Debat: Europas bedst bevarede hemmelighed lægger pres på Ungarn

Den korte men bemærkelsesværdige erklæring, jævnfør fremhævelsen nedenfor, blev vedtaget med konsensus, men det foregik ikke uden at klinger først krydsedes i Ministerkomitéen. 

Den oprindelige tekst forsøgtes svækket af medlemsstater, hvis overvejende retsstatsvenlighed er mere retorisk og selektiv end reel. Udvandingsforsøget blev bredt imødegået, herunder aktivt af Danmark og øvrige nordiske lande. 

Erklæringens centrale og glædelige del er, at Ministerkomitéen (det vil sige medlemsstaternes faste repræsentanter forsamlet i Ministerkomitéen) ”minder om sin dybe og konstante tilknytning til [Europarådets] kerneværdier om menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, som det kommer til udtryk i Europarådets statut og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.” 

Erklæringen fastslår endvidere, at bekæmpelse af pandemien skal træffes ”i overensstemmelse med organisationens principper og de forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået." Generalsekretærens omtalte dokument giver nyttig vejledning i så henseende, fastslås det.

Rettidig omhu
Medlemsstater som især Azerbaijan, Polen, Rusland, Tyrkiet og Ungarn har dermed bekræftet deres forpligtelser.

Hvad dét måtte være værd, vil fremtiden vise. Under alle omstændigheder er erklæringen i politisk forstand en vigtig reference, der er af relevans for samtlige medlemsstater og deres individuelle håndtering af krisen.

Erklæringen må selvsagt være kendt i også Danmarks justitsministerium og landet på justitsministerens bord. 

Justitsministeren har temmelig originalt tilkendegivet, at: ”Politik handler om at gøre det, som folk mener, lidt før de selv ved, at de mener det”.

Udtalelsen, som blev uddybet, faldt i forbindelse med justitsministerens skråsikre afvisning af den bekymring som en række af Danmarks førende jurister udtrykte for retssikkerheden i forbindelse med regeringens forstaltninger vedrørende coronakrisen.

Til servicemeddelelsen om sin opfattelse af hvad politik er, citeres justitsministeren for irettesættende at udtale til de nævnte jurister, at det er ”let at være mandagstræner.”

Sprogbrugen, der kunne være Ungarns fodboldglade Victor Orban værdig, har en fodboldkyndig forklaret mig betyder ”at gøre sig klog på hvad, der skulle være gjort, efter kampen er spillet.”

Men - Europarådets vejledning og Ministerkomitéens erklæring er i lighed med de danske juristers bekymring et nødvendigt udtryk for rettidig omhu til gavn for "befolkningen."

-----------------------------------------------------------------

Fakta om Europarådets vejledning:

Vejledningen fra Europarådet 7. april "Respecting democracy, rule of law and human rights  in the framework of the COVID-19 sanitary crisis. A toolkit for member states ..."  nærmere formål er at bidrage til at sikre, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet og træffer under den aktuelle krise, dels forbliver proportionale med de risici virussen udgør, dels er tidsbegrænsede. I vejledningens indledning udtrykkes forståelse for at iværksatte foranstaltninger uundgåeligt vil gribe ind i rettigheder og friheder, som er en integreret og nødvendig del af et demokratisk samfund styret af reststatsprincippet.

Undtagelser hvor muligt fra Den europæiske Menneskerettighedskonvention i nødstilfælde  (Artikel 15 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention):

Enhver undtagelse vil blive vurderet af Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i sager, der vil blive anlagt for den. Domstolen har tilladt stater en stor margen på dette område.  En undtagelse skal dog dels have et klart grundlag i national lovgivning for at beskytte mod vilkårlighed, dels være strengt nødvendig i den konkrete nødsituation.  

Respekt for retsstatsprincippet og demokratiske principper i krisesituationer, herunder begrænsninger i omfang og varighed af nødforanstaltninger: 

Også i en nødsituation skal retsstatsprincippet have forrang. Enhver lovgivning vedtaget under en nødsituation, bør omfatte klare tidsgrænser for varigheden af ekstraordinære foranstaltninger (”solnedgangsklausul”).  Regeringsbeføjelser til at udstede nøddekreter bør ikke resultere i vilkårlighed. Lovgiver (parlamentet) skal bevare magten til at kontrollere den udøvende magt især ved - med rimelige intervaller – at kunne verificere, om særbeføjelser fortsat er berettigede. 

Beskyttelse af ytringsfrihed, privatliv (bl.a. databeskyttelse), forsamlingsfrihed, af sårbare grupper mod diskrimination og af retten til uddannelse:  

Hårde straffe giver anledning til bekymring og skal underkastes en streng kontrol. En retfærdig balance mellem tvang og forebyggelse er den eneste måde til at overholde konventionens krav om proportionalitet. Ytringsfriheden, herunder en fri og rettidig strøm af information, er afgørende for mediernes muligheder for at rapportere om spørgsmål relateret til pandemien og for beskyttelsen af demokratiet.