Pernille Weiss: EU's asylpolitik skal tage fat, hvor migrationen starter

Af Pernille Weiss (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Jeg kunne da også bare sige, at muren skal være højere og katapulten hurtigere. Fordi jeg mener, at vi på den måde får holdt samtlige illegale migranter ude af EU og får smidt de få, som alligevel finder vej, hjem med det vuns.

For jeg er jo bestemt ikke med på den modsatte model: At vi skal åbne alle grænser og redde hele verden, fordi vi enten tror, vi kan, eller mener, vi bør. Heldigvis har vi med det nye syvårsbudget netop fået sikret flere penge til EUs grænseagentur, Frontex. Det er Europa-Parlamentets fortjeneste, for stats- og regeringslederne havde i deres juliaftale ikke sat nok midler af.

Men det er langt fra alle problemers løsning med det stigende pres på EU’s grænser af illegale migranter. Et pres, der skyldes menneskesmuglerindustriens gunstige vilkår med stigende befolkninger i Afrika.

Kommissionens huller skal fyldes ud
Der skal langt flere værktøjer i brug, og selvom jeg faktisk mener - og godt tør sige - at EU Kommissionens mange forslag til en ny og bedre asylpolitik fra slutningen af september rummer mange fornuftige forslag og overraskende positive hensyn til Danmarks status med vores retsforbehold og parallelaftaler i Dublinsystemet, så er der desværre alt for mange oversete huller, der skal fyldes ud, før jeg tror på, at vi har fundet noget, der virker.

Noget, der gør os europæere trygge i hverdagen, og som effektivt hjælper der, hvor den illegale migrations begyndelse kan stoppes - uden at vi sætter vores etik eller gode ry som humane, demokratiske problemløsere i en verden, hvor krig og katastrofer stadigvæk er et vilkår, på spil.  

Samhandel standsede krige i Europa - øget samhandel med Afrika kan potentielt knuse menneskehandlerindustrien og standse den illegale migration. Den logik håber jeg, at EU’s kommende asylpolitik tager med som et centralt element ved siden af en bomstærk ydre grænse.

Pernille Weiss (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Men det er svært. Dystopi har desværre gode kår i disse tider, hvor vi vælter rundt i de mange og komplekse udfordringer, vi drømmer om at trylle væk med en hurtig vaccine, tårnhøje ambitioner, firkantede forbud, gammeldags toldsatser, udemokratisk tvang, woke-moderne udskamning eller gammeldags mursten.

Ingen andre end EU til at samle puslespillet
Bevares, jeg drømmer også om tryllefeen af og til. Men som konservativ gennem et snart langt liv, har jeg indset, at ‘one-size-fits-all’ ikke findes i den virkelige verden. Komplekse udfordringer står aldrig alene og løses ikke i et snuptag. Især ikke migrationsudfordringerne.

Derfor synes jeg også, at det er for nemt at foreslå enten mursten og katapult - eller grænseløs solidaritetstvang. Der skal jo meget mere til, og vi ved det jo inderst inde godt.

Derfor ønsker jeg inderligt, at både debatniveauet og -kulturen omkring migrationsspørgsmålet flyttes op i et andet gear. For mens vi snakker os længere væk fra hinanden, vokser befolkningstallet i Afrika.

Mens vi snakker, kan Putin og Kina konstatere, at det bliver endnu nemmere at overtage indflydelsen i Europa.

Mens vi snakker, har USA gang i deres egne store udfordringer - og så længe klimaet naturligvis er meget højt på listen af emner for revitaliseringen af det transatlantiske samarbejde - ja, så er der altså ingen andre end EU selv til at få samlet puslespillet af den fremtidig asylpolitik.

Den skal vi altså ha’ fikset, og vi skal udfordre Kommissionen på alle de brikker, som endnu mangler:
Dem, der handler om, hvordan asylpolitikken kommer til hænge sammen med alle de andre politiske områder, hvor EU's institutioner og tusindvis af virksomheder står i relation til lande i Afrika.

Mulighederne ved samhandel
Jeg savner, at Kommissionen forholder sig til det, der handler om, hvordan udviklingen i de lande, mennesker går eller flygter fra, forbedres på en bæredygtig måde og hurtigere, end det sker i dag.

Jeg savner, at Kommissionen sætter fokus på de mange forretningsmuligheder, der faktisk er mellem EU-brancher og lande i Afrika - og som skal udvikles, så de skaber de jobs og civiliserede strukturer, der er brug for.

Hvorfor det tilsyneladende ikke er med i forslaget til en ny asylpolitik giver ingen mening. Kina holder sig jo ikke tilbage. Og ude i virkeligheden har jeg heldigvis mødt flere danske virksomheder, som har flere års erfaring med forretninger i Afrika inden for alt lige fra kaffe og chokolade over IT til de mange forskellige klimateknologier, kloden desperat har brug for.

Disse danske virksomheder gør det, fordi de kan se både forretningen og den moralske mening med det. De fortjener at se deres indsats sprede de gode ringe i vandet omkring den ellers havsnødte asylpolitik. Deres netværk og tilstedeværelse kan med fordel strikkes ind i de fast-track-hjemsendelsesmodeller, som Kommissionen klogt foreslår.

Samhandel standsede krige i Europa - øget samhandel med Afrika kan potentielt knuse menneskehandlerindustrien og standse den illegale migration. Den logik håber jeg, at EU’s kommende asylpolitik tager med som et centralt element ved siden af en bomstærk ydre grænse.