S: Nyt EU-budget er moderne, godt for klimaet og med store danske aftryk

DEBAT: Regeringen har været med til at rykke EU i en grønnere og mere moderne retning. Der er skruet op for de ting, der er vigtige for Danmark, skriver Socialdemokratiets europaordfører, Jens Joel.

Af Jens Joel (S)
Europaordfører

Efter et langt forhandlingsforløb har vi fået et ny budgetaftale i Europa. Det er en aftale med et tydeligt dansk aftryk, og som viser, at det europæiske samarbejde skal være til gavn for europæerne. Det er godt nyt for Europa.

EU og Danmark vil få stor glæde af aftalen, der gør langt mere ved de fælles udfordringer end nogensinde før. Og så er den økonomisk ansvarlig. Med statsministeren i spidsen har vi gjort vores stemme gældende i Bruxelles.

Sammen med Sverige, Holland, Østrig og på lange stræk Finland har regeringen insisteret på, at også EU må kigge udgiftsposterne kritisk igennem. At EU’s styrke ikke vokser med de milliarder, der omfordeles fra national velfærd.

Derimod tør et stærkt EU prioritere, hvilke opgaver der vejer tungest.

Moderniseret budget med klima for øje
Vi står med en aftale, hvor der er skruet op for alt det, der er vigtigst for Danmark – for eksempel klima, forskning og bekæmpelse af arbejdsløshed.

Samtidig har vi skruet ned for traditionelle udgifter som blandt andet landbrugsstøtte.

Vi får et mere moderne budget, hvor politikområder som klima, forskning, digitalisering, beskyttelse af grænserne og så videre fremover kommer til at udgøre knap halvdelen af samtlige udgifter.

Inden aftalen udgjorde de knap det kvarte. Konkret stiger forskningsbudgettet med godt 50 milliarder kroner, mens rundt regnet hver tredje euro vil gå til klimaet – i danske kroner godt 3.270 milliarder. Med andre ord: Et markant fremskridt.

Aftalen overstiger klimakrav
Virkeligheden i dag er 20 procent til klimaet, og kravet fra Folketingets flertal var som bekendt mindst 25 procent. Resultatet på 30 procent blev altså bedre end kravet forud. Og det er ikke alene godt for klimaet, men også for de mange danske virksomheder, der har en styrkeposition netop her.

Derudover gav de europæiske ledere håndslag på, at der kommer skrappere kontrol med, om pengene giver reel grøn omstilling, samt et princip om, at man ikke med den ene hånd må fremme klimaet, mens man med den anden ødelægger det.

Vi skal vi blive bedre til at måle, om klimaudgifterne rent faktisk gør en grøn forskel.

Kan ikke få det hele
Selvfølgelig er ikke alt, som Danmark allerhelst ville have det. Ej heller de grønne ambitioner. Men det er ønsketænkning at tro, at vi kan få det hele. Ikke i et samarbejde med 27 forskellige lande.

Nogle har opfordret os til at stemme nej i protest. Men et sammenbrud i samarbejdet havde ikke gavnet klimaet.

I stedet for at forlade forhandlingerne uden grønne resultater sikrede vi, at eksempelvis også Polen og Ungarn fremover skal bruge 30 procent af EU-pengene til grøn omstilling.

En aktiv del af EU-samarbejdet
Budgetforhandlingerne har været langtrukne og svære. Og der har været en tendens til at råbe vagt i gevær, så snart regeringen har kritiseret budgetforslaget.

Kritik er blevet opfattet som skepsis over for EU. Men at forholde sig kritisk er ikke at stille sig uden for samarbejdet – det er at gå aktivt ind i det.

Det vidner de politiske resultater i budgetaftalen om. Og mon ikke der trods alt sættes mere pris på et land, der er åben i sin kritik, end en samarbejdspartner, der takker ja til alting i Bruxelles, men ser stort på aftalerne i sit hjemland.

Alt i alt bidrager Danmark til EU-fællesskabet med penge, progressive ideer og ved at være en pålidelig samarbejdspartner. Det gør vi, fordi vi mener, det er bedst for Europa - og for Danmark.

Forrige artikel SF i EU: Nyt EU-budget er måske historisk, men ikke historisk grønt SF i EU: Nyt EU-budget er måske historisk, men ikke historisk grønt Næste artikel Messerschmidt til Bosse: Den danske milliardoverførsel til EU er økonomisk uansvarlig Messerschmidt til Bosse: Den danske milliardoverførsel til EU er økonomisk uansvarlig