Debat

Pelle Dragsted: Jeg stemmer nej – men tvivlen har naget mig

Hvis afskaffelsen af forsvarsforbeholdet betød et brud med Danmarks hundehvalp-agtige loyalitet overfor USA, ville jeg stemme 'ja'. Men det gør det ikke. Fremover skal vi bare følge både USA og EU ud i nye ødelæggende militære operationer, skriver Pelle Dragsted.

Mette Frederiksen og regeringen har selv valgt at gøre denne her afstemning til et spørgsmål, der handler mere om følelser og signaler end om substans. Og jeg har i denne tid brug for at sende et signal, skriver Pelle Dragsted.
Mette Frederiksen og regeringen har selv valgt at gøre denne her afstemning til et spørgsmål, der handler mere om følelser og signaler end om substans. Og jeg har i denne tid brug for at sende et signal, skriver Pelle Dragsted. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Pelle Dragsted
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Særligt én ting har båret til tvivlen.

Jeg har altid været stærkt kritisk overfor Danmarks følgagtighed overfor USA's aggressive og neoimperialistiske udenrigspolitik. Den har ført os ind i ødelæggende og mislykkede krige, der har gjort verden mere usikker. Krige, hvor eksempelvis Tyskland og Frankrig stod udenfor.

Hvis en deltagelse i et europæisk forsvarssamarbejde kunne bryde op i denne historiske hundehvalp-agtige loyalitet over for USA, så ville det i mine øjne være et fremskridt. Særligt i en situation hvor Trump med stor sandsynlighed er på vej tilbage til det hvide hus.

Når Messerschmidt og Vermund har talt om, at et 'ja' vil undergrave vores tætte alliance med USA og Nato, har det været sød musik i mine ører. Ja, tak har jeg tænkt.

Flere neokoloniale krige

Hvorfor er jeg så endt med et nej? For det første fordi, der ikke er noget som helst, der tyder på at en deltagelse i EU's militære dimension vil gøre Danmark mindre følgagtig overfor USA.

Konsekvensen bliver, at vi i fremtiden ikke bare vil følge USA, men også EU ud i ødelæggende neokoloniale krige rundt omkring i verden. Det ønsker jeg ikke

Pelle Dragsted

Alle de gamle regeringsbærende magtpartier har gjort helt klart, at der ikke er tale om et alternativ til den tætte alliance med USA og Nato. Men om et yderligere militærsamarbejde oven på og ved siden af.

Konsekvensen bliver, at vi i fremtiden ikke bare vil følge USA, men også EU ud i ødelæggende neokoloniale krige rundt omkring i verden. Altså endnu mere dansk krigsdeltagelse. Det ønsker jeg ikke. 

Måske ændrer det sig i fremtiden. Hvis Trump kommer tilbage til magten og fortsætter sin utilregnelige adfærd, kan det være, at der engang rent faktisk bliver tale om et reelt kursskifte i dansk udenrigspolitik væk fra den tætte alliance med USA og Nato. Et kursskifte, der går i retning af et europæisk sikkerheds-samarbejde, som måske tilmed er mindre aggressivt og imperialistisk motiveret.

Men så lad os diskutere forbeholdet til den tid. Vi ved jo, at når vi stemmer nej til at ophæve de danske forbehold, så får vi altid en chance igen senere.

Langsigtet plan for fred og afrustning

Min anden årsag til at stemme nej handler om signaler. Mette Frederiksen og regeringen har selv valgt at gøre denne her afstemning til et spørgsmål, der handler mere om følelser og signaler end om substans. Og jeg har i denne tid brug for at sende et signal. Et signal mod den omsiggribende militarisering og oprustningsbegejstring, der breder sig på Christiansborg.

Læs også

Afstemningen om forbeholdet er jo ikke et isoleret spørgsmål. Den er en del af det såkaldt nationale kompromis. En aftale som også indebærer, at Danmark skal bruge 18 milliarder kroner mere om året – hvert eneste år – på våben. Penge som tages fra det råderum, der skulle have været brugt på velfærd og grøn omstilling. Og som nu kommer til at mangle.

Jeg er dybt bekymret over den politiske konsensus om, at permanent oprustning skulle være vejen frem til en mere sikker verden. Ja, lige nu er der en brutal krig. Og vi skal støtte Ukrainernes frihedskamp med alt, hvad vi kan.  Men der er en tid efter krigen – og efter Putin. Og vi er nødt til også have en mere langsigtet plan for fred, afspænding og afrustning.

Med andre ord det stikmodsatte af at sætte et mål om permanent og konstant oprustning, som er resultatet af det såkaldt nationale kompromis mellem oprustningspartierne. 

Det forlig får vi ikke lov at stemme om, selvom det lægger rammerne for vores økonomi og sikkerhedspolitik i årtier frem. Så for mig er en nej-stemme også en måde at vise, at vi faktisk er mange, der stiller os kritiske overfor den nye, spirende  konsensus-militarisme.

Jeg kan ikke lide, når nogen forsøger at presse noget ned i halsen på mig. Eller misbruger en ulykkelig krig i politisk øjemed

Pelle Dragsted

Misbrug af en ulykkelig krig

Endelig må jeg også indrømme, at ja-sidens ufine kampagne spiller en rolle for mit valg. Det starter allerede med misbruget af krigen i Ukraine til at komme af med det forbehold, som ja-partierne har været imod, lige siden det blev vedtaget.

Derefter kom manipulationen med formuleringen på stemmesedlen. Og så de skamløse påstande om, at et 'nej' hjælper Putin – og tilmed ja-propaganda svøbt i de ukrainske farver. 

Det gør mig trodsig. Jeg kan ikke lide, når nogen forsøger at presse noget ned i halsen på mig. Eller misbruger en ulykkelig krig i politisk øjemed. Og det er ikke noget, jeg har lyst til at belønne på valgdagen.

Så jeg stemmer 'nej' på onsdag. Nej til fremover at skulle deltage i både USA og EU's krige. Nej til militarisme og oprustningsbegejstring. Nej til ufine kampagnetricks.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Pelle Dragsted

MF (EL)
BA i historie (Københavns Uni. 2001)

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)