Lige nu er en dejlig tid for klimapolitikere. I Europa skruer vi op for vores klimaindsats, og vi skruer ned for CO2’en. Men ved siden af begejstringen har en ny udfordring vist sig.

Problemet er, at meget af den CO2, vi sparer i Europa, pludselig bliver udledt andre steder i verden.   

Problemet er reelt: Eksperter har slået fast, at når vi sparer et ton CO2 i Danmark, så får kloden og klimaet kun gavn af halvdelen. Den anden halvdel af CO2’en bliver bare flyttet over grænserne. 

Heldigvis er der en løsning på problemet. Den er, at vi får sat en pris på, hvad CO2-forurening skal koste. En pris, som gælder i hele verden. Det er selvfølgelig blåøjet at tro, at det kan ske i morgen, men vi kan godt tage nogle skridt på vejen. 

I EU har vi sådan set allerede en pris for CO2, som bliver sat i vores fælles kvotesystem. Men den pris gælder kun producenterne inden for EU og ikke dem uden for EU, og så længe lande uden for EU ikke prissætter forureningen, giver det en enorm risiko for, at produktionen rykker ud af Europa, i stedet for at den bliver gjort grønnere.  

Derfor er vi i EU i gang med at se på en såkaldt klimatold. 

Skal følge europæiske standarder
Tolden skal lægges på udenlandske varer, der kommer ind i EU, men kun hvis varen har krævet for meget CO2 at producere i forhold til europæiske standarder. Det bliver selvfølgelig ikke nemt at vurdere, hvor meget en bestemt produktion præcist har belastet klimaet, men det er en opgave, vi er nødt til at finde løsning på. 

Det er helt afgørende, at klimatolden bliver et miljømæssigt redskab og ikke et handelsmæssigt redskab.

Linea Søgaard Lidell (V)
Medlem, Europa-Parlamentet

Hele idéen med tolden er, at lande uden for EU også vil omlægge deres produktion, så de ender med at producere så klimavenligt, at de faktisk slet ikke behøver at betale tolden. 

Det er nemlig ikke en told, der er målet i sig selv. Målet er at presse omverdenen til også at prissætte forureningen. Med klimatolden siger vi: Hvis I ikke selv gør det, så gør vi det for jer. 

Og hvad skal sådan en klimatold så koste?  

Heldigvis ved vi allerede, hvad det koster at bruge CO2 i Europa. Det fastlægger EU’s særlige kvotesystem en pris for, og det er helt oplagt, at klimatolden skal have præcis den samme pris og gælde for samme sektorer som vores kvotesystem. På den måde har virksomheder i og uden for EU samme vilkår. 

Beskytter konkurrenceevnen
Europæiske virksomheder bliver hele tiden mødt med nye og opdaterede krav for, hvordan vi vinder kampen for at blive klimaneutrale i 2050. Hvis virksomheder med produktion uden for EU blot kan forsætte deres klimaforurening, kan vi ikke undgå, at europæiske virksomheder bliver ramt på konkurrenceevnen.

En klimatold skal altså sikre to meget vigtige ting. For det første, at vi gør en reel forskel for klimaet og for det andet, at danske virksomheders konkurrenceevne bliver mindre belastet. Hvis vores virksomheder i sidste ende bare taber konkurrencen til forurenere uden for EU, så nytter det ingenting.

Det er helt afgørende, at klimatolden bliver et miljømæssigt redskab og ikke et handelsmæssigt redskab. Der er nemlig en risiko for, at politikere, som ikke kerer sig for frihandel på samme måde, som vi gør, vil bruge en sådan told til at beskytte de traditionelle industrier, som skaber arbejdspladser lokalt. 

Skal undgå grøn handelskrig
Derfor skal vi tænke os om, inden vi lægger os fast på en præcis udformning af tolden, og allervigtigst skal den laves på en måde, så den følger de regler, vi har lagt i WTO. Så er der langt større chance for, at vi kan lave en global standard og undgå, at der opstår det værst tænkelige: En grøn handelskrig.

Det må ikke ske. Vores økonomi og vores mulighed for at skabe jobs er afhængig af handel med andre lande, og vi må ikke lukke døren for samhandel - heller ikke selvom vores virksomheder oplever skarp konkurrence udefra.

Problemet med CO2-forurening er for stort til, at vi kan løse det alene. Vi kan ikke bare pryde os med, at vi er ambitiøse i Danmark og Europa, uden vi løfter blikket og ser på den forurening, der også sker i verden omkring os. Det er vi nødt til. Det er sådan, vi kan gøre en reel forskel for klimaet, og det er jo dét, der er hele pointen.

Derfor må klimatolden heller ikke ende som en pengemaskine for EU. For hvis vi overfører overskuddet fra klimatolden til EU’s normale budget, så vænner unionen sig bare til indtægten. Det er ikke meningen - for forhåbentlig ender det med, at alle producerer klimavenligt, og ingen derfor skal betale klimatold. Indtil da bør overskuddet bruges på nye klimatiltag, selvfølgelig. 

Et effektivt våben
Jeg glæder mig til at se EU-Kommissionens bud på, hvordan en ny klimatold skal skrues sammen. Efter planen kommer det til sommer, og det er helt afgørende, at vi rykker hurtigt efter det. Så kan vores virksomheder forholde sig til det og lægge strategi og økonomi efter det. Det værste, vi kan gøre, er at forhale processen og flytte målstregen. For så glipper alle investeringerne. 

Hele idéen med tolden er, at lande uden for EU også vil omlægge deres produktion, så de ender med at producere så klimavenligt, at de faktisk slet ikke behøver at betale tolden.

Linea Søgaard Lidell (V)
Medlem, Europa-Parlamentet

En klimatold er ikke en nem løsning. Men det er et nødvendigt skridt hen mod at give markedet en pris på den forurening, der skader planeten. Målet bør være at skabe så få og enkle afgifter som muligt, og når man ønsker at begrænse en forurening, så er det allermest effektive våben at sætte en pris direkte på den. I dette tilfælde CO2.

Det gør vi ved at skabe et effektivt kvotesystem i EU, lave nationale CO2-afgifter - og ved at skabe en ny klimatold. Med de værktøjer sikrer vi, at den grønne omstilling bliver båret af markedet - og ikke af syttentusind politiske detailbeslutninger om støtte mig her og forbud mig dér.  

Sådan skaber vi en fri og grøn fremtid.