettigheder og kollektive løsninger på arbejdsmarkedet.
Netop derfor er det problematisk, at regeringen ikke blot udskyder implementeringen, men også har valgt en model, der udhuler direktivet.
For det første lægger regeringen op til, at virksomheder med færre end 100 ansatte ikke skal udarbejde ligelønsredegørelser, såfremt de opfylder en stribe specifikke kriterier.
Det er ikke en detalje. Tal fra Danmarks Statistik viser, at virksomheder med færre end 100 ansatte beskæftiger mere end 1,2 millioner mennesker.
Regeringens lovudkast efterlader indtrykket af et direktiv, der er barberet ned til det mindst mulige.
Forperson, DM
For det andet vil regeringen give virksomheder en udpræget grad af metodefrihed i opgørelsen af løndata. Konsekvensen er, at opgørelserne ikke nødvendigvis bliver sammenlignelige.
Med andre ord forsvinder hele pointen med øget transparens og sammenlignelighed på tværs.
For det tredje har regeringen valgt den længst mulige svarfrist på to måneder for udlevering af lønoplysninger til medarbejdere.
Det er alt for lang tid for en medarbejder, der har brug for indsigt i sin løn for at reagere på mulig uligeløn.
Samlet set efterlader regeringens lovudkast indtrykket af et direktiv, der er barberet ned til det mindst mulige.
En halvhjertet implementering
Det er dybt problematisk.
En ny analyse blandt privatansatte medlemmer af DM viser nemlig, at uligelønnen stadig lever i bedste velgående på det private akademiske arbejdsmarked.
Når tallene renses for de klassiske forklaringer, der ikke de facto er undtaget kønsulighed, som uddannelse, branche og anciennitet, er der stadig en uforklarlig lønforskel på 4,4 procent i mænds favør.
Det svarer til omkring 2.700 kroner om måneden.
Ser man nærmere på tallene, bliver billedet endnu mere bekymrende. Løngabet vokser nemlig gennem karrieren.
Kvinder under 40 år tjener i gennemsnit 2,4 procent mindre end mænd. For privatansatte akademikere mellem 40 og 54 år stiger forskellen til 4,9 procent.
Kampen for ligeløn skal føres på mange fronter.
Janne Gleerup
Forperson, DM
Og blandt de ældste medarbejdere stikker den helt af: Kvinder over 55 år tjener i gennemsnit 8,1 procent mindre end mænd – svarende til omkring 5.800 kroner om måneden.
Det er svært at forklare på anden vis end med strukturel kønnet skævhed.
Netop derfor har vi brug for en stærk og ambitiøs implementering af løngennemsigtighedsdirektivet. Hvis direktivet implementeres halvhjertet, risikerer vi at miste en historisk mulighed for at skabe reel gennemsigtighed på arbejdsmarkedet.
Det vil være et svigt over for de kvinder, der hver dag oplever konsekvenserne af skjulte lønforskelle.
På flere fronter
Danmark har brug for en konsekvent og ambitiøs implementering, der realiserer direktivets fulde potentiale og giver lønmodtagere reel indsigt i lønforholdene.
Kampen for ligeløn skal føres på mange fronter. Den handler også om kønsopdelte uddannelsesvalg og forældede kønsnormer på arbejdsmarkedet.
Men øget løngennemsigtighed er en forudsætning for at tage opgøret med uligeløn. For når lyset tændes, bliver uligheden synlig. Og når uligheden bliver synlig, kan den ikke længere bortforklares.
Den kan bekæmpes.
Indsigt
- Søren Elkrog Friis46 år
I dag
Journalist, Mandag Morgen, fhv. redaktør, Altinget Magasin
Eske Willerslev55 årI dag
Direktør, Lundbeck Fondens GeoGenetics Centre, DNA-forsker og professor, University of Cambridge, medlem, Eventyrenes klub, The National Academy of Sciences USA
Stine Johansen52 årI dag
Direktør for erhverv, klima og miljø, Kommunernes Landsforening
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl





























