12. januar 2024 kl. 17.58Ministersvar
Mikkel Bjørn svarer Kaare Dybvad Bek
Mikkel Bjørn (DF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Kaare Dybvad Bek, om præmisserne i Østre Landsrets dom i sagerne med j. nr. S-3461-22 og S-4001-22 m.v.
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 33, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, om præmisserne i Østre Landsrets dom i sagerne med j. nr.
S-3461-22 og S-4001-22 antyder, at afgørelsen om frakendelse af dansk indfødsret i en bandesag om groft knivoverfald kunne have haft et andet udfald, såfremt det fremsatte forslag havde været gennemført, og vil ministeren i bekræftende fald, henset til at både Belgien, Frankrig og Storbritannien nægter at ratificere statsborgerretskonventionen efter 25 år pga. de snævre rammer for fratagelse af statsborgerskab, kommentere på, om sagen giver ministeren anledning til nærmere overvejelser i regeringen om Danmarks forhold til statsborgerretskonventionen? Der henvises i øvrigt til indlægget »Var det ikke for de internationale konventioner, ville vi gøre tildelt statsborgerskab betinget« af statsminister Mette Frederiksen og daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, bragt på stm.dk den 9. februar 2021.
S-3461-22 og S-4001-22 antyder, at afgørelsen om frakendelse af dansk indfødsret i en bandesag om groft knivoverfald kunne have haft et andet udfald, såfremt det fremsatte forslag havde været gennemført, og vil ministeren i bekræftende fald, henset til at både Belgien, Frankrig og Storbritannien nægter at ratificere statsborgerretskonventionen efter 25 år pga. de snævre rammer for fratagelse af statsborgerskab, kommentere på, om sagen giver ministeren anledning til nærmere overvejelser i regeringen om Danmarks forhold til statsborgerretskonventionen? Der henvises i øvrigt til indlægget »Var det ikke for de internationale konventioner, ville vi gøre tildelt statsborgerskab betinget« af statsminister Mette Frederiksen og daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, bragt på stm.dk den 9. februar 2021.
Svar fra fredag den 12. januar 2024
1.
Det fremgår af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark, at regeringen vil arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund. Konventionerne er det bedste grundlag for at skabe en bedre verdensorden, hvor hvert enkelt individ og mindre lande også har rettigheder. Som et lille land har Danmark en selvstændig nationale interesse i, at det regelbaserede internationale samfund fungerer. Regeringen står derfor ved de internationale forpligtelser, som Danmark har påtaget sig, herunder de forpligtelser, der følger af bl.a. Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen).
Som jeg også tidligere har nævnt, har regeringen derfor ikke planer om at trække Danmark ud af statsborgerretskonventionen. Der er derfor ikke anledning til vurdere nærmere, om domstolene kunne være kommet frem til et andet resultat i den dom, der henvises til i spørgsmålet, hvis Danmark ikke havde tiltrådt statsborgerretskonventionen. Det ville i givet fald også afhænge af bl.a. Danmarks øvrige internationale forpligtelser.
12. januar 2024 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Akt-id 6198 4000 [email protected]
www.uim.dk 36977191 – som det også fremgår af både det indlæg fra 2021, som spørgeren henviser til, og regeringsgrundlaget – at de internationale konventioner sætter snævre rammer for bl.a. fratagelse af statsborgerskab. Vi skal derfor være klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op.
Når det er sagt, har vi gennem de senere års stramninger af reglerne vedrørende frakendelse og fratagelse af dansk statsborgerskab sørget for at udnytte de rammer, som de internationale konventioner fastsætter.
Vi har således senest i maj 2022 skærpet reglerne, da det blev indført, at den som dømmes for en strafbar handling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, ved dom skal frakendes sin danske indfødsret, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er således ikke muligt at skærpe reglerne for frakendelse som følge af kriminalitet yderligere.
Kaare Dybvad Bek / Christine V. Johansen Side
Det fremgår af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark, at regeringen vil arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund. Konventionerne er det bedste grundlag for at skabe en bedre verdensorden, hvor hvert enkelt individ og mindre lande også har rettigheder. Som et lille land har Danmark en selvstændig nationale interesse i, at det regelbaserede internationale samfund fungerer. Regeringen står derfor ved de internationale forpligtelser, som Danmark har påtaget sig, herunder de forpligtelser, der følger af bl.a. Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen).
Som jeg også tidligere har nævnt, har regeringen derfor ikke planer om at trække Danmark ud af statsborgerretskonventionen. Der er derfor ikke anledning til vurdere nærmere, om domstolene kunne være kommet frem til et andet resultat i den dom, der henvises til i spørgsmålet, hvis Danmark ikke havde tiltrådt statsborgerretskonventionen. Det ville i givet fald også afhænge af bl.a. Danmarks øvrige internationale forpligtelser.
12. januar 2024 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Akt-id 6198 4000 [email protected]
www.uim.dk 36977191 – som det også fremgår af både det indlæg fra 2021, som spørgeren henviser til, og regeringsgrundlaget – at de internationale konventioner sætter snævre rammer for bl.a. fratagelse af statsborgerskab. Vi skal derfor være klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op.
Når det er sagt, har vi gennem de senere års stramninger af reglerne vedrørende frakendelse og fratagelse af dansk statsborgerskab sørget for at udnytte de rammer, som de internationale konventioner fastsætter.
Vi har således senest i maj 2022 skærpet reglerne, da det blev indført, at den som dømmes for en strafbar handling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, ved dom skal frakendes sin danske indfødsret, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er således ikke muligt at skærpe reglerne for frakendelse som følge af kriminalitet yderligere.
Kaare Dybvad Bek / Christine V. Johansen Side
