Karina Lorentzen Dehnhardt
 svarer 
Simon Kollerup

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger erhvervsministeren, Simon Kollerup, om teknisk bistand til et ændringsforslag

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 146, Spørgsmål 12
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der indebærer at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen etablerer et uafhængigt dansk nævn med en dommer som formand, der af egen drift kan vurdere konkrete og principielle sager om indhold efter den foreslåede § 5, og som borgere har klageadgang til, og vil ministeren redegøre for sin holdning til et sådant ændringsforslag?

Svar fra onsdag den 11. maj 2022
Et ændringsforslag med det anmodede indhold kan være udformet som i vedlagte bilag. Det bemærkes, at ændringsforslaget vil kræve en lang række konsekvensrettelser og yderligere bearbejdning af lovforslaget, som ikke er skitseret i ændringsforslaget. Det bemærkes endvidere, at et ændringsforslag af den størrelse og karakter, som der anmodes om – og som bl.a. indbefatter etablering af et nyt uafhængigt nævn – er forbundet med en række overvejelser af både økonomisk, juridisk og praktisk karakter, som det ikke har været muligt at tage fyldestgørende højde for.

Jegforstår spørgsmålet således, at der med henvisningen til lovforslagets §

5 skal forstås de beslutninger, som de omfattede tjenesteudbydere træffer efter lovforslagets § 5, stk. 1. Dette indebærer, at nævnet ikke i tilfælde, hvor borgeren har udnyttet den i lovforslagets foreslåede § 7 adgang til efterprøvelse hos tjenesteudbyderen, vil skulle afvente behandling af sagen.

Jeg vil gerne slå fast, at regeringen ikke støtter ændringsforslaget. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der med lovforslaget følger en forpligtelse for de omfattede tjenesteudbydere til selv at etablere en klageadgang for nedtagning eller ikke nedtagning af ulovligt indhold. Regeringen har desuden i forbindelse med forhandlingerne om DSA’en bakket op om, at de omfattede tjenesteudbydere skal etablere klagebehandlingsmekanismer og mulighed for udenretslig tvistbilæggelse, og det er dermed forventningen, at der vil blive etableret klagesagsmekanismer og mulighed for udenretslig tvivstbillæggelse ved DSA’ens ikrafttræden. Det bemærkes videre, at lov forslaget ikke ændrer ved de muligheder for domstolsprøvelse, som eksisterer i dag. Det bemærkes endeligt, at etableringen af et uafhængigt nævn, som skal behandle sager efter lovforslagets § 5, stk. 1, kun vil kunne opretholdes frem til ikrafttræden af Digital Services Act (DSA), dvs. frem til senest primo 2024. Det vil være for omfattende og omkostningstungt at etablere et nævn med så kort levetid.

Der er opnået politisk enighed i mellem Rådet og Europa-Parlamentet om DSA’en den 23. april 2022. Den endelige formelle vedtagelse af forslaget udestår fortsat.

Ifølge DSA’en skal de omfattede tjenesteudbydere etablere klagebehandlingsmekanismer. Herudover indeholder DSA’en bestemmelser om muligheden for udenretslig tvistbilæggelse. Efter DSA’ens artikel 14, stk. 5, forpligtes tjenesteydere til at træffe beslutning på baggrund af behandling af anmeldelser, som er modtaget gennem de anmeldelsesmekanismer, som tjenesteyderne har oprettet i henhold til artikel 14. Det er vurderingen, at §§ 4-7 i lovforslaget om regulering af sociale medier ikke vil kunne opretholdes efter DSA’ens ikrafttræden, da DSA’en er en totalharmoniseringsforordning.

På denne baggrund støtter jeg ikke et ændringsforslag til lovforslaget om regulering af sociale medier om etablering af et uafhængigt nævn.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00