Tænketanken Europa: Et fuldbyrdet Ukrainsk EU-medlemskab kræver mange år og reformer – også af EU

For et år siden var der ikke den store appetit på en udvidelse af Den Europæiske Union, men nu, et år inde i krigen, er Moldova, Ukraine og en række lande i Vestbalkan blevet kandidatlande. Det var det rigtige at gøre, og kandidatstatus har givet landene en model, som de kan opbygge deres reformer efter. 

Det har dog også skabt et stort forventningspres fra ukrainerne om, at et medlemskab kan opnås på rekordtid. Blandt andet har den ukrainske vicepremierminister, Olha Stefanishyna, talt om ukrainsk optagelse i 2026 – og her skylder vi fra europæisk side at forventningsafstemme, for to år er ikke et realistisk tidsperspektiv.

Hårdt arbejde må ikke tilsidesætte kriterierne

Vi skylder fra europæisk side at forventningsafstemme med Ukraine, for to år er ikke et realistisk tidsperspektiv.

Anders Christian Overvad
Chefanalytiker, Tænketanken Europa

Ukrainerne arbejder benhårdt på at gennemføre de nødvendige reformer, hvilket kommissionsformand Ursula von der Leyen også pointerede ved topmødet i Kyiv.

Uanset om man kigger på kvaliteten af den lovgivning, der vedtages, retsstatsprincipper eller – ikke mindst – korruption haltede Ukraine før krigen efter de eksisterende kandidatlande, som igen var bagefter de nyeste medlemslande, som igen var bagefter de oprindelige. Med andre ord var Ukraines udgangspunkt inden krigen langt fra EU’s standarder.

Til efteråret vil vi for alvor blive klogere på Ukraines fremskridt, og forhåbentlig har krigen sørget for, at alle kræfter trækker i samme retning.

Der er nemlig fremskridt, når Ukraine på trods af krig også kan finde tid til at gøre op med korruptionen. Men selvom det er dybt imponerende, betyder det altså ikke, at vi fra EU’s side skal give afkald på Københavnerkriterierne i optagelsesprocessen. 

Kræver reformer i Ukraine og EU

Vejen til et medlemskab bliver lang for Ukraine, også selvom der unægteligt sker fremskridt. Men fremskridt kan ikke gøre det alene. En ting er at vedtage lovgivning – noget andet er at få den lovgivning til at virke i praksis, og den slags ting tager nu engang tid at vurdere.

En ting er at vedtage lovgivning – noget andet er at få den lovgivning til at virke i praksis.

Anders Christian Overvad
Chefanalytiker, Tænketanken Europa

Dertil vil der gå mange år, før Ukraine økonomisk vil være klar til at indtræde i EU. Tilbage i 2019 var BNP per indbygger 90 procent lavere end EU’s gennemsnit, og Ukraine er derved det fattigste land, der nogensinde har fået kandidatstatus. Det er der heldigvis råd for, da EU har lovet at hjælpe med genopbygningen på den anden side af krigen – men det vil også tage tid.

Det er dog ikke kun hos Ukraine, der ligger en opgave, for som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen påpegede i et interview i Politiken den 7. januar, vil der også være behov for at se på EU indefra. De mange beslutninger, som skal tages med enstemmighed, står i vejen for at EU kan fungere med op mod 36 lande, og det kræver en reform.

Det synspunkt står Løkke ikke alene med, og både den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske forbundskansler Olaf Scholz har talt om et lignende behov for reformer, inden Ukraine kan blive medlem. Derved er det ikke kun Ukraine, som skal lave sit hjemmearbejde – det skal EU også.