Med Veit Koesters død er en naturbeskyttelsesforkæmper af usædvanlig karat gået bort.

Veit Koester var uddannet advokat og blev tidligt ansat i Kulturministeriet. Han blev sammen med en håndfuld kolleger overført fra Kulturministeriet med fredningsområdet til det nyoprettede Miljøministeriet i midten af 1970’erne.

Veit var en af dem i vores generation af embedsmænd, der har sat sig de største varige spor. Både på grund af hans store juridiske forfatterskab, nationalt og internationalt, og, ikke mindst, på grund af hans enestående indsatser i årtier i det internationale konventionssamarbejde.

Hans omfattende værker om bygningsbevaring, den kommenterede naturbeskyttelseslov fra 2009 og den internationale miljøret fra 2016 er nogle af højdepunkterne.

Hertil komme utallige juridiske artikler fra hans hånd, som fortrinsvis er publiceret i internationale juridiske tidsskrifter.

Veit Koester blev tidligt kendt som en dygtig forhandler i det internationale konventionssamarbejde på naturbeskyttelsesområdet.

Forhenværende miljøminister Per Stig Møller (K) skriver således i sine erindringer, at Veit Koester - som kender af det forberedende udvalg i Rio de Janeiro i 1992 - var hovedmanden bag, at biodiversitetskonventionen bærer tydelige danske fingeraftryk.

Anerkendelsen af hans internationale forhandlingsresultater blev understreget af, at han sluttede den officielle karriere som EU’s chefforhandler ved tre regeringskonferencer.

Også efter pensioneringen sendte det internationale samfund bud efter Veit Koester:

I perioden fra 2003 til 2011 blev han valgt som den første formand for den internationale komité, der kan klages til, hvis den såkaldte Aarhus-konvention ikke respekteres.

Veit Koester var ligeledes den første formand for Cartagena-protokollen om biodiversitet i årene 2004-09, og i 2010 blev han udnævnt til et tilsvarende organ for FN-protokollen for vand og sundhed.

De internationale hædersbevisninger til den globalt kendte dansker er talrige og her skal nævnes:

Han var æresmedlem af Verdensunionen for Naturbevarelse (IUCN), der samler den mest omfattende natur- og miljøviden, som findes, og i 2002, da han var chefforhandler for EU på en konference under Cites-konvenentionen om regler for handel med truede dyr og planter, fik han overrakt Cites-sekretariatets æresbevisning, den gyldne Cites-nål.

På det personlige plan var Veit Koester også en ener. Han var usædvanligt hjælpsom overfor medarbejdere og kolleger - både socialt og fagligt, men sagligheden forlod ham sjældent. Selvom han ikke var nogen selskabelig spradebasse, mestrede han en underfundig form for humor, der altid var ”to the piont”.

Internationalt var han uden for mødelokalerne nærmest asket. Han var på ingen måde til champagne og kaviar. Når dagens og aftenens langstrakte kommissionsmøder blev sat på pause, gik Veit op på sit hotelværelse og fortærede lokal fastfood, og - hvis det gik vildt for sig - en Cola fra hotellets køleskab.

Herefter knoklede han den halve nat for næste morgen at præsentere et revideret forhandlingsudkast til sine internationale kolleger. Hans indsats vil blive husket verden over i mange år.

Veit Koesters samarbejde med sin hustru Winnie Kjølbye Koester var legendarisk. Han fremhævede stedse overfor sine kolleger, at uden Winnies bistand, både på det personlige og det faglige plan, ville hans store nationale og internationale produktion ikke have været mulig.

Det er et af de store træer i skoven, der er faldet.