Partier lægger arm om retsforbehold

FORHANDLING: Onsdag skal regeringen, Venstre, Konservative og SF igen til forhandlingsbordet for at diskutere, hvilke dele af EU's lovgivning på retsområdet, Danmark bør tilslutte sig. Venstre er betænkelige ved den del af retsområdet, der giver flere rettigheder til sigtede og tiltalte.

I december indgik Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, SF og Konservative en aftale, der sender det danske retsforbehold til folkeafstemning senest i begyndelsen af 2016.
I december indgik Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, SF og Konservative en aftale, der sender det danske retsforbehold til folkeafstemning senest i begyndelsen af 2016.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Michael Hjøllund

Vores udgangspunkt er, at Danmark ryger ud af Europol, hvis det bliver et nej. Det vil vi gerne undgå. Hvis der er nogle ting, vi har mulighed for at tilvælge, som mudrer billedet i en grad, så afstemningen kommer til at handle om noget andet, vil vi hellere være på den sikre side og ikke være med.

Jakob Ellemann-Jensen

Danskerne skal til folkeafstemning, men hvad skal de stemme om?

Det er spørgsmålet, de fem partier, der i december blev enige om, at Danmark skal til folkeafstemning om retsforbeholdet, i disse uger forhandler om.

Anledningen til aftalen er, at Danmark er på kanten af at ryge ud af EU's politisamarbejde, Europol. Men det er blot et af mange politiske aspekter, der bliver berørt af retsforbeholdet. Stemmer vælgerne ja til at erstatte det danske forbehold med en såkaldt tilvalgsordning, vil det give Danmark mulighed for at tilslutte sig fremtidig lovgivning på retsområdet i EU.

Dokumentation

Folkeafstemning om retsforbeholdet
I december 2014 blev Socialdemokraterne, Radikale, Venstre, Konservative og SF enige om "Aftale om Danmark i Europol". Partierne foreslår at omdanne det danske retsforbehold til en såkaldt tilvalgsordning efter britisk forbillede. En sådan ordning giver Danmark mulighed for at vælge kommende EU-lovgivning på retsområdet til, hvis Folketinget ønsker det. 

Af aftalen fremgår det, at partierne inden for den kommende valgperiode ikke kan tilvælge eksisterende EU-lovgivning på retsområdet, medmindre de har "tilkendegivet" det forud for folkeafstemningen. Det er denne tilkendegivelse, som partierne lige nu forhandler for at nå til enighed om.

Folkeafstemningen om retsforbeholdet skal ifølge aftalen afholdes efter næste folketingsvalg og senest i første kvartal 2016.

Læs hele aftalen her.


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00