Tænketank: Handelsaftalen mellem USA og Kina sætter EU i et dilemma

Af Svend Roed Nielsen
Handelspolitisk seniorrådgiver, Tænketanken Europa

Der var feststemning i Washington, da præsident Trump og Kinas vicepremierminister Liu He underskrev første del af en handelsaftale mellem USA og Kina. Mange åndede lettet op over, at en eskalerende handelskrig så ud til at være undgået.

Nu, hvor festbruset er ovre, er der grund til at se mere nøgternt på, hvad der reelt kom ud af den utraditionelle handelsaftale, og hvad den betyder for EU og for Danmark.

Med aftalen forpligter Kina sig til i de kommende to år at købe for ekstra 200 milliarder dollar i USA. Og USA vil ikke – som de havde truet med – indføre nye toldsatser på produkter fra Kina, men i stedet sænke tolden for en import på 120 milliarder dollar fra 15 procent til 7,5 procent. De øvrige amerikanske og kinesiske toldforhøjelser til op på cirka 20 procent fastholdes.

Aftalen stiller krav til Kina om handelslettelser for amerikanske produkter samt beskyttelse af patenter, varemærker og indgreb mod kopiprodukter. Der er desuden aftalt lettere procedurer for godkendelse og import af fødevarer, farmaceutiske produkter og finansielle serviceydelser.

Endelig indeholder aftalen et afsnit, der skal modvirke Kinas mulighed for at "manipulere" deres valuta, og der er aftalt en særlig proces for tvistbilæggelse.

Kommissionen med von der Leyen i spidsen har markeret, at EU må blive en stærkere geopolitisk spiller og tage de nødvendige konfrontationer for at forsvare medlemslandenes interesser. Disse udmeldinger gør det svært at forholde sig passivt til den indgåede aftale.

Svend Roed Nielsen
Handelspolitisk seniorrådgiver, Tænketanken Europa

WTO svækkes, og EU taber
EU's handelskommissær, Phil Hogan, har kritiseret aftalen for at modvirke global vækst og beskæftigelse baseret på åbne markeder og fri konkurrence og for – som han med politisk forsigtighed formulerede det – "muligvis" at være WTO-stridig.

Der er ikke tvivl om, at virksomhederne i EU, herunder Danmark, vil tabe på aftalen, dels ved mindre eksport til Kina som følge af de nye importkvoter og handelslettelser, dels som følge af reduceret samhandel mellem de to lande og globalt. Også forbrugerne, især de amerikanske, vil tabe via prisstigninger.

Det største tab for EU synes dog at være, at aftalen kan underminere det i forvejen svækkede WTO. Det er reelt ikke tvivl om, at USA har handlet ensidigt og i strid med WTO-reglerne, da de hævede toldsatserne markant over for Kina og dernæst indgik en aftale, hvor modparten er pligtig til at øge importen uanset pris og kvalitet.

Kommissionen med von der Leyen i spidsen har markeret, at EU må blive en stærkere geopolitisk spiller og tage de nødvendige konfrontationer for at forsvare medlemslandenes interesser. Disse udmeldinger gør det svært at forholde sig passivt til den indgåede aftale.

Forsigtighed kan lønne sig
Indtil nu har EU dog reageret afventende for ikke at give anledning til, at USA vender sig mod EU med tilsvarender ensidige krav og trusler. Indfører Frankrig som bebudet en skat på tech-firmaer, kan Trump imidlertid hævde, at det er vendt særligt mod USA, som så vil svare igen over for EU. I en egentlig handelskrig mellem de tre store handelsblokke i verden vil omkostningerne for alle blive rigtig store.

Det paradoksale er, at EU og USA langt hen ad vejen har fælles interesser over for Kina. Bortset fra den del af USA-Kina-handelsaftalen, der fastsætter kinesiske importkvoter i strid med WTO, så er de aftalte handelslettelser og andre kinesiske indrømmelser faktisk noget, som mange virksomheder i EU har efterlyst i mange år.

Vejen frem for EU må være dialog med Kina med sigte på, at EU opnår handelslettelser som USA. Over for USA er Hogans forsigtige linje givetvis fornuftig frem til præsidentvalget i november, hvor situationen kan ændre sig – også selvom Trump skulle blive genvalgt.

På længere sigt må EU's globale handelspolitik være et valg mellem et reformeret og handledygtigt WTO eller alternativt en Europe first-politik, hvor vi som andre store handelsblokke er villige til at tage konfrontationer og forsvare vore interesser. Den indgåede delaftale mellem USA og Kina kan blive et vendepunkt i måden, vi organiserer global samhandel på.