Tysklands næste leder satser på et mere rødt Europa

BRUXELLES: Forholdet mellem de to mennesker, der efter alt at dømme kommer til at lede to af Danmarks vigtigste nabolande om få uger, er ualmindelig nært, personligt og respektfuldt. Og så er det socialdemokratisk.

Tysklands kommende forbundskansler, Olaf Scholz, er ”Europas dygtigste politiker, som jeg er stolt over at kunne kalde både kollega og ven,” sagde de svenske socialdemokraters nye leder, Magdalena Andersson, i fredags.

Det var kun få timer efter, at hun var blevet udpeget til at afløse Stefan Löfven som formand. Nu stod Sveriges formentlig næste statsminister igen på talerstolen under partikongressen i Göteborg, hvor hun glædestrålende bød velkommen til sin tyske ven.

Den ellers så diskrete Scholz havde forladt de intense koalitionsforhandlinger i Berlin for at flyve til Sverige og holde en tyve minutter lang tale på engelsk for de svenske socialdemokrater. Det er der aldrig nogen nyvalgt tysk kansler, der har gjort før.

Med sin korte rejse nordpå sendte Scholz et budskab til både Sverige og Danmark, de andre nabolande og resten af Europa.

De genopstandne socialdemokrater

”Vi er i øjeblikket vidner til en bemærkelsesværdig genopstandelse af socialdemokratiske og progressive partier på tværs af Europa og verden,” sagde Olaf Scholz, der i september førte tyske SPD til valgsejr efter flere års ørkenvandring.

Magdalena og jeg har kendt hinanden i mange år. Vi deler mange holdninger.

Olaf Scholz
Tysklands kommende forbundskansler

Hans egen forklaring på fremgangen var, at han som kandidat bevidst gik efter at bygge bro over den kløft mellem ”eliten” og ”almindelige mennesker”, der i de senere år er blevet udnyttet af populister i både Europa og USA.

Socialdemokraterne skal vise større respekt for den arbejderklasse – fra buschaufføren til fabriksarbejderen, sygeplejersken og blikkenslageren – der stadig er grundlaget for den socialdemokratiske bevægelse, fortalte Scholz under dundrende klapsalver fra de svenske delegerede. Derved kan centrumvenstre-partierne rejse sig igen, sagde han.

Olaf Scholz talte om ”den fælles arv” og ”det fælles håb” for socialdemokraterne i Tyskland og Sverige. Han nævnte Norge, Finland, Danmark, Spanien og Portugal som andre europæiske eksempler på den udvikling, men også Demokraternes generobring af magten i USA.

Olafs europæiske fortælling

Uanset, om man er enig i den analyse eller ej, så er den et bemærkelsesværdigt indblik i, hvordan Tysklands næste forbundskansler ser på verden omkring sig.

Den er også et tegn på, hvad det er for en fortælling om nye socialdemokratiske alliancer, som Scholz bringer med sig til posten som leder af EU’s ubestrideligt vigtigste medlemsland.

Og så kan den ses som et forvarsel om, at der vil ske ændringer i magtbalancen blandt Europas politiske familier.

”Det er meget usædvanligt, at han som kommende tysk kansler midt under vanskelige koalitionsforhandlinger vælger at rejse til Göteborg og holde tale for svenskerne. Jeg kan ikke erindre, at jeg har set noget lignende før,” siger Tysklands-eksperten Lykke Friis, der er direktør for Tænketanken Europa.

”Det viser et ønske om at række hånden ud over de tyske grænser. Det viser også et meget tæt forhold til Sverige, som Scholz måske vil bruge til at vise en anden vej i EU end den spareklub, som Danmark har været en del af,” siger hun.

Anderssons personlige forhold til Berlin

Som budgetstrammer og økonomisk høg i europæisk sammenhæng har statsminister Mette Frederiksen (S) ofte satset på tæt samarbejde med borgerligt ledede lande som Østrig og Holland. De svenske socialdemokrater har også været en del af den alliance. Derfor bliver det væsentligt for Danmark at holde øje med, hvordan Sveriges nære forhold til Tysklands nye røde kansler udvikler sig.

Hvis Magdalena Andersson bliver godkendt af Riksdagen i løbet af de kommende dage, så bliver hun Sveriges første kvindelige statsminister i hvert fald frem til næste svenske valg om knap et år.

I modsætning til Mette Frederiksen har Andersson et tæt personligt forhold til Olaf Scholz, blandt andet fordi hun lige som ham har været sit lands finansminister i de senere år.

”I kunne ikke have foretaget et bedre valg (…) Magdalena og jeg har kendt hinanden i mange år. Vi deler mange holdninger,” sagde han fredag til de svenske socialdemokraters kongres, da de havde valgt hende som ny partileder.

Intet alternativ til trafiklys-regeringen

Trods knaster i de tyske koalitionsforhandlinger mellem SPD, De Grønne og det liberale parti FDP, så håber parterne på en aftale inden jul eller måske endda inden Nikolaustag 6. december. Det ville passe Olaf Scholz godt at kunne kalde sig forbundskansler, når SPD afholder partikongres 10.-12. december.

Det er meget usædvanligt, at han som kommende tysk kansler midt under vanskelige koalitionsforhandlinger vælger at rejse til Göteborg og holde tale for svenskerne.

Lykke Friis
Direktør, Tænketanken Europa

Selv om de to mindre partier i koalitionsforhandlingerne, De Grønne og FDP, skændes om klima, økonomi og ministerposter, synes der ikke at være nogen reel tvivl om den kommende ”trafiklys”-regering (rød-gul-grøn).

De tre partier var klart de sejrende ved septembers valg til Forbundsdagen. Samtidig har nederlaget til Angela Merkels konservative kristendemokrater i CDU-CSU kastet partiet ud i en eksistentiel krise og en ny kamp om hvem, der skal tage over efter Merkel.

Efter en katastrofal valgkamp har Armin Laschet trukket sig som partiformand i CDU, der nu for første gang i partiets historie vil gennemføre en urafstemning mellem samtlige medlemmer for at finde en ny leder. Afstemningen skal foregå 16. december med en mulig anden runde 13. januar, hvorefter resultatet skal godkendes ved en partikongres i Hannover 21.-22. januar.

Dermed vil der gå flere måneder, før Tysklands konservative igen har en leder, så landets borgerlige opposition kan finde sine ben igen.

De konservatives indre opgør

Det siger noget om CDU’s interne tumult, at den næste partileder faktisk bliver det tredje forsøg på at finde en afløser for Angela Merkel, efter at både Annegret Kramp-Karrenbauer og Armin Laschet har slået sig til blods på formandsposten.

De konservatives interne magtkamp handler både om at finde en troværdig leder og om at finde ud af hvilken politisk identitet, Tysklands store borgerlige parti skal have i fremtiden.

Kampen kan meget vel komme til at stå mellem folk som den økonomisk liberale, industrivenlige forretningsmand Friedrich Merz eller den mere midtsøgende udenrigspolitiske ekspert Norbert Röttgen. De to repræsenterer yderpunkter internt i CDU, som også kan føre til forskellig europapolitik i Tysklands største oppositionsparti.

Merz må forventes at stille sig mere kritisk end for eksempel Röttgen over for forsøg på at gøre dele af EU’s genopretningsfond mere permanent – eller løsne på sparekravene i den europæiske Vækst- og Stabilitetspagt, som blandt andet indeholder regler om maksimal gæld og offentligt underskud for medlemslandene.

Det har betydning, fordi Olaf Scholz og hans kommende regering får brug for bredt flertal i Forbundsdagen, når beslutningerne om EU’s økonomiske regler skal tages.

Europa-Parlamentets røde gruppe vejrer morgenluft

Netop denne økonomiske og finanspolitiske slagmark er ved at blive kridtet op i Europa-Parlamentet, hvor mange socialister og socialdemokrater ser nye muligheder ved magtskiftet i Berlin.

”Selv om det jo ikke ændrer på den konkrete størrelse af de politiske grupper, så giver det bare en enorm ekstra vægt til vores politiske familie i Europa, at Tysklands kansler nu bliver socialdemokrat,” siger lederen af de danske socialdemokrater i Parlamentet, Christel Schaldemose.

Det giver bare en enorm ekstra vægt til vores politiske familie i Europa, at Tysklands kansler nu bliver socialdemokrat.

Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Hun ser Olaf Scholz som en politiker, der måske vil kunne bygge bro mellem de forskellige holdninger blandt nordeuropæiske og sydeuropæiske socialdemokrater, som nogle gange splitter gruppen S&D i Europa-Parlamentet.

”Det kan potentielt få stor betydning for debatten om finansiering, budgetter, og genopretning via fortsat støtte og lån fra nord til syd. Og det vil ændre magtbalancen i Det Europæiske Råd, for eksempel når der næste gang skal fordeles topposter i EU,” siger Schaldemose.

Når Parlamentets nuværende socialdemokratiske formand, italieneren David Sassoli, efter planen i januar skal overlade posten til en konservativ, vil kun jobbet som EU’s udenrigschef være besat med en s-politiker i skikkelse af spanieren Josep Borrell.

Den ændrede magtbalance

I forvejen er der udbredt utilfredshed i Europas socialdemokratiske familie med, at borgerlige partier sidder på de vigtigste topjob som formand for henholdsvis EU-Kommissionen og stats- og regeringsledernes forsamling i Det Europæiske Råd.

Den ændrede balance på grund af Tysklands magtskifte kan få betydning for det spil. Ikke mindst, når den liberale rådsformand, Charles Michel, skal genudnævnes næste forår. Belgieren tiltrådte 1. december 2019, og hans mandat varer to et halvt år med mulighed for forlængelse til i alt fem år.

Det er ikke sikkert, at EU-landenes socialdemokrater, socialister og grønne partier vil finde sig i et rent borgerligt triumvirat i toppen af Den Europæiske Unions vigtigste institutioner endnu en gang. Specielt ikke, når forbundskansleren i Berlin har skiftet farve.

Olaf Scholz’ tur til Göteborg i sidste uge var et signal om, at Tysklands kommende leder satser på at bruge Europas socialdemokratiske familie til at opbygge alliancer. De alliancer kan tippe balancen på vigtige områder for EU i de kommende år.

Spørgsmålet er, hvordan Danmarks socialdemokratiske statsminister vil forholde sig til den udvikling. Og hvornår Scholz mon smutter en tur til København.