Pelle Dragsted: Jeg stemmer nej – men tvivlen har naget mig

Særligt én ting har båret til tvivlen.

Jeg har altid været stærkt kritisk overfor Danmarks følgagtighed overfor USA's aggressive og neoimperialistiske udenrigspolitik. Den har ført os ind i ødelæggende og mislykkede krige, der har gjort verden mere usikker. Krige, hvor eksempelvis Tyskland og Frankrig stod udenfor.

Hvis en deltagelse i et europæisk forsvarssamarbejde kunne bryde op i denne historiske hundehvalp-agtige loyalitet over for USA, så ville det i mine øjne være et fremskridt. Særligt i en situation hvor Trump med stor sandsynlighed er på vej tilbage til det hvide hus.

Når Messerschmidt og Vermund har talt om, at et 'ja' vil undergrave vores tætte alliance med USA og Nato, har det været sød musik i mine ører. Ja, tak har jeg tænkt.

Flere neokoloniale krige

Hvorfor er jeg så endt med et nej? For det første fordi, der ikke er noget som helst, der tyder på at en deltagelse i EU's militære dimension vil gøre Danmark mindre følgagtig overfor USA.

Konsekvensen bliver, at vi i fremtiden ikke bare vil følge USA, men også EU ud i ødelæggende neokoloniale krige rundt omkring i verden. Det ønsker jeg ikke

Pelle Dragsted

Alle de gamle regeringsbærende magtpartier har gjort helt klart, at der ikke er tale om et alternativ til den tætte alliance med USA og Nato. Men om et yderligere militærsamarbejde oven på og ved siden af.

Konsekvensen bliver, at vi i fremtiden ikke bare vil følge USA, men også EU ud i ødelæggende neokoloniale krige rundt omkring i verden. Altså endnu mere dansk krigsdeltagelse. Det ønsker jeg ikke. 

Måske ændrer det sig i fremtiden. Hvis Trump kommer tilbage til magten og fortsætter sin utilregnelige adfærd, kan det være, at der engang rent faktisk bliver tale om et reelt kursskifte i dansk udenrigspolitik væk fra den tætte alliance med USA og Nato. Et kursskifte, der går i retning af et europæisk sikkerheds-samarbejde, som måske tilmed er mindre aggressivt og imperialistisk motiveret.

Men så lad os diskutere forbeholdet til den tid. Vi ved jo, at når vi stemmer nej til at ophæve de danske forbehold, så får vi altid en chance igen senere.

Langsigtet plan for fred og afrustning

Min anden årsag til at stemme nej handler om signaler. Mette Frederiksen og regeringen har selv valgt at gøre denne her afstemning til et spørgsmål, der handler mere om følelser og signaler end om substans. Og jeg har i denne tid brug for at sende et signal. Et signal mod den omsiggribende militarisering og oprustningsbegejstring, der breder sig på Christiansborg.