Debat: Europas bedst bevarede hemmelighed lægger pres på Ungarn

DEBAT: Efter Europarådets indsats og en fælles kritik af Ungarn fra de nordiske udenrigsministre ser det nu endelig ud til, at der bliver sat handling bag ord, når det kommer til kampen for demokrati og retsstat i Europa, skriver tidl. ambassadør Claus von Barnekow.

Af Claus von Barnekow
Seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, forhenværende ambassadør ved Europarådet

Stort set ubemærket i danske trykte medier er der sket en opmuntrende begivenhed i Europas bedst bevarede institutionelle hemmelighed, nemlig Europarådets besluttende organ, Ministerkomitéen. 

Det er nyligt lykkes Europarådet i forbindelse med covid-19 krisen at få ikke mindst Polen og Ungarn til at bekræfte deres opbakning til Europarådets principper om menneskerettigheder, demokrati og retsstat, og derved til de forpligtelser landene har påtaget sig som medlemmer af Europarådet.  

Nordisk samarbejde
De fem nordiske udenrigsministre har herefter på udenrigsminister Jeppe Kofods initiativ i en fælles skrivelse til Europarådets generalsekretær Marija Pejčinović Burić takket for hendes indsats under covid-19-krisen og samtidig udtrykte bekymring over udviklingen i Ungarn.

”Jeg er glad for at mine nordiske kolleger også så behovet for, at vi sammen gjorde opmærksom på de bekymrende udviklingstræk i Ungarn. Europarådets generalsekretær har været klar i sin kritik af udviklingen, og det fortjener hun vores ros for,” siger Jeppe Kofod om den fælles skrivelse, der blev sendt 9. maj. 

Den ungarske reaktion lod ikke vente på sig: Ungarns udenrigsminister indkaldte de nordiske ambassadører i Budapest til en samtale og kalder i medierne brevet for "fake news". Mon medierne kunne tænkes at forhøre sig om, hvad der blev sagt og i øvrigt kom ud af den samtale?

Udenrigsministeren og hans nordiske kollegaer skal have en tak for at tage et skridt, der forhåbentligt bliver fulgt op.

Det er ikke for meget at sige, at den dokumenterede retsstatsnedbrydning især i Ungarn (også Polen og andre) i årevis har været i civilsamfundsorganisationers sigte med opfordringer til medlemslandene om ikke at lade stå til i såvel Europarådet som EU. 

Også Europarådets og EU's parlamentarikere har gentagne gange drøftet spørgsmålet.  Det er regeringerne, der holder sig tilbage. 

I skrivende stund har Europa-Parlamentet indledt en drøftelse om Ungarns retlige covid-19 foranstaltninger og den fare, de indebærer for retsstaten. 

Endelig skal det fremhæves, at det nordiske initiativ har givet betydelige pressereaktioner blandt europæiske medier: Europarådets pressetjeneste har henvist til omkring 40 presseomtaler i de to dage efter offentliggørelen af skrivelsen til generalsekretæren.

Om det hele fører noget med sig må fremtiden vise… 

Tiltag skal stemme overens med menneskerettighederne
Og hvad er det så konkret, Jeppe Kofod takker Europarådets generalsekretær for? 

Begivenheden drejer sig dels om covid-19, dels om Ungarn, hvis vanskeligheder med at håndtere de værdier, som både dets medlemskab af Europarådet og dets EU-medlemskabet indebærer om respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper, er velkendte. 

Senest er Ungarn blevet benævnt et “hybridregime”, et blandingsstyre i stedet for et demokrati. 

Det er USA’s ældste demokratiorganisation “Freedom House” (1941), der fremsætter denne skelsættende vurdering. Det sker på baggrund af ændringer i styreform, retsvæsen, valgregler og mediefrihed (se Europarådets Venedig Kommission).

Først tog Europarådets generalsekretær, Marija Pejčinović Burić et vigtigt initiativ vedrørende covid-19.

Det skal fremhæves at initiativet blev støttet af nordiske delegationer, herunder Danmark og udmøntet i en vejledning til Europarådets 47 medlemsstaters regeringer om, hvorledes respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet skal håndteres under covid-19-krisen.

Med rette understregede generalsekretæren derfor, at medlemsstaterne må sikre, at de foranstaltninger, de træffer i medfør af covid-19, ikke undergraver "Europas grundlæggende værdier om menneskerettigheder, demokrati og retsstat." 

Herefter indtraf følgende lige så opmuntrende begivenhed: Europarådets besluttende organ – Ministerkomitéen - vedtog på sit møde 22. april erklæringen ”Declaration by the Committee of Ministers on the covid-19 pandemic”. 

Den korte men bemærkelsesværdige erklæring, jævnfør fremhævelsen nedenfor, blev vedtaget med konsensus, men det foregik ikke uden at klinger først krydsedes i Ministerkomitéen. 

Den oprindelige tekst forsøgtes svækket af medlemsstater, hvis overvejende retsstatsvenlighed er mere retorisk og selektiv end reel. Udvandingsforsøget blev bredt imødegået, herunder aktivt af Danmark og øvrige nordiske lande. 

Erklæringens centrale og glædelige del er, at Ministerkomitéen (det vil sige medlemsstaternes faste repræsentanter forsamlet i Ministerkomitéen) ”minder om sin dybe og konstante tilknytning til [Europarådets] kerneværdier om menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, som det kommer til udtryk i Europarådets statut og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.” 

Erklæringen fastslår endvidere, at bekæmpelse af pandemien skal træffes ”i overensstemmelse med organisationens principper og de forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået." Generalsekretærens omtalte dokument giver nyttig vejledning i så henseende, fastslås det.

Rettidig omhu
Medlemsstater som især Azerbaijan, Polen, Rusland, Tyrkiet og Ungarn har dermed bekræftet deres forpligtelser.

Hvad dét måtte være værd, vil fremtiden vise. Under alle omstændigheder er erklæringen i politisk forstand en vigtig reference, der er af relevans for samtlige medlemsstater og deres individuelle håndtering af krisen.

Erklæringen må selvsagt være kendt i også Danmarks justitsministerium og landet på justitsministerens bord. 

Justitsministeren har temmelig originalt tilkendegivet, at: ”Politik handler om at gøre det, som folk mener, lidt før de selv ved, at de mener det”.

Udtalelsen, som blev uddybet, faldt i forbindelse med justitsministerens skråsikre afvisning af den bekymring som en række af Danmarks førende jurister udtrykte for retssikkerheden i forbindelse med regeringens forstaltninger vedrørende coronakrisen.

Til servicemeddelelsen om sin opfattelse af hvad politik er, citeres justitsministeren for irettesættende at udtale til de nævnte jurister, at det er ”let at være mandagstræner.”

Sprogbrugen, der kunne være Ungarns fodboldglade Victor Orban værdig, har en fodboldkyndig forklaret mig betyder ”at gøre sig klog på hvad, der skulle være gjort, efter kampen er spillet.”

Men - Europarådets vejledning og Ministerkomitéens erklæring er i lighed med de danske juristers bekymring et nødvendigt udtryk for rettidig omhu til gavn for "befolkningen."

-----------------------------------------------------------------

Fakta om Europarådets vejledning:

Vejledningen fra Europarådet 7. april "Respecting democracy, rule of law and human rights  in the framework of the COVID-19 sanitary crisis. A toolkit for member states ..."  nærmere formål er at bidrage til at sikre, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet og træffer under den aktuelle krise, dels forbliver proportionale med de risici virussen udgør, dels er tidsbegrænsede. I vejledningens indledning udtrykkes forståelse for at iværksatte foranstaltninger uundgåeligt vil gribe ind i rettigheder og friheder, som er en integreret og nødvendig del af et demokratisk samfund styret af reststatsprincippet.

Undtagelser hvor muligt fra Den europæiske Menneskerettighedskonvention i nødstilfælde  (Artikel 15 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention):

Enhver undtagelse vil blive vurderet af Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i sager, der vil blive anlagt for den. Domstolen har tilladt stater en stor margen på dette område.  En undtagelse skal dog dels have et klart grundlag i national lovgivning for at beskytte mod vilkårlighed, dels være strengt nødvendig i den konkrete nødsituation.  

Respekt for retsstatsprincippet og demokratiske principper i krisesituationer, herunder begrænsninger i omfang og varighed af nødforanstaltninger: 

Også i en nødsituation skal retsstatsprincippet have forrang. Enhver lovgivning vedtaget under en nødsituation, bør omfatte klare tidsgrænser for varigheden af ekstraordinære foranstaltninger (”solnedgangsklausul”).  Regeringsbeføjelser til at udstede nøddekreter bør ikke resultere i vilkårlighed. Lovgiver (parlamentet) skal bevare magten til at kontrollere den udøvende magt især ved - med rimelige intervaller – at kunne verificere, om særbeføjelser fortsat er berettigede. 

Beskyttelse af ytringsfrihed, privatliv (bl.a. databeskyttelse), forsamlingsfrihed, af sårbare grupper mod diskrimination og af retten til uddannelse:  

Hårde straffe giver anledning til bekymring og skal underkastes en streng kontrol. En retfærdig balance mellem tvang og forebyggelse er den eneste måde til at overholde konventionens krav om proportionalitet. Ytringsfriheden, herunder en fri og rettidig strøm af information, er afgørende for mediernes muligheder for at rapportere om spørgsmål relateret til pandemien og for beskyttelsen af demokratiet.

Forrige artikel Marlene Wind: Polen efterlader EU med et demokratisk forklaringsproblem Marlene Wind: Polen efterlader EU med et demokratisk forklaringsproblem Næste artikel Ingeniører: Dansk økonomi afhænger af vores europæiske solidaritet Ingeniører: Dansk økonomi afhænger af vores europæiske solidaritet