Mona Juul
 svarer 
Morten Bødskov

Mona Juul (K) spørger erhvervsministeren, Morten Bødskov, om status for sager om slutafregning af coronakompensation til virksomheder

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 2, Spørgsmål 10
Vil ministeren redegøre for status for sager om slutafregning af coronakompensation til virksomheder? Herunder bedes ministeren redegøre for ventetiden for afsluttede sager, og den foreløbige ventetid for de sager, der endnu ikke er afsluttet.

Svar fra fredag den 12. januar 2024
Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen, der administrerer Covid-19-kompensationsordningerne på Erhvervsministeriets område. Erhvervsstyrelsen oplyser følgende:

”Erhvervsstyrelsen har pr. 5. januar 2024 færdigbehandlet ca. 217.000 slutafregningssager af de i alt ca. 267.000 indsendte slutafregningssager (svarende til 81 pct.). Således udestår der at færdigbehandle ca. 50.000 slutafregningssager (19 pct.).





Fase 1 dækker over kompensationsperioderne foråret - sommeren – februar 2022, hvor virksomhederne havde frist for indberetning den 28. februar 2023.

33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 [email protected]

www.em.dk Efter fristen for indberetning til fase 1 den 29. november 2021 påbegyndte Erhvervsstyrelsen arbejdet med at behandle og godkende de første slutafregningssager. Styrelsen satte imidlertid sagsbehandlingen af slutafregningssagerne på pause, da de generelle kompensationsordninger genåbnede for ansøgninger som følge af den nationale nedlukning i december 2021.

De sidste kompensationsordninger lukkede for ansøgninger den 31. marts 2022. Frem til sommeren 2022 prioriterede Erhvervsstyrelsen derfor at sagsbehandle kompensationsansøgninger og derved at udbetale kompensation hurtigst muligt frem for at afgøre slutafregningssager.

Siden efteråret 2022 har Erhvervsstyrelsen fokuseret på at sagsbehandle de indsendte slutafregninger, hvoraf de sidste indberetninger havde frist den 28. februar 2023. På nuværende tidspunkt har styrelsen afgjort 94 pct. af de indberettede slutafregningssager for fase 1 og 70 pct. af de indberettede slutafregningssager for fase 2.

I forbindelse med sagsbehandlingen af slutafregningssagerne er der i flere tilfælde behov for at indgå i dialog med virksomhederne med henblik på at indhente supplerende dokumentation. For så vidt angår ventetiden for de afsluttede slutafregningssager afhænger den derfor i høj grad af, hvor hurtigt den pågældende virksomhed er vendt tilbage med svar og supplerende dokumentation til Erhvervsstyrelsen. Der kan derfor ikke oplyses noget generelt om ventetiden.

For de resterende slutafregningssager forventer Erhvervsstyrelsen at have færdigbehandlet 95 pct. af slutafregningssagerne til sommer 2024, og ved udgangen af 2024 forventer styrelsen at have færdigbehandlet alle slutafregningssager med undtagelse af få sager pga. domstolstvister, kontrolforhold mv.”
0:000:00