Venstre-spids har en løsning på landbrugets CO2-udledninger: Så undgik vi den "forbandede" diskussion om afgifter
Morten Løkkegaard har forgæves forsøgt at råbe op om muligheden for at lave et EU-kvotemarked for landbruget, fortæller han. Sådan en løsning kan dog snart komme på bordet, lyder det.
Peter Ingemann Nielsen
JournalistDebatten om en CO2e-afgift på dansk landbrug har længe martret Venstre, hvor dele af partiets bagland i dén grad har været i clinch med partiledelsen.
Men faktisk har debatten om en dansk afgift fyldt uden grund.
Sådan lyder det fra Venstres spidskandidat til europaparlamentsvalget, Morten Løkkegaard.
Han vil langt hellere tale om en løsning, der vedrører alle europæiske landmænd: nemlig et EU-kvotemarked for landbrugets klimaudledninger.
"Et kvotemarked, synes vi i Venstre, giver fuldstændig mening. Det er netop udtryk for, at forureneren betaler. Og i øvrigt det, som man succesfuldt har gennemført over for industrien. Jeg kan faktisk ikke forstå, at det ikke er sket noget før," siger Løkkegaard.
Jeg har forgæves råbt op fra starten. Men det er begrænset, hvor meget man kan blive hørt fra Bruxelles. Sådan er det.
Morten Løkkegaard (V)
MEP, spidskandidat
Hans holdning om at inddrage landbruget i EU's kvotemarked flugter med SVM-regeringens. Faktisk er det et af punkterne på den ønskeliste, som regeringen har spillet ind med for den næste EU-Kommission.
Det, Morten Løkkegaard imidlertid har svært ved at forstå, er, at det ikke er nævnt hyppigere som en oplagt i den offentlige debat om landbrugets CO2e-udledninger, der ellers har fyldt i medierne og på Christiansborg i flere måneder.
"Jeg har forgæves råbt op fra starten. Men det er begrænset, hvor meget man kan blive hørt fra Bruxelles. Sådan er det," siger han.
En forbandet diskussion
Det er Morten Løkkegaards klare forventning, at et kvotemarked for landbruget vil blive en del af forhandlingerne, når EU's landbrugsstøtte skal genforhandles på et tidspunkt efter valget.
Derfor mener han, at der "meget snart" vil komme et kvotemarked.
Hvad bygger du det på?
"Hvis man skal blive enige om det her på europæisk plan, er det noget, der kommer til at ske efter relativt langstrakte forhandlinger og med en del slagsmål undervejs. Sådan må det være, når der skal betales en stor regning," siger han og tilføjer:
"Men i en europæisk politisk kontekst vil jeg hævde, at det er 'meget snart'."
Økonomiprofessor Michael Svarer, som er en af hovedarkitekterne bag de danske modeller for en CO2e-afgift på landbruget, har i et interview med Altinget fastslået, at et EU-kvotemarked ville være en smartere løsning end en national afgift.
"Når EU rykker, har det langt større effekt, end når de enkelte lande gør noget hver for sig," lød det blandt andet fra ham i interviewet.
Men hvorfor så egentlig bruge så meget tid på at diskutere dansk CO2e-afgift?
Det spørgsmål har Morten Løkkegaard også stillet sig selv.
"Nu udtaler jeg mig striktlig personligt. Som jeg mere end antydede før, kunne jeg have håbet, at den her kvotemarkedsdiskussion havde startet lidt tidligere, så vi havde undgået den her forbandede CO2-afgiftsdiskussion."
"Kvotemarkedet er kendetegnet ved at være en europæisk løsning, og det er jo dét, vi arbejder for," siger Venstre-parlamentarikeren.
En europæisk toldmur
Stine Bosse, som er spidskandidat for Moderaterne, er ligeledes stor tilhænger af et EU-kvotemarked for landbruget.
Hun understreger dog, at et sådan tiltag skal følges op med andre tiltag, der beskytter de europæiske landmænd.
"Jeg kan godt forstå, hvis landmænd er bekymrede for, at landbrugsvarer så bare bliver importeret udefra, og så er vi lige vidt," siger Stine Bosse og fortsætter:
"Derfor skal der indføres en told. Så vi er sikre på, at vi ikke bare flytter problemet. Der er nødt til at være nogle barrierer. Det er lidt gammeldags – og på mange måder også lidt irriterende – at tænke i toldmure, men lige præcis her er det meget nødvendigt."
Også økonomiprofessor Michael Svarer har påpeget over for Altinget, at det kan være en idé at følge et kvotemarked op med en toldmur.
Morten Løkkegaard mener dog, at det er for tidligt at diskutere.
"Vi må vente at se, hvordan den endelige udformning bliver. Jeg hæfter mig ved, at det ser ud, som om vi nærmer os en modning af det her spørgsmål – også på europæisk plan. Når roen har lagt sig på den anden side af valget, kommer de her forhandlinger i gang, og så er jeg sikker på, at vi finder en ordentlig ordning."
Når landmændene demonstrerer, plejer politikerne at lytte til dem. Er der ikke en risiko for, at kvotemarkedet ikke kan blive til noget, hvis landmændene begynder at protestere over det?
"Der er altid en risiko ved alting. Når landmændene demonstrerer – og når alle mulige andre demonstrerer – er det jo deres demokratiske ret. Der er også en masse mennesker, der i øjeblikket demonstrerer på grund af krigen i Gaza. Hvad det fører til, er meget individuelt," siger Løkkegaard.
Han forventer, at landmændene vil holde sig i ro, indtil forhandlingerne om landbrugsstøtten går i gang.
- Igennem et fælles kvotehandelssystem forpligter de største klimaforurenende virksomheder i EU sig på at betale for deres forurening.
- De virksomheder, der er omfattet af kvotemarkedet, udgør cirka halvdelen af de samlede udledninger af drivhusgasser i EU. Det er især flyselskaber, store industrivirksomheder og kraftværker. Senere bliver blandt andet transportsektoren også omfattet.
- Hvis virksomhederne vil købe ekstra CO2-kvoter for at dække deres produktion, skal de købes på en børs. Prisen på kvoterne afhænger af udbud og efterspørgsel.
- En reform af kvotehandelssystemet trådte i kraft i 2018. Det betød, at prisen på kvoterne steg betragteligt.
- Systemet blev indført i 2005.