Morten Helveg: EU-debatten har været stendød siden 1992

Forleden dag øjnede jeg det danske magasin Euroman med Martin Thorborg på forsiden, mens jeg stod i køen i det lokale supermarked.

Køen var åbenbart tilstrækkeligt lang til, at mine tanker begyndte at vandre, og jeg studsede over selve navnet Euroman: Tænk, hvis man lancerede et nyt herremagasin i dag.

Chancen for, at det ville hedde noget med Europa må være lig nul. Hvorfor? Fordi det at være europæer ikke længere er en identitet, som ret mange danskere ser sig selv i.

I 1992, da Euroman blev grundlagt, var det progressivt, moderne og ligefrem smart at se sig selv som europæer. Hvis man var sej, var man en "euroman". 

I dag er det moderne at se sig selv som dansker, og for mange virker det, som om EU er en slags klods om benet, hvilket stammer fra en lidt nedladende tankegang:

Vi er jo langt bedre til at drive et samfund end franskmænd, polakker og grækere, så hvorfor skal vi samarbejde med dem? Vi kan da klare os selv. 

Hvad er der sket på de knap 30 år? Ja, et af svarene er i hvert fald, at vores politikere har forsømt at udvikle Europa-debatten ud over den støvede traver: Skal vi være med i EU eller ej?

Jeg synes, det er trist. Danmark er en del af Europa, det er et faktum, og derfor bør vi snarere diskutere det helt store spørgsmål: Hvordan skal vi udvikle Europa? Og hvordan kan Danmark bidrage til det? 

Mette Frederiksen taler EU ned
Danmark har nu en statsminister, der griber enhver chance for at kritisere EU, og på intet tidspunkt taler hun samarbejdet op og melder os ind i kampen for at rette op på de dele af EU, der måtte halte.

EU får ofte skudt i skoene, at det er lukket og fjernt fra borgerne. Ideen hér er alt det modsatte. Civilsamfundet, unge som ældre borgere, organisationer. Alle har retten til at blande sig og komme med deres visioner for, hvordan vi styrker Europa.

Morten Helveg Petersen (R)
Medlem, Europaparlamentet

I 2016 – altså før hun blev statsminister – skrev Mette Frederiksen i et indlæg, at EU burde koncentrere sig om tre ting – og kun tre ting: ydre grænser, lønmodtageres rettigheder og bekæmpelse af skattely. Altså en retorik, der er præget af, at EU blander sig i for meget.

Jeg er naturligvis dybt uenig med Frederiksens udsagn – lad mig da bare nævne klimaet, borgerrettigheder og digital omstilling som tre helt afgørende områder, hvor vi i den grad har brug for et stærkt EU. 

Som statsminister lagde Mette Frederiksen for med at kræve et mindre EU-budget og kalde EU et "virkelighedsfjernt parallelunivers". Siden gik hun til kamp for en mindre europæisk genopretningspakke efter coronakrisen. 

Senest har den danske statsminister demonstreret sin modvilje mod det europæiske samarbejde ved at rejse til Israel midt i en israelsk valgkamp og ophøje den korruptionsanklagede Benjamin Netanyahu til en vaccineguru, på trods af at Israel har udviklet og produceret lige præcis nul coronavacciner.

De vacciner, som Israel har haft så stor succes med, er nemlig produceret i Europa og udviklet med forskningsstøtte fra EU. Så hvad er det lige, hun tænker, Israel kan hjælpe Danmark med?

Udrulningen af vacciner i Europa går for langsomt. Helt sikkert. Men når statsministerens første indskydelse er at rejse til Israel og ikke Bruxelles, siger det noget om en helt grundlæggende mistillid til vores tætte europæiske samarbejdspartnere. Så spørgsmålet blafrer i vinden: Hvad vil Danmark med Europa? For mig er udtrykket 'Europa eller kaos' blevet et mantra.

Danmark er et lille land i en verden plaget af handelskrige, coronakrise og en truende klimakrise. Vi har en frembrusende Vladimir Putin på den ene side og på den anden et USA, som trods valget af Joe Biden ventes at trække sine interesser ud af Europa i de kommende år. Vi har én sikker havn, og det er et tæt europæisk samarbejde. Det bliver vi nødt til at tale om.

Hvad skal der ske med EU? 
Nu har vi muligheden for at gentænke det europæiske samarbejde og ryste EU-posen.

Den store 'Konference om Europas fremtid' går i gang onsdag, og den er et vigtigt instrument til at debattere, hvor Europa skal gå henad – og hvad Danmark vil med Europa.

Vi har alt at vinde ved at deltage i Europa i stedet for at have nok i os selv. Udfordringer er der nok af.

Morten Helveg Petersen (R)
Medlem, Europaparlamentet

Hvilke politikker skal smides ud og omformes? Hvilke institutioner skal reformeres? Det er de helt store spørgsmål, som vi alle sammen nu har mulighed for at komme med ideer til. 

EU får ofte skudt i skoene, at det er lukket og fjernt fra borgerne. Ideen hér er alt det modsatte. Civilsamfundet, unge som ældre borgere, organisationer. Alle har retten til at blande sig og komme med deres visioner for, hvordan vi styrker Europa.

Konferencen vil vare et år, og der kommer en lang række events, hvor du kan deltage, sige din mening og møde eksempelvis de danske parlamentarikere som mig selv. Jeg håber så mange som muligt vil deltage. Forhåbentlig også Mette Frederiksen (hvis hun altså ikke er i Israel).  
 
De støvede danske forbehold 
Et sted at starte kunne være ved de danske og håbløst forældede forbehold.

År efter år beretter Rigspolitiet i sin årlige redegørelse, at "det har operationelle konsekvenser" for dansk politi at stå udenfor Europol, hvilket vi gør på grund af retsforbeholdet.

Konkret er politiet dårligere stillet, når det handler om grænseoverskridende kriminalitet – og den er i stigning. Samme historie med forsvarsforbeholdet. Danmark står udenfor indflydelse, og alligevel er der ingen, der taler om det. 

Vi har alt at vinde ved at deltage i Europa i stedet for at have nok i os selv. Udfordringer er der nok af. 

Hvordan skal Europa klare sig i det digitale kapløb mod Kina og USA? Hvordan håndterer vi den stadige strøm af migranter? Og hvordan løser vi klimakrisen i fællesskab?

Lad os tage debatten. Den starter over hele Europa under navnet 'The Conference on the Future of Europe'.