Valg giver mere EU-skeptisk folketing

Folketingsvalget torsdag gav massiv fremgang til EU-skeptiske Dansk Folkeparti, der vandt 15 nye mandater. Samtidig går både Enhedslisten og Liberal Alliance frem, og samlet kan de tre partier, der alle har en varierende grad af EU-skepsis i sin politik, nu mønstre en tredjedel af Folketingets mandater.

Samtidig taber de fem såkaldt EU-positive partier (S, SF, R, V, K), der blandt andet står bag aftalen om at sende det danske retsforbehold til folkeafstemning, hele 30 mandater.

Der er med andre ord kommet flere folketingsmedlemmer til Christiansborg, der er skeptiske over for EU-samarbejdet, og det håber Dansk Folkepartis EU-ordfører vil vise sig, når en ny folketingsperiode kommer op i omdrejninger.

”Grænsekontrollen har en rigtig høj prioritet for os. Og så er det væsenligt, at vi følger udviklingen i Storbritannien, hvor de lige nu forhandler deres forhold til EU,” siger Pia Adelsteen, da hun bliver spurgt, hvilke EU-sager, der står højest på partiets dagsorden.

Intet i verden er gratis. Hvis Danmark kommer til EU med et styrket europæisk sindelag, vil man blive lyttet meget til, og hvis man kommer med et svækket europæisk sindelag, så har det også en konsekvens

Stine Bosse
Formand for Europabevægelsen

Det er endnu uvist, om Dansk Folkeparti skal være en del af en ny blå regering. Men netop de to mærkesager - grænsekontrol og en britisk inspireret EU-kurs - er også at finde blandt de i alt fire prioriteter, som partiet har fremhævet som særligt vigtige, hvis man skal gå i regering.

Flere folkeafstemninger?
Desuden ønsker Dansk Folkeparti flere EU-sager til folkeafstemning. Noget, som Enhedslisten og Liberal Alliance har erklæret sig positive over for at samarbejde om. 

Det kunne eksempelvis blive relevant i forhold til dansk deltagelse i bankunionen, mener partierne.

Hvor ihærdigt Dansk Folkeparti vil skubbe på, afhænger – ifølge formand Kristian Thulesen Dahl – dog også af, om Dansk Folkeparti indgår i en regering.

Pia Adelsteen tilføjer dog samtidig, at man skal være ”påpasselig” med ikke at ønske sig folkeafstemninger om for mange sager. Det vil trætte folk, mener hun.

Blå EU-aftale
Selvom Venstre i EU-sammenhæng traditionelt er i lejr med det såkaldte "EU-positive flertal", afholdt det dem ikke fra sammen med Konservative at indgå en aftale om dele af EU-politikken med Liberal Alliance og Dansk Folkeparti under valgkampen.

Her gav de fire blå partier blandt andet håndslag på, at EU-borgeres adgang til danske velfærdsydelser skal begrænses. Samtidig er de enige om at bakke op om Storbritanniens bestræbelser på at genforhandle dets medlemskab af EU.

Dansk Folkeparti ønsker direkte, at Danmark følger den britiske kurs og selv genforhandler sit EU-medlemskab. En idé, man ikke er varm på i Venstre. Ifølge Pia Adelsteen er aftalen udtryk for, at Dansk Folkepartis EU-skepsis har en vis resonans, også blandt Venstre og Konservative. 

Den blå aftale fik hård kritik af blandt andre Radikales nu afgående udenrigsminister Martin Lidegaard.

Splittelse
De igangværende forhandlinger om et muligt regerings-samarbejde mellem Venstre og Dansk Folkeparti illustrerer dog også andre steder, hvor EU-vandene skiller i blå blok.

Flere Venstre-medlemmer har ytret kritik af Dansk Folkepartis krav til en ny grænsekontrol, hvilket har fået Dansk Folkeparti til at understrege, at en ny aftale skal kunne rummes inden for de eksisterende regler for Schengen-samarbejdet.

Samtidig er der uenighed om de danske EU-forbehold. Dansk Folkeparti ønsker dem fredet og vil anbefale et nej til den afstemning om retsforbeholdet, der skal afholdes senest til februar. Venstre vil derimod anbefale et ja til afstemningen om retsforbeholdet og partiets formand for Folketingets Europaudvalg Eva Kjer Hansen har over for politiko.dk afvist, at partiet vil frede de resterende danske forbehold.

S: Venstre må leve op til gamle aftaler
Hos Socialdemokraternes mener EU-ordfører Morten Bødskov, at det er for tidligt at afgøre, om Folketingetsvalget vil føre til ændringer i den danske EU-kurs.

Han peger på, at både Venstre og Konservative sidste december indgik en aftale med SR-regeringen og SF om en europapolitisk aftale, som han forventer, partierne lever op til.

Den handler primært om en ændring af retsforbeholdet ved en kommende folkeafstemning, men indeholder også en indledende formulering, hvor partierne skriver, at Danmark skal ”være så tæt på kernen af EU som muligt,” og at Danmark skal have ”færre – og ikke flere – forbehold”.

”Jeg går selvfølgelig ud fra, at de andre partier stadig står bag den meget brede aftale, og at den tekst fortsat vil være omdrejningspunktet for det europapolitiske arbejde,” siger Morten Bødskov.

Han tilføjer, at selvom regeringsmagten skifter, skal den konkrete EU-politik stadig klappes af i Folketingets Europaudvalg. Og her har de fem EU-positive partier stadig flertal – selvom deres samlede antal folketingsmandater er skrumpet fra 132 til 102.

Altinget har tidligere gennemgået alle EU-sager, der blev behandlet i Europaudvalget fra 2009 til 2013. Her viste det sig, at det såkaldte ”EU-positive flertal” levererer bred opbakning på tværs af blå og rød blok til mindst 9 ud af 10 EU-sager.

Bosse hejser advarselsflaget
I den tværpolitiske – pro-europæiske – organisation Europabevægelsen betegner formand Stine Bosse det voksende antal mandater til EU-skeptiske partier som noget, der ”giver uro i maven.”

”Intet i verden er gratis. Hvis Danmark kommer til EU med et styrket europæiske sindelag, vil man blive lyttet meget til, og hvis man kommer med et svækket europæisk sindelag, så har det også en konsekvens,” siger Stine Bosse.

Hun opfordrer de danske politikere, der ønsker et styrket EU, til at komme ud af busken og tone mere rent flag i støtten til projektet. Samtidig medgiver hun, at også civilsamfundet og hendes egen organisation skal blive bedre til at gå op imod de argumenter, som bliver leveret af EU-skeptikerne.