Debat

Professor: EU’s due diligence-regler er kulminationen på 30 års arbejde med etik og ansvar

EU’s arbejde med virksomheders etik og ansvar er en vigtig anerkendelse af virksomhedernes rolle som politisk ansvarlige aktører i samfundet. De nye due diligence-regler er absolut ikke en økonomisk spændetrøje, skriver Jacob Dahl Rendtorff.

<span>Pointen med det sociale ansvar i EU er, at&nbsp;den gode opførelse og ordentlige behandling af virksomhedens omgivelser bidrager til fælles værdiskabelse, skriver Jacob Dahl Rendtorff.</span>
Pointen med det sociale ansvar i EU er, at den gode opførelse og ordentlige behandling af virksomhedens omgivelser bidrager til fælles værdiskabelse, skriver Jacob Dahl Rendtorff.Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Jacob Dahl Rendtorff
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg kan ikke forstå, at nogle kan hævde, at EU’s arbejde med virksomheders etik og ansvar er gået for vidt.

Jeg ser det snarere som en vigtig anerkendelse af virksomhedernes rolle som politisk ansvarlige aktører i samfundet. EU-Kommissionens udkast til et direktiv om virksomhedens rettidige omhu, Corporate Sustainability Due Diligence Directive, er en fornem rettesnor for virksomheders gode statsborgerskab.

Enhver økonomisk aktør er en myndig verdensborger

Lovforslaget slår fast, at en virksomhed ikke kun skal overholde loven, men at den har et særligt etisk ansvar overfor sine interessenter, det vil sige investorer, men også medarbejdere, kunder, leverandører, lokal og verdenssamfundet og ikke mindst natur og miljø.

Virksomheder skal ikke kun tjene penge ved at maksimere deres profit, men deres økonomiske værdiskabelse skal også være etisk og politisk ansvarlig.

Temadebat

Kan ny EU-lov sikre virksomhedsansvar og bæredygtig selskabsledelse?

EU-Kommissionen har efter flere udskydelser præsenteret sit længeventede udspil til et nyt lovforslag om virksomhedsansvar og bæredygtig selskabsledelse. 

Altinget Verdensmål og Altinget Erhverv kaster derfor debatbolden op til politikere, eksperter, organisationer og erhvervslivet, der i en ny temadebat vil diskutere følgende spørgsmål: 

  • Går Kommissionens lovforslag langt nok i forhold til, hvor stor en del af en værdikæde den enkelte virksomhed kan drages til ansvar for?
  • Stiller Kommissionens forslag nok krav til den enkelte virksomheds ansvar for eksempelvis markedsføring eller slutbrugens anvendelse af et givent produkt eller service?
  • Er nok virksomheder omfattet af lovforslaget fra Kommissionen?
  • Hvad skal sanktionerne være for de virksomheder, der ikke lever op til deres ansvar? Og har virksomhederne i dag de nødvendige redskaber til at løfte tilsynsopgaven?

Du kan se debattens deltagere her. Listen vil løbende blive opdateret med nye navne.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning.

Hvis du ønsker at bidrage til debatten, skal du sende din henvendelse til Mathilde Brieghel på [email protected] for at aftale nærmere. 

EU fremhæver med sit fokus på den grønne omstilling, European Green Deal, at virksomheders sociale ansvar ikke bare skal forstås som en frivillig ekstra indsats ud over at holde loven, men at enhver økonomisk aktør skal opfattes som en myndig verdensborger, der er forpligtet til at bidrage til den grønne omstilling, bæredygtighed og styrkelse af menneskerettighederne.

Det sikrer en udvidet ansvarlighed, at EU lægger vægt på, at virksomhedens gode opførelse ikke kun gælder dens nære interessenter, men omfatter alle led i virksomhedens handels- og produktionskæde.

Det er glædeligt, at virksomheders ansvar og rettidige omhu er særligt vidtgående, når det fremhæves, at due diligenceomfatter ”at identificere, afslutte, forebygge, afbøde, overvåge og rapportere” krænkelse af menneskerettighederne og ødelæggende miljøpåvirkninger.

Fælles værdiskabelse og sammenhængskraft

Hermed opdaterer EU’s mange års intensivt arbejde med at styrke de europæiske virksomheders sociale ansvar (CSR), der begyndte i forbindelse med etableringen af EU’s indre marked i 1993.

Enhver økonomisk aktør skal opfattes som en myndig verdensborger, der er forpligtet til at bidrage

Jacob Dahl Rendtorff, professor (MSO), Roskilde Universitet

EU havde ladet sig inspirere af USA’s føderale retningslinjer for erhvervsstrafferet, der i 1991 fik tilføjet et krav om etikprogrammer i virksomheder.

Man håndhævede et pisk-gulerodsprincip, hvor virksomheder, som har udøvet due diligence, det vil sige konkret gjort noget for at opføre sig ordentligt, blandt andet ved at indføre etik-programmer, bliver behandlet bedre af myndighederne i retssager.

Denne opfordring til selvregulering blev en stor succes i USA, og EU har med de nye regler om due diligence givet ladet sig givet inspirere heraf, selvom lovgivningen om socialt ansvar i mange år blev bygget om frivillighed med fokus på fri konkurrence og for at udgå mere bureaukrati i behandlingerne af virksomhederne.

Pointen med det sociale ansvar i EU er, at den gode opførsel og ordentlige behandling af virksomhedens omgivelser bidrager til fælles værdiskabelse, og at det fremmer sammenhængskraften i de europæiske samfund. Og det er ikke at forglemme, at virksomheden i kraft af et bedre omdømme og større samfundsmæssig legitimitet også styrker sin konkurrenceevne og økonomiske position på markedet.

Læs også

Etik og ansvar er god ledelse og forretning

Et problem har dog været, at det sociale ansvar stadig var frivilligt og kritikerne har fremhævet, at det var nødvendigt med mere lovgivning.

Dette førte eksempelvis til, at Danmark i 2008 for de store virksomheder indskrev krav om afrapportering om CSR i årsregnskabsloven.

EU’s Due Diligence-regler er kun en fordel for virksomheder og samfund og absolut ikke en økonomisk spændetrøje

Jacob Dahl Rendtorff, professor (MSO), Roskilde Universitet

Og siden 2000 med etableringen af FN’s Global Compact Principper – de ti regler til at undgå korruption, beskytte miljøet og styrke menneskerettighederne – blev samfundsansvaret gjort mere konkret og samtidig udvidet fra at være et europæiske konkurrenceparadigme til at være globale principper for god opførsel.

Samtidig har EU vedvarende arbejdet på at integrere FN’s fokus på bæredygtighed i definitionen af samfundsansvar, hvilket også ses i EU’s definition af CSR i forlængelse af klimamålene fra Paris-aftalen og ikke mindst fokus på FN’s verdensmål fra 2015.

I 2014 definerede EU ikke længere CSR som frivilligt, men fremhævede, at det drejede sig om at undgå virksomhedens ”negative impact” på samfund og miljø.

Her fremstår EU’s regler for due diligence som en vigtig kulmination på en mange års arbejde med at gøre etik og ansvar til en integreret del af god ledelse og forretning. Jeg ser denne udvikling som et vigtigt skridt.

Virksomheder med klare retningslinjer for god opførsel får større tillid og legitimitet, samtidig med at de bidrager til det fælles gode i samfundet. Dermed er EU’s due diligence-regler kun en fordel for virksomheder og samfund og absolut ikke en økonomisk spændetrøje.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Dahl Rendtorff

Professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik, Institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet
dr.scient.adm. i virksomhedsetik, (Roskilde Uni. 2010), ph.d. i bioetik og ret (Københavns Uni. 1999), mag.art. (DEA 1993), diplompol. i politisk videnskab (1992)

0:000:00