Debat

Replik til FH: Drop frygten og udbred den danske model til andre lande

REPLIK: Den danske forhandlingsmodel skal bevares. Derfor bør fagbevægelsen og regeringen gå ind i forhandlingerne om en EU-mindsteløn, så forhandlingssystemet i Danmark kan udbredes til andre europæiske lande, skriver Steen Gade og Søren Keldorff.

EU-Kommissionen har fremlagt sit bud på en europæisk mindsteløn. Fælles regler kampolerer med den danske model, hvor løn fastsættes efter OK-forhandlinger.
EU-Kommissionen har fremlagt sit bud på en europæisk mindsteløn. Fælles regler kampolerer med den danske model, hvor løn fastsættes efter OK-forhandlinger.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Steen Gade og Søren Keldorff
Bestyrelsesmedlemmer, Nyt Europa

Næstformanden i Fagbevægelsens Hovedorganisation Bente Sorgenfrey skriver i en replik i Altinget 21. december 2020 til os om EU-Kommissionens mindstelønsinitiativ, at vi har misforstået folketingsflertallets gule kort til forslaget, fordi "det gule kort" handler om, at flertallet mener, at nærhedsprincippet ikke er overholdt.  

Vi er nu godt klar over, at det er baggrunden for det "gule kort" fra folketingsflertallet - om end vi har undret os meget over det, når nu regeringen i sit grund- og nærhedsnotat til Folketinget, hvor de grundigt vurderer om princippet er overholdt, kun når til frem til at være "delvis uenig" i Kommissionens vurdering. Og stort set kun ved at stille spørgsmålstegn ved dele af forslaget. 

Bestemt ikke de mest markante argumenter, vi har set i regeringsnotater!

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

For, som regeringen selv fremhæver i notatet, er mindstelønspolitikker allerede i dag underlagt overvågning fra EU-Kommissionen. Nemlig indenfor beskæftigelsesstrategien som en del af det europæiske semester.

Det har betydet, at udvalgte lande har modtaget politiske retningslinjer fra EU om forbedringer af deres mindstelønninger.

Regering, folketing og fagbevægelsen bør indgå i forhandlinger om udformningen af direktivet i stedet for at vise et rødt kort.

Steen Gade og Søren Keldorff
Bestyrelsesmedlemmer, Nyt Europa

Noget Danmark og vel heller ikke fagbevægelsen har protesteret imod, så vidt vi ved. Og heldigvis for det.

Forstår ikke FH’s synspunkt
Argumentationen for et gult kort, er, som vi kan læse det, ikke særligt overbevisende. Så når et flertal alligevel vil trække kortet, kan det vel kun handle om at sende et signal om, at der snart kommer et rødt kort fra Danmark.

Som vi forstår Bente Sorgenfreys replik, er det også Hovedorganisationens synspunkt.

Og det kan vi stadig ikke forstå. Især ikke når initiativet indgår i kampen for at skabe et mere socialt europæiske samarbejde, der netop nu under det portugisiske formandskab bliver sat i centrum i EU-samarbejdet.

Kommissionens forslag drejer sig om at fremme overenskomstforhandlinger i alle EU-lande, samt i lande med lovfastsat minimumsløn at få parlamenterne til at vurdere om man kan leve af mindstelønnen.

Netop til fordel for lønmodtagere og for at formindske tendensen til at konkurrere på ekstremt lave lønninger inden for det indre marked. Noget der jo er i danske lønmodtageres klare interesse.

Vi tænker, at hvis kommissionens ønsker om at fremme overenskomstsystemerne i andre medlemslande skal blive til noget, er der meget god inspiration i den såkaldte danske model, i historien om arbejdsmarkedets udvikling og i samspillet mellem arbejdsmarkedet, regering og folketing.

Vi kan ikke læse forslaget, som et forslag, der sigter på at ændre kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene.

Læs også

Så godt som alle danske parter anerkender da også, at det ikke er Kommissionens hensigt at underminere den danske forhandlingsmodel, og vi er helt enige med Bente Sorgenfrey i at fastholde det nordiske forhandlingssystem.

Vi er enige i, at vi ikke skal fremme "gule fagforeninger" og vi hører gerne på andre argumenter. Faktisk har vi i flere år efterlyst en debat, hvor der indtil nu stort set kun har været plads til at være imod forslaget.

Modstanden er baseret på frygt
Et hovedargument imod er, at EU-Kommissionen slet ikke har hjemmel til at lave forslaget. Regeringen er ikke så skråsikker som Hovedorganisationen, men nøjes i stedet for i sit notat til Folketinget at udtrykke skepsis om hjemmelen.

Derfor har regeringen bedt Rådets juridiske tjeneste om en vurdering. Den må vi så vente på, før vi kan føre den diskussion til ende.

Ellers oplever vi, at modstanden mod forslaget mest baserer sig på en frygt for at EU-Domstolen ved kreative fortolkninger af direktivforslaget senere kan give individuelle rettigheder og/eller pålægge Danmark at indføre lovgivning i lønfastsættelsen, samt at direktivforslaget påbegynder en glidebane - på trods af forsikringerne om det modsatte.

Altså vurderinger af sandsynlighed og baseret på skøn i forhold til for eksempel erfaringer. I sagens natur en debat, der er anderledes end, hvis den handler om fakta.

Her læser vi således ikke, at formuleringerne tyder på, at EU-domstolen på grundlag af direktivforslaget kan pålægge Danmark en lovgivning om minimumsløn eller giver individuelle rettigheder. Men hvis der er tvivl, bør man arbejde på at sikre sig mod dette i udformningen af retsgrundlaget.

Regeringen peger for eksempel på, at der kan være uklarheder i Kommissionens forslag i artikel 11 om tvistbilæggelse, som kan give individuelle rettigheder, og hvis det er tilfældet, må retsgrundlaget udformes så klart, at dette tydeligt undgås.

EU-Domstolen har tidligere været progressiv
Bente Sorgenfrey nævner, at EU-Domstolen i forhold til arbejdstidsdirektivet har tilsidesat at overlade en implementering til arbejdsmarkedets parter.

Men EU-Kommissionens forslag om mindsteløn sigter imidlertid i modsætning til arbejdstidsdirektivet ikke på bestemmelser, der giver individuelle rettigheder, men om at skabe rammer for kollektive forhandlinger og/eller gennemføre en vurdering af en i forvejen lovfastsat mindsteløn.

Vi vil også erindre om, at FH har været positive over for EU-Domstolens dom, hvorefter det nu er et krav, at arbejdsgiverne skal registrere arbejdstiden. 

Vi har med i vores erfaringer, at EU-samarbejdet og EU-direktiver på flere områder har haft en positiv betydning på arbejdsmarkedet. Ligestilling og ligeløn er for eksempel et område, som EU i alle år har prioriteret.

Ligelønsdirektivet er således et eksempel på at EU har taget initiativer, der har holdt EU-landene på en fast kurs mod mere ligestilling. Her har EU-domstolen spillet en progressiv rolle i forhold til dansk lovgivning ved præciseringen af lønbegrebet, som arbejde af samme værdi.

Ligeledes har EU-domstolen ved krav om gennemskuelighed gjort en indsats for at styrke kvinders mulighed for ensartet pension, samt at føre ligelønssag, da princippet om omvendt bevisbyrde blev indført.

Gå ind i forhandlingerne
Vi er enige med FH om, at forhandlingssystemet i Danmark skal bevares. Det er vi, også fordi det giver mere social lighed.

Derfor mener vi og EU-Kommissionen med respekt for nationale forhold, at det vil være vigtigt, at systemet udbredes til andre europæiske lande - også selv om etableringen i en række lande får en anden forhistorie end i Danmark.

Det drejer sig for os om, at det europæiske fællesskab ikke kun er et indre marked, men også skaber høje sociale standarder og mere social lighed.

Vi mener derfor, at regering, folketing og fagbevægelsen bør indgå i forhandlinger om udformningen af direktivet i stedet for at vise et rødt kort.

Og som vi læser regeringens notat til Folketinget, er der belæg for at stille forslag til præciseringer. Også i det juridiske notat, som CO-industri har fået lavet med en række argumenter imod direktivet, finder vi formuleringer, der vil kunne forbedre direktivet. 

Nyt Europa, som vi sidder i bestyrelsen for, vil gerne fremme debatten om direktivet i sammenhæng med øget opmærksomhed om den sociale dimension i EU-samarbejdet. Foreningen har således ikke et bestemt synspunkt på mindstelønsdirektivet, hvorfor vores debatindlæg er vores personlige holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Sorgenfrey

Næstformand, Europabevægelsen, næstformand, Professionshøjskolen Absalon
Pædagog (Frøbel Højskolen 1978)

Steen Gade

Foredragsholder, skribent, fhv. formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål
Lærer (Herning Seminarium 1969)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024