Nyt Europa: Giv 16-årige indflydelse på demokratiet, lad dem stemme til EP-valget

Det gængse argument om, at myndighedsalder og valgretsalder naturligt bør følges ad, virker sommetider til at være forstokket konservativt.

Unge under 18 år kan straffes for lovovertrædelser, de kan sætte børn i verden og er skattepligtige, men på samme tid er de udelukket fra det europæiske demokrati.

I dag er over en femtedel af de stemmeberettigede i EU over 65 år, og deres stemmer er vigtige, men det er ungdommens også. Problemet er, at de beslutninger, der vil have afgørende betydning for unges liv i mange år frem, bliver truffet af dem, der ikke skal leve med konsekvenserne i nær så mange år. Derfor skal vi lade danske 16-årige stemme til EP-valg i 2024.

Kræver ikke grundlovsændring

EP-valget er vigtigt, da EU spiller en altafgørende rolle, ikke mindst fordi kriserne, der håndteres på europæisk plan, har global karakter. Det så vi beviset på med covid-19 og vi ser det generelt med klimaet. 

Forskningen peger på, at des tidligere unge får mulighed for at stemme, des mere politisk engageret vil de være resten af livet

Anna Katrine Windt Courbin, Marek Azoulay og Lucas Honoré
Bestyrelsesmedlemmer, Nyt Europa

Det gælder også i hverdagen - hvordan vi studerer, arbejder og lever på tværs af grænser. Derfor skal de næste generationer selvfølgelig høres, når EU udvikler, diskuterer og vedtager politik.

Der er halvandet år til næste EP-valg i juni 2024. Hvis vi ændrer valgretsalderen til EP-valget til 16 år nu, har vi mulighed for at skabe oplysning og debat for unge såvel som ældre, og dermed sikre at valget foregår på et oplyst grundlag. 

Valgretsalderen til EP-valget er i Danmark ikke reguleret i grundloven. Dermed kræver det ikke en grundlovsændring, men blot at Folketinget vedtager det.

En gave til europæisk demokrati

Næppe har der siden murens fald været en begivenhed med større betydning for det europæiske samarbejde end finanskrisen. Mange af nutidens unge er vokset op i efterdønningerne af den, men kan ikke stemme endnu.

De bør ikke vente, til de fylder 18 år, før de kan få indflydelse på løsningen, eller når det gælder tidens andre kriser som flygtningekrisen, der vil have stor betydning for unges liv.

En lavere valgretsalder vil sikre, at unges holdninger bliver afspejlet i de afgørende beslutninger, som politikerne træffer. De, hvis fremtid det gælder, skal ikke bare have taletid, men også indflydelse.

Ser man på forskningen, der trækker på erfaringer fra blandt andet Østrig, peger den på, at des tidligere unge får mulighed for at stemme, des mere politisk engageret vil de være resten af livet. Det er med andre ord ikke kun en gave til dem, der vil være 16 år i 2024, men til alle dem, der værner om det europæiske demokrati.