Wammen presser på for europæisk klimatold

Den danske regering har meldt sig på holdet af EU-lande, der ønsker en klimatold, som skal ramme virksomheder uden for EU, der ikke betaler for sine udledninger. Det kan få fodslæbende lande til at øge ambitionerne, siger finansminister Nicolai Wammen.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Sammen med syv andre EU-lande melder Danmark sig nu ind i kampen for en europæisk klimatold.

Frankrig er den oprindelige fortaler for en EU-klimatold, men med EU-Kommissionens planer om at komme med et konkret forslag inden sommerferien, melder flere lande sig nu på banen.

Sammen med ministre fra Frankrig, Østrig, Spanien, Litauen, Luxembourg, Slovakiet og Holland har den danske regering skrevet en kronik til Politico, hvor de argumenterer for en europæisk EU-told, skal indføres i 2023.

”Så længe resten af verden ikke følger EU’s grønne eksempel, har vi brug for effektive løsninger til at begrænse CO2-lækage og tab af konkurrenceevne. En slags importtold på CO2 kan være en løftestang til at få fodslæbende lande til selv at øge ambitionerne,” siger finansminister Nicolai Wammen i en skriftlig kommentar til Altinget.

Ny klimatoldmur
Problemet med konkurrenter uden for EU på klima-frihjul er blevet større for de europæiske virksomheder efter EU har vedtaget at skrue op for klimamålet og reducere sine CO2-udledninger med mindst 55 procent i 2030.

Det højere europæiske mål har fået EU-Kommissionen til at varsle et konkret udspil på en klimatold inden sommer. 

For Danmark er det vigtigt, at den ikke bliver opfattet som protektionisme. Derfor sender vi nu sammen med flere andre EU-lande et klart signal om, at en importtold på CO2 bør udformes i overensstemmelse med WTO-reglerne.

Nicolai Wammen (S)
Finansminister

I grove træk er tanken, at en klimatold kan pålægges de produkter, der importeres til EU-området fra lande uden en pris på CO2-udledning.

En klimatoldmur vil begrænse tab af konkurrenceevne og dermed at virksomheder flytter uden for Europas grænser og blot tager drivhusgasudledningen med sig, lyder argumentet.

Skal følge WTO-reglerne
EU-Kommissionens forslag ventes især at ramme sektorer som cement, stål, aluminium, gødning og energi produceret uden for EU, som i dag slipper for at betale til EU's kvotesystem.

Det er dog helt afgørende, hvordan den konkrete mekanisme ender med at blive strikket sammen, lyder det fra den danske regering.

”For Danmark er det vigtigt, at den ikke bliver opfattet som protektionisme. Derfor sender vi nu sammen med flere andre EU-lande et klart signal om, at en importtold på CO2 bør udformes i overensstemmelse med WTO-reglerne,” siger Nicolai Wammen.

Der er dog ikke alle, der tager lige godt imod udsigten til en EU-klimatoldmur.

Kan afspore klimatoget
I sidste uge advarede den amerikanske særlige klimaudsending, John Kerry, på et besøg i Bruxelles, netop om, at sådan en mekanisme bør være den absolut sidste udvej i den globale kamp for at få udledningerne ned.

Læs også

Kina omtales også som meget kritiske over udsigten til en ekstra told på udvalgte kinesiske varer på det europæiske marked, og den kommende OECD-generalsekretær, Mathias Cormann, har også advaret imod ideen.

”Det ville være meget bedre at opnå globale netto nuludledninger i 2050 ved, at alle gør, hvad de skal i hver deres område,” sagde Mathias Cormann til Financial Times.

EU’s tidligere klimakommissær, Connie Hedegaard, har dog også peget på, at en klimatold kan skabe fjender.

”Hvis forslaget om en klimatold ikke straks ledsages af en uendelig mængde diplomati og dialog, er det livsfarligt, for så har Carbon Border Adjustment Mechanism potentialet til at afspore klimatoget,” skriver Connie Hedegaard i en klumme på Altinget.

Kamp om indtægter
Foruden diplomatiske kvaler med lande uden for EU, forventes EU-Kommissionens udspil også at skabe en kamp internt i unionen om, hvad indtægterne fra en eventuel klimatold skal gå til.

Ifølge Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Linea Søgaard-Lidell, må en ny klimatold ikke ende med at blive en pengemaskine for EU.

”Hvis vi overfører overskuddet fra klimatolden til EU’s normale budget, så vænner unionen sig bare til indtægten. Det er ikke meningen – for forhåbentlig ender det med, at alle producerer klimavenligt, og ingen derfor skal betale klimatold,” skriver hun i et indlæg på Altinget, hvor hun tilføjer:

”Indtil da bør overskuddet bruges på nye klimatiltag.”

EU-Kommissionens forslag til en ny klimatold er ”under forberedelse” og ventes at blive præsenteret inden sommerferien.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Connie Hedegaard

Formand, OECD’s Round Table for Sustainable Development, fhv. minister & MF (K), EU-kommissær
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

Linea Søgaard-Lidell

MF (V)
cand.public. (Aarhus Uni.)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00