12. januar 2024 kl. 08.00Ministersvar
Mona Juul svarer Morten Bødskov
Mona Juul (K) spørger erhvervsministeren, Morten Bødskov, om konkrete eksempler på, hvornår hhv. erstatning eller kompensation til virksomheder for tab, der er påført i forbindelse med forebyggende foranstaltninger for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, vurderes at kunne gives inden for EU-statsstøttereglerne
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 2, Spørgsmål 7
Vil ministeren redegøre for helt konkrete eksempler på, hvornår hhv. erstatning eller kompensation til virksomheder for tab, der er påført i forbindelse med forebyggende foranstaltninger for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, vurderes at kunne gives inden for EU-statsstøttereglerne?
Svar fra fredag den 12. januar 2024
Som jeg redegør for i svaret på ERU B 2 spørgsmål 8 er erstatning ikke omfattet af statsstøttereglerne. Jeg forholder mig derfor i nærværende svar kun til spørgsmålet fsva. kompensation.
Der findes allerede i dag et rammeværk i EU, der giver medlemslande tilladelse til at yde lovlig statsstøtte til erhvervs-, kultur- og- foreningsliv under visse omstændigheder uden EU-Kommissionens forudgående godkendelse. Samme mulighed vil være tilgængelig under en fremtidig epidemi.
For det første kan der gives de minimis støtte. Efter de minimis reglerne kan en virksomhed modtage op til 2.237.000 kr. (300.000 EUR) i støtte over tre år. Støtte ydet efter de minimis akkumuleres, og i tilfælde af en ny epidemi vil størrelsen af den kompensation, en virksomhed er berettiget til, således afhænge af, hvor meget de minimis støtte, den pågældende virksomhed allerede har modtaget over de seneste tre regnskabsår.
Under Covid-19 blev en række ordninger og puljer indrettet efter de minimis reglerne, bl.a. ordningerne målrettet freelancere og kombinatører (freelancere med både A- og B-indkomst), ordningen for faste omkostninger light, samt hovedparten af en række mindre puljer målrettet service-, restaurations- og oplevelsesbranchen, herunder restaurantspuljen fra november 2020. Da det er virksomhedernes eget ansvar at holde styr på udbetalingen af de minimis støtte, findes der ikke en præcis opgørelse over, hvor meget af den samlede Covid-19-kompensation, der blev udbetalt som de minimis støtte. Erhvervsstyrelsen estimerer dog, at der blev udbetalt i omegnen af 800 mio. kr. i de minimis støtte. De minimis støtte vurderes 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 [email protected]
www.em.dk 2/3 således til at udgøre under 2 pct. af de i alt ca. 56 mia. kr. der blev udbetalt i kompensation til erhvervs- og kulturlivet på Erhvervsministeriets område.
For det andet giver gruppefritagelsesforordningen bl.a. mulighed for at yde støtte, hvis formålet med støtten bl.a. er at fremme innovation, sikre bevarelse af kulturarv eller råde bod på visse naturkatastrofer.
Både de minimis støtte og gruppefritagelsesforordningen er permanente ordninger, og evt. kompensationsordninger under en ny epidemi kan til hver en tid indrettes efter disse statsstøtteregler. Det var dog tydeligt under aktiverede EU-Kommissionen krisebestemmelsen, der gav mulighed for at yde støtte som følge af eksistensen af en ”særlig begivenhed”, hvilket Kommissionen anså Covid-19 for at være. Støtte under krisebestemmelsen kunne kun ydes til virksomheder, der var blevet pålagt et fuldstændigt forbud mod en bestemt aktivitet.
Endelig bør det bemærkes, at EU under særlige kriser historisk set har vedtaget midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, der på forskellig vis har givet adgang til at yde støtte til virksomheder under lempeligere krav end de almindelig statsstøtteregler. Det gælder bl.a. finanskrisen i 20072008, Covid-19 og senest krigen i Ukraine. EU’s midlertidige rammebestemmelser indrettes og vedtages på ad hoc basis på baggrund af en krises karakter og det konkrete kompensationsbehov.
Under Covid-19 vedtog EU-Kommissionen et sæt midlertidige rammebestemmelser (Temporary Framework), der supplerede den førnævnte krisebestemmelse. Temporary Framework udvidede mulighederne for at yde støtte til virksomheder ved bl.a. at give alle medlemsstater mulighed for at indføre målrettede kompensationsordninger til fx turismesektoren og mere generelle ordninger som fx lønkompensation. Støtten kunne være direkte tilskud, udskydelse af skatter eller dækning af dele af faste omkostninger, herunder hvis der var lidt et omsætningstab på over 30 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.
De danske kompensationsordninger blev i overvejende grad indrettet i overensstemmelse med rammebetingelser i Temporary Framework.
Det gjaldt bl.a. kompensationsordningen for faste omkostninger, hvor der var et minimumskrav om en omsætningsnedgang på mindst 30 pct., førend virksomheden var berettiget til at modtage kompensation.
Det bemærkes, at de danske kompensationsordninger, der ikke var indrettet under de minimis forordningen eller gruppefritagelsesforordningen, fortsat 3/3 alle skulle anmeldes til og godkendes af EU-Kommissionen, inden udbetalingen af kompensationen kunne foretages.
Der findes allerede i dag et rammeværk i EU, der giver medlemslande tilladelse til at yde lovlig statsstøtte til erhvervs-, kultur- og- foreningsliv under visse omstændigheder uden EU-Kommissionens forudgående godkendelse. Samme mulighed vil være tilgængelig under en fremtidig epidemi.
For det første kan der gives de minimis støtte. Efter de minimis reglerne kan en virksomhed modtage op til 2.237.000 kr. (300.000 EUR) i støtte over tre år. Støtte ydet efter de minimis akkumuleres, og i tilfælde af en ny epidemi vil størrelsen af den kompensation, en virksomhed er berettiget til, således afhænge af, hvor meget de minimis støtte, den pågældende virksomhed allerede har modtaget over de seneste tre regnskabsår.
Under Covid-19 blev en række ordninger og puljer indrettet efter de minimis reglerne, bl.a. ordningerne målrettet freelancere og kombinatører (freelancere med både A- og B-indkomst), ordningen for faste omkostninger light, samt hovedparten af en række mindre puljer målrettet service-, restaurations- og oplevelsesbranchen, herunder restaurantspuljen fra november 2020. Da det er virksomhedernes eget ansvar at holde styr på udbetalingen af de minimis støtte, findes der ikke en præcis opgørelse over, hvor meget af den samlede Covid-19-kompensation, der blev udbetalt som de minimis støtte. Erhvervsstyrelsen estimerer dog, at der blev udbetalt i omegnen af 800 mio. kr. i de minimis støtte. De minimis støtte vurderes 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 [email protected]
www.em.dk 2/3 således til at udgøre under 2 pct. af de i alt ca. 56 mia. kr. der blev udbetalt i kompensation til erhvervs- og kulturlivet på Erhvervsministeriets område.
For det andet giver gruppefritagelsesforordningen bl.a. mulighed for at yde støtte, hvis formålet med støtten bl.a. er at fremme innovation, sikre bevarelse af kulturarv eller råde bod på visse naturkatastrofer.
Både de minimis støtte og gruppefritagelsesforordningen er permanente ordninger, og evt. kompensationsordninger under en ny epidemi kan til hver en tid indrettes efter disse statsstøtteregler. Det var dog tydeligt under aktiverede EU-Kommissionen krisebestemmelsen, der gav mulighed for at yde støtte som følge af eksistensen af en ”særlig begivenhed”, hvilket Kommissionen anså Covid-19 for at være. Støtte under krisebestemmelsen kunne kun ydes til virksomheder, der var blevet pålagt et fuldstændigt forbud mod en bestemt aktivitet.
Endelig bør det bemærkes, at EU under særlige kriser historisk set har vedtaget midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, der på forskellig vis har givet adgang til at yde støtte til virksomheder under lempeligere krav end de almindelig statsstøtteregler. Det gælder bl.a. finanskrisen i 20072008, Covid-19 og senest krigen i Ukraine. EU’s midlertidige rammebestemmelser indrettes og vedtages på ad hoc basis på baggrund af en krises karakter og det konkrete kompensationsbehov.
Under Covid-19 vedtog EU-Kommissionen et sæt midlertidige rammebestemmelser (Temporary Framework), der supplerede den førnævnte krisebestemmelse. Temporary Framework udvidede mulighederne for at yde støtte til virksomheder ved bl.a. at give alle medlemsstater mulighed for at indføre målrettede kompensationsordninger til fx turismesektoren og mere generelle ordninger som fx lønkompensation. Støtten kunne være direkte tilskud, udskydelse af skatter eller dækning af dele af faste omkostninger, herunder hvis der var lidt et omsætningstab på over 30 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.
De danske kompensationsordninger blev i overvejende grad indrettet i overensstemmelse med rammebetingelser i Temporary Framework.
Det gjaldt bl.a. kompensationsordningen for faste omkostninger, hvor der var et minimumskrav om en omsætningsnedgang på mindst 30 pct., førend virksomheden var berettiget til at modtage kompensation.
Det bemærkes, at de danske kompensationsordninger, der ikke var indrettet under de minimis forordningen eller gruppefritagelsesforordningen, fortsat 3/3 alle skulle anmeldes til og godkendes af EU-Kommissionen, inden udbetalingen af kompensationen kunne foretages.
