Professor: Danmark har et skizofrent syn på socialpolitik

Vi taler vores flexicuritymodel op herhjemme, men vil ikke indgå i EU-tiltag, der skaber bedre arbejdsforhold for andre lande. Vores syn på socialpolitik er skizofrent, skriver Jon Kvist.

Placeholder image
EU-Kommisionens forslag om fælles europæisk mindsteløn bliver skudt ned i Danmark. Det er en selvtilstrækkelig holdning, skriver Jon kvist. Foto: Foto: Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lige så meget vi danskere går op i at styrke vort samfund gennem social- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag, lige så tøvende eller negative er de fleste overfor, at EU gennem initiativer som den europæiske søjle for sociale rettigheder sætter standarder og udvikler politikker for at forbedre forholdene i medlemslandene.

Temadebat

Skal EU bedrive socialpolitik?

EU-Kommissionen har præsenteret en handlingsplan for, hvordan den såkaldt sociale søjle skal blive til virkelighed. Håbet er, at EU skal blive bedre til at balancere hensynet til økonomi med hensynet til social sikkerhed for borgerne.

I en ny debatserie spørger Altinget et hold af debattører:

  • Har Europa brug for en søjle for sociale rettigheder?

  • Bør Danmark frygte nye EU-beføjelser og lovgivning ad bagdøren, der kan komme på kant med medlemslandenes nationale anliggender, som for eksempel den danske model?

  • Hvor meget skal EU blande sig på det sociale område?

Panelet består af:


Morten Løkkegaard (V), MEP

Jens Joel (S), EU-ordfører

Stine Bosse, formand for Europabevægelsen

Steen Gade og Søren Keldorff, bestyrelsesmedlemmer, Nyt Europa

Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Torkil Justesen, direktør for Lederne

Christiane Miβlbeck-Winberg, EU-chef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Jon Kvist, professor i europæisk offentlig politik og velfærd, RUC

Vi finder det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter kan aftale anstændige løn- og arbejdsvilkår, og kalder det for den danske model. Men da Europa-Kommissionen i oktober 2020 for bedre at sikre arbejdstagerne i lande, hvor sådanne aftaler sjældent er mulige, foreslog et direktiv for mindstelønninger, var DA, FH, og de fleste politiske partier imod.

Hvordan kan vi have så store ambitioner på det sociale område hjemme og samtidig være imod at fremme bedre sociale standarder i andre lande via EU?

Jon Kvist, professor, Institut for Samfund og Erhverv, RUC

Eksempelvis støtter FH kampen for bedre mindstelønninger, men ikke når sådanne garanteres af EU-lovgivning. Da det ikke passer ind i den danske model, er man imod, at de andre lande går denne vej.

Den danske flexicurity-model viser, hvordan fleksible arbejdsmarkeder opnået ved nemme fyre- og hyreregler bliver mulige, når de kombineres med jobtryghed gennem aktiv arbejdsmarkedspolitik og social tryghed. Omsorg for ældre og børn hjælper pårørende til at deltage på arbejdsmarkedet.

Alligevel var Danmark imod familie- og orlovsdirektivet, som øremærker to måneders barsel til mænd, og som noget helt nyt giver arbejdstagere ret til orlov for at tage sig af syge pårørende. Modstanden bundede ikke så meget i forskelligt syn på ligestilling eller belastningen af pårørende som i at forslaget kom fra Bruxelles.

Danmark fremstår selvtilstrækkelig
EU's største socialpolitiske succes, ungdomsgarantien fra 2014, bygger på dansk forbillede. Siden starten har millioner af unge under 25 år fået et tilbud om beskæftigelse, uddannelse eller praktikplads senest fire måneder efter de er færdige med anden beskæftigelse eller uddannelse.

Politisk består successen i, at garantien fortsætter, og i at landene i en rådshenstilling nu anbefaler at udvide garantien til de 25-29-årige. Med reference til søjlen prøver Kommissionen denne uge at gentage succesen ved at foreslå en 'børnenes garanti', og mon ikke det vil møde dansk modstand?

Udlændinge kunne tolke vort syn på socialpolitik i EU som udtryk for selvtilstrækkelighed. Det ville nok undre dem, hvis de hørte vore diskussioner om social dumping og om EU-studerendes brug af SU, at vi så ikke i EU slår et slag for bedre løn og SU-ordninger i andre lande?

Hvordan kan vi have så store ambitioner på det sociale område hjemme og samtidig være imod at fremme bedre sociale standarder i andre lande via EU?


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser