Replik til FH: Drop frygten og udbred den danske model til andre lande

Så godt som alle danske parter anerkender da også, at det ikke er Kommissionens hensigt at underminere den danske forhandlingsmodel, og vi er helt enige med Bente Sorgenfrey i at fastholde det nordiske forhandlingssystem.

Vi er enige i, at vi ikke skal fremme "gule fagforeninger" og vi hører gerne på andre argumenter. Faktisk har vi i flere år efterlyst en debat, hvor der indtil nu stort set kun har været plads til at være imod forslaget.

Modstanden er baseret på frygt
Et hovedargument imod er, at EU-Kommissionen slet ikke har hjemmel til at lave forslaget. Regeringen er ikke så skråsikker som Hovedorganisationen, men nøjes i stedet for i sit notat til Folketinget at udtrykke skepsis om hjemmelen.

Derfor har regeringen bedt Rådets juridiske tjeneste om en vurdering. Den må vi så vente på, før vi kan føre den diskussion til ende.

Ellers oplever vi, at modstanden mod forslaget mest baserer sig på en frygt for at EU-Domstolen ved kreative fortolkninger af direktivforslaget senere kan give individuelle rettigheder og/eller pålægge Danmark at indføre lovgivning i lønfastsættelsen, samt at direktivforslaget påbegynder en glidebane - på trods af forsikringerne om det modsatte.

Altså vurderinger af sandsynlighed og baseret på skøn i forhold til for eksempel erfaringer. I sagens natur en debat, der er anderledes end, hvis den handler om fakta.

Her læser vi således ikke, at formuleringerne tyder på, at EU-domstolen på grundlag af direktivforslaget kan pålægge Danmark en lovgivning om minimumsløn eller giver individuelle rettigheder. Men hvis der er tvivl, bør man arbejde på at sikre sig mod dette i udformningen af retsgrundlaget.

Regeringen peger for eksempel på, at der kan være uklarheder i Kommissionens forslag i artikel 11 om tvistbilæggelse, som kan give individuelle rettigheder, og hvis det er tilfældet, må retsgrundlaget udformes så klart, at dette tydeligt undgås.

EU-Domstolen har tidligere været progressiv
Bente Sorgenfrey nævner, at EU-Domstolen i forhold til arbejdstidsdirektivet har tilsidesat at overlade en implementering til arbejdsmarkedets parter.

Men EU-Kommissionens forslag om mindsteløn sigter imidlertid i modsætning til arbejdstidsdirektivet ikke på bestemmelser, der giver individuelle rettigheder, men om at skabe rammer for kollektive forhandlinger og/eller gennemføre en vurdering af en i forvejen lovfastsat mindsteløn.

Vi vil også erindre om, at FH har været positive over for EU-Domstolens dom, hvorefter det nu er et krav, at arbejdsgiverne skal registrere arbejdstiden. 

Vi har med i vores erfaringer, at EU-samarbejdet og EU-direktiver på flere områder har haft en positiv betydning på arbejdsmarkedet. Ligestilling og ligeløn er for eksempel et område, som EU i alle år har prioriteret.

Ligelønsdirektivet er således et eksempel på at EU har taget initiativer, der har holdt EU-landene på en fast kurs mod mere ligestilling. Her har EU-domstolen spillet en progressiv rolle i forhold til dansk lovgivning ved præciseringen af lønbegrebet, som arbejde af samme værdi.

Ligeledes har EU-domstolen ved krav om gennemskuelighed gjort en indsats for at styrke kvinders mulighed for ensartet pension, samt at føre ligelønssag, da princippet om omvendt bevisbyrde blev indført.

Gå ind i forhandlingerne
Vi er enige med FH om, at forhandlingssystemet i Danmark skal bevares. Det er vi, også fordi det giver mere social lighed.

Derfor mener vi og EU-Kommissionen med respekt for nationale forhold, at det vil være vigtigt, at systemet udbredes til andre europæiske lande - også selv om etableringen i en række lande får en anden forhistorie end i Danmark.

Det drejer sig for os om, at det europæiske fællesskab ikke kun er et indre marked, men også skaber høje sociale standarder og mere social lighed.

Vi mener derfor, at regering, folketing og fagbevægelsen bør indgå i forhandlinger om udformningen af direktivet i stedet for at vise et rødt kort.

Og som vi læser regeringens notat til Folketinget, er der belæg for at stille forslag til præciseringer. Også i det juridiske notat, som CO-industri har fået lavet med en række argumenter imod direktivet, finder vi formuleringer, der vil kunne forbedre direktivet. 

Nyt Europa, som vi sidder i bestyrelsen for, vil gerne fremme debatten om direktivet i sammenhæng med øget opmærksomhed om den sociale dimension i EU-samarbejdet. Foreningen har således ikke et bestemt synspunkt på mindstelønsdirektivet, hvorfor vores debatindlæg er vores personlige holdning.