Tænketanken Europa til en ny regering: Europapolitikken kan afgøre jeres succes

Af Bjarke Møller
Direktør for Tænketanken Europa

Der er nu gået 14 dage siden Folketingsvalget, og det store gennembrud i regeringsforhandlingerne synes stadig ude af syne. Vi ved, at partierne blandt andet har diskuteret klima- og udlændingepolitik, men reelt er meget lidt sluppet ud fra forhandlingerne. En vis optimisme synes dog at præge forhandlingerne.

Men Mette Frederiksen bør grundigt overveje, hvilken linje regeringen skal lægge i europapolitikken, inden hun griber nøglerne til Statsministeriet. Derfor kommer Tænketanken Europa her med syv europapolitiske anbefalinger, som kan styrke Danmarks indflydelse i EU og sikre danske interesser.

Europapolitikken som en forudsætning
Europapolitikken er forudsætningen for, at den kommende regering kan levere på nogle af sine vigtigste mærkesager – herunder klima- og udlændingepolitikken – men også områder som fair skat, vækst og beskæftigelse samt regulering af den finansielle sektor.

Hvis en ny regering skal indfri ambitionerne på disse områder, kan det ikke ske med et nationalt fokus alene.

Succesen vil være betinget af, om man opprioriterer europapolitikken og styrker Danmarks indflydelse i EU ved at skabe nye brede alliancer.

Kun ved at opbygge stærke og brede alliancer i forhold til de vigtigste EU-dagsordener, kan en S-ledet regering få gennemført sine mærkesager.

Bjarke Møller
Direktør for Tænketanken Europa

Der er blandt andet brug for en kraftig udbygning af Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles, at etablere et nyt europaministerium med en europaminister, at fagministerierne kommer mere på banen i EU-politikken, samt at de styrker koordineringen imellem sig.

Behov for stærke og brede alliancer
Socialdemokratiets leder og Danmarks (efter alt at dømme) næste statsminister Mette Frederiksen har sagt, at de danske forbehold er grundlaget for den danske europapolitik.

Det går an som en de facto konstatering af tingenes aktuelle tilstand, men det bør ikke blive en sovepude for en S-ledet regering. Vi skal huske, at de pro-europæiske partier fik 80 procent af stemmerne ved det danske valg til Europa-Parlamentet, og at danskernes opbakning til medlemskabet af EU er historisk stærk.

Danmark bør også komme med i bankunionen og holde døren på klem for at afskaffe ét eller flere af de danske forbehold.

Kun ved at opbygge stærke og brede alliancer i forhold til de vigtigste EU-dagsordener, kan en S-ledet regering få gennemført sine mærkesager. En dansk regering får brug for gode relationer til regeringen i Berlin, men en ny socialdemokratisk regering må også skabe stærke alliancer med Macrons Frankrig, den socialistiske regering i Spanien og andre sydeuropæiske lande.

Danske topposter og den danske EU-repræsentation
Her følger Tænketanken Europas syv anbefalinger til en ny regering:

Første anbefaling er, at regeringen skal kæmpe for danske topposter – enten i form af kommissionsformand eller alternativt en dansk formand for Det Europæiske Råd. Det er ikke noget, den danske regering selv er herre over, men opbakning fra den danske regering øger ubetinget chancerne for en dansk kandidat. Det er i dansk interesse at gøre det maksimale for at hjælpe Margrethe Vestager gennem nåleøjet. En ny regering bør – hvis spillet om topposterne stadig er åbent, når den træder til – give det høj prioritet at hjælpe hende.

Anden anbefaling er, at regeringen skal styrke den danske EU-repræsentation, så den kommer op på et niveau, der matcher Danmarks størrelse. Det betyder, at antallet af ansatte hæves fra de nuværende cirka 80 til cirka 110 medarbejdere.

Med en større stab og længere udstationering af fagmedarbejdere vil Danmark få flere ressourcer til at opbygge stærkere og bredere relationer til flere EU-lande, samt gøre det muligt at dedikere fagmedarbejdere til tidligt at gå ind i de EU-sager, som vurderes at have strategisk betydning for Danmark. Det vil være oplagt at opprioritere indsatsen på de tre førnævnte politiområder – klima, skat og migration – som er mærkesager for Mette Frederiksen og socialdemokraterne.

Hæv mødedeltagelsen og udnævn en europaminister
Tredje anbefaling er, at ministrene skal hæve deres mødedeltagelse i EU til mindst 85 procent. Danmark opnår større indflydelse ved, at de danske ministre i højere grad prioriterer at gå til rådsmøderne, hvor de har mulighed for at opbygge netværk og skabe tættere personlige relationer til ministrene fra de andre EU-lande.

Danmark kan hente inspiration fra Finland og Sverige, der har haft en højere fremmødeprocent end de danske ministre i de forløbne fire år. Danmark bør som hovedregel stille med en minister, understøttet af nøglepersoner fra den danske EU-repræsentation, så man kan følge sagerne til dørs efter rådsmøderne.

Fjerde anbefaling er, at regeringen skal udnævne en europaminister til at koordinere den danske europapolitik på tværs af fagministerierne og til fast at repræsentere Danmark i forhandlingerne i det generelle råd. Europaministeren kan enten placeres i Udenrigsministeriet, som i Tyskland eller Irland, eller i Statsministeriet, som i Finland og Sverige. Der kan argumenteres for begge dele, men den direkte opmærksomhed, som EU-politikken vil få med en europaminister i Statsministeriet, kan næppe undervurderes.

Styrk alliancerne og tiltræd bankunionen
Femte anbefaling er, at regeringen skal styrke de strategiske alliancer og afsøge nye samarbejdsmuligheder på udvalgte dagsordener. Det er ikke i dansk interesse at spille rollen som et mini-Storbritannien på et tidspunkt, hvor balancen i ministerrådet forskyder sig mod de store lande, og hvor Frankrig bliver en central alliancepartner på danske nøgleprioriteter.

Danner Mette Frederiksen regering, bringes antallet af socialdemokratiske regeringer i EU27 op på syv, og det vil være naturligt at afsøge disse alliancer. Men regeringen må også lave stærkere alliancer med de sydeuropæiske og centraleuropæiske lande om konkrete mærkesager.

Magtspillet i Ministerrådet og Det Europæiske Råd ændrer sig efter Brexit, og her kan regeringen alliere sig med de syv socialdemokratiske regeringer, men det er også vigtigt at skabe stærke relationer til de foreløbig syv EU-lande med liberale regeringer og de syv EU-lande med konservative regeringer.