Debat: Vi udsætter dagligt vores krop for langt giftigere ting end pesticider

DEBAT: Debatten om pesticider er kørt af faktasporet. Skulle vi ikke i stedet prøve at debattere ud fra faglighed og veldokumenteret forskning, spørger Martin Gejl.

Af Martin Gejl
Ejer og direktør i Agrolab A/S

Hvad tror du er farligst for din sundhed? At drikke et glas vand med pesticider inden for grænseværdien? Eller at fjerne neglelak med acetone?  

I Danmark snakker vi utrolig meget om pesticider. Forståeligt nok, da det også debatteres meget af politikere og pressen.

Pesticidernes blakkede ry
En af grundene til, at pesticiderne har et dårligt ry, skal findes i den måde, som de beskrives på i medierne. Pesticider kan sammenlignes med for eksempel antibiotika, der bruges til at bekæmpe bakterier.

Brugte man antibiotika i plantebeskyttelse, ville de sikkert være betegnet som baktericider. De ville dog ikke være relevante at bruge, da de ikke er specifikke nok og ville slå en masse af de gode bakterier i jorden ihjel også.

Antibiotika har ikke samme dårlige ry som pesticider, selv om de i bund og grund er det samme. Antibiotika gør meget godt for mennesket til bekæmpelse af sygdomme. Det gør pesticiderne også i forhold til at sikre en stabil produktion af sikre og sunde fødevare til en stigende verdensbefolkning.

Men til forskel fra pesticiderne bliver antibiotika ikke sprøjtet ud i miljøet i samme udstrækning.

Hvad betyder grænseværdien?
Vi hører ofte om, at nu er der fundet et pesticid over grænseværdien i vores grundvand. De fleste tænker straks, at det er jo farligt, når det er over grænseværdien.

Ingen forholder sig dog rigtigt til, hvad det vil sige, at noget er over grænseværdien. Grænseværdien er i EU's drikkevandsdirektiv fastsat til ikke at overstige 0.1 µg af et pesticid i drikkevandet.

Denne grænseværdi har intet med sundhedsrisiko eller giftighed at gøre. Den er fra begyndelsen af 1980'erne. Det var detektionsgrænsen på det tidspunkt, altså den værdi, hvor vi med sikkerhed kunne sige at have fundet det stof, vi ledte efter.

Den er sat ud fra et princip om, at vi ikke vil have pesticider i vores drikkevand, hvilket er positivt.

Der er kun beskeden interesse i at se på, hvad grænseværdien betyder for vores sundhed, og hvor giftige de pågældende produkter er.

Den debat er væsentlig at have, inden vi skræmmer livet af befolkningen og misinformerer dem. Det er forståeligt, at folk er nervøse for deres sundhed. Og med den pressedækning, der er på pesticider, kan man hurtigt få den opfattelse, at de udgør en kæmpe sundhedsrisiko.

Hvis man ikke forstår, hvad det er for nogle grænseværdier, der bliver snakket om i pressen, er det klart, at man bliver nervøs, når man hører, at noget er over grænseværdien. Men sammenlignet med de stoffer, vi ellers udsætter os for i hverdagen, er det ikke pesticider i grundvand, vi skal være nervøse for i en sundhedsmæssig sammenhæng.

Pesticider er gennemtestede
Pesticider er nogle af de mest kontrollerede og testede stoffer, vi har.

De gennemgår alle en meget stram risikovurdering, inden de godkendes. Før et pesticid kan godkendes, skal der gennem forsøg dokumenteres alle aspekter af effekter på miljøet.

Disse forsøg bliver lavet under kontrollerede forhold og efter velafprøvede forsøgsprotokoller af certificerede forsøgsenheder, på samme måde som medicin. Dette gøres for at sikre, at forsøg kan udføres ensartet og veldokumenteret.

Så set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er der ikke den store risiko ved pesticider i de doseringer, den danske befolkning udsættes for. Hvis man er meget bange for sin generelle sundhed, er det vigtigere at kigge på alle mulige andre stoffer, man udsætter sig for i hverdagen (se faktaboks).

Dette er ikke et forsøg på at sige, at vi skal være ligeglade med pesticider. Men der er en registreringsproces, der faktisk sikrer, at vi ikke får sundhedsfarlige produkter på markedet.

Som dansk forbruger, der lever ganske almindeligt, skal man ikke være nervøs for sin sundhed på grund af indtag af pesticider fra fødevarer eller drikkevand. Derimod bør man nok kigge mere på alt det andet, man udsætter sig for.

Rigtig mange hårshampooer indeholder for eksempel cyclopentasiloxane og ethylhexyl methoxycinnamate, som er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter.

Skrappere regler for postevand
I læskedrikke* som sodavand og øl, du køber i butikken, må der være flere pesticider i end i vand fra vandhanen. Vores drikkevandsdirektiv er nemlig væsentligt skrappere, når man ser på pesticid rester end det er for læskedrikke.

Hvorfor så det? Fordi læskedrikke er at betragte som en fødevare, og her er grænseværdierne regnet ud fra den sundhedsmæssige risiko, hvor der ikke kan spores nogen bivirkninger, plus man ganger en ret stor sikkerhedsfaktor på. Disse værdier ligger langt over grænseværdierne for vores grundvand.

Derfor må der være flere pesticider i læskedrikke end i drikkevand fra hanen. Det gælder kun for læskedrikke, f.eks. sodavand og øl, hvor grænseværdien vil være en kombination af ingredienserne der er brugt.

Grænseværdierne for emballeret drikkevand tappet i EU er de samme som for grundvand 0,1 µg/L. Imidlertid er holdningen til nedbrydningsprodukter ikke de samme i andre EU-lande som i Danmark

Virksomhederne skal selv sørge for at tjekke for pesticider og andre forureninger. Jeg har ikke kunnet få de præcise oplysninger, når det drejer sig om emballeret drikkevand fra ikke-EU-lande.

Så I kan roligt drikke det danske vand fra hanen og spare miljøet for en masse plastflasker.

Vi skal bruge pesticider med omtanke
Nej, jeg mener ikke, at vi bare skal bruge pesticider uden at tænke os om.

Vi skal passe på vores drikkevand og undgå at ende i en situation som i England, hvor man mange steder bruger formuer på at rense drikkevandet for at holde sig under grænseværdierne i drikkevandsdirektivet.

Men vi skal ikke prøve at skræmme befolkningen med sensationsjournalistik og faktaforladte debatter, bare fordi der er mere salg, flere forskningsmidler og flere stemmer i at skræmme befolkningen.

Jeg forventer ikke, at politikere ved alt, men det er nogle gange skræmmende, at de ikke lytter til deres egne eksperter i embedsværket.

Alle pesticider, der godkendes i Danmark, er vurderet af nogle meget kompetente folk i Miljøstyrelsen.

* Skribenten havde i første omgang skrevet flaskevand. Det gælder kun for læskedrikke, f.eks. sodavand og øl, hvor grænseværdien vil være en kombination af ingredienserne der er brugt.

--------------------

Eksempler på stoffer, der er ganske almindelige i vores dagligdag, og deres giftighed over for pattedyr:

Acetaminophen, aktivstoffet i for eksempel hovedpinepillerne Pamol, et produkt, mange danskere indtager mod smerter og også gerne bruger som febernedsættende.

Akut toksicitet LD50 for mus: 367 mg/kg, LDLO(human) 143 mg/kg

Derudover er der beskrevet for produktet, at det er mutagent (påvirker DNA), fertilitetsnedsættende, og at det forøger risikoen for tumordannelse.

Acetone bruges bl.a. til at rense neglelak af med. Er bl.a. klassificeret som fertilitetsnedsættende og er muligvis også mutagent og kan optages gennem moderkagen.

Benzin som rigtig mange af os står og indånder, når vi tanker bilen. Kan forårsage genetiske skader, fremkalde kræft, mistænkes for at skade forplantningsevnen og kan skade det ufødte barn.

Det kan vi så sammenligne med glyphosat (indgår som aktivstof i blandt andet Roundup Bio), som har været meget debatteret af diverse politikere og i pressen:

Akut toksicitet LD50 (rotter) >5000 mg/kg (der bliver sjældent testet højere doseringer, da det ikke er relevant).

Der er ikke fundet andre effekter, dokumenterede mutagene effekter eller hormonforstyrrende effekter.

Dette er typisk for pesticider, da de stort set er umulige at få godkendt, hvis deres profiler viser væsentlig fare for sundhedsskader på pattedyr.

For pesticider bliver der fast sat RfD* (reference dosering) også kaldet ADI (acceptabelt daglig indtag). Denne værdi er langt højere end værdierne for grundvand. For glyphosat er den 1 mg/kg/dag. Hvis du vejer 60 kg, kan du drikke 60.000 liter vand om dagen, hvis grænseværdien er overskredet med en faktor 10.

Reference Dose (RfD): RfD er et estimat af mængden af kemikalier, som en person kan blive udsat for hver dag for resten af deres liv uden nogen mærkbar risiko for skadelige helbredseffekter. Referencemængden måles typisk i milligram (mg) kemisk pr. Kg (kg) kropsvægt pr. Dag.

Forrige artikel Konservativt byrådsmedlem: Skolemad er mors og fars ansvar Konservativt byrådsmedlem: Skolemad er mors og fars ansvar Næste artikel Asbjørn Børsting: Bioøkonomi er nøglen til ny vækst og beskæftigelse Asbjørn Børsting: Bioøkonomi er nøglen til ny vækst og beskæftigelse