Hans Jørn Kolmos og Kjeld Hansen: Svineindustrien svigter igen en sundhedskritisk aftale

Svinekødsindustrien har igen brudt en frivillig aftale om at sænke forbruget af antibiotika og zink, og har i stedet øget deres forbrug. Det bør have konsekvenser i form af økonomiske sanktioner, skriver Hans Jørn Kolmos og Kjeld Hansen.

Placeholder image
Svinekødsindustrien står for cirka 75 procent af det samlede veterinære forbrug af antibiotika, skriver Hans Jørn Kolmos og Kjeld Hansen.
Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Gennem de seneste to årtier har myndighederne haft stigende opmærksomhed på forbruget af antibiotika og tungmetallet zink i kødproduktionen, men det er ikke lykkedes at få forbruget afgørende reduceret. Både zink og antibiotika bruges til bekæmpelse af infektioner i kødindustrien, og begge typer af stoffer medvirker til, at bakterier udvikler antibiotikaresistens, der rammer patienter i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af den årlige DANMAP-rapport fra DTU, at landbruget atter har svigtet en frivillig aftale om at sænke forbruget. Tværtimod øges forbruget af både zink og antibiotika, og det sker uden konsekvenser for erhvervet.

Trods snarligt forbud øges forbruget
Trods et snarligt EU-forbud mod anvendelsen af tungmetallet zink i svinekødsindustrien, er forbruget atter steget med cirka fire procent fra 2019 til 2020, hvor der blev ordineret 494 tons. Også forbruget af antibiotika i den danske svineindustri er steget fra 2019 til 2020 med 4,5 procent. De danske svineproducenter står for 75 procent af det samlede veterinære forbrug af antibiotika, og stigningen er især sket hos dem.

Da aftalen er frivillig, får fiaskoen ingen konsekvenser.

Hans Jørn Kolmos og Kjeld Hansen, Professor, Odense Universitets Hospital, journalist og forfatter

Svinekødsindustrien havde ellers lovet frivilligt at nedsætte forbruget af både antibiotika og zink, men har i stedet øget anvendelsen. DANMAP-rapporten over antibiotikaforbruget til produktionsdyr og mennesker i Danmark dokumenterer også, at kødindustrien stadig forbruger mere end dobbelt så megen antibiotika til deres dyr, som sundhedsvæsenet anvender til mennesker.

Fra juni 2022 skal forbruget af tungmetallet zink ophøre som medicintilskud i foder til produktionsdyr i EU. Forureningen af miljøet og dyrkningsjorden betragtes som alvorlig, ligesom brug af zink kan føre til udvikling af antibiotikaresistente sygdomsbakterier. Nogle danske svinefabrikker producerer allerede kød uden brug af medicinsk zink, så det er altså muligt, men de mindre dygtige fabrikker er stadig i overtal. Da udfasning før 2022 er baseret på frivillighed, har stigningen i forbruget ingen konsekvenser.

Frivillige handlingsplaner falder til jorden
Hvad angår den kritiske anvendelse af veterinære lægemidler, så har Fødevareministeriet og industrien aftalt en handlingsplan med det mål, at antibiotikaforbruget til svin, målt i kilo, skal reduceres med to procent om året mellem 2019 og 2022, set i forhold til forbruget i 2018.

Konsekvenserne for sundhedsvæsenet er alvorlige

Hans Jørn Kolmos og Kjeld Hansen, Professor, Odense Universitets Hospital, journalist og forfatter

I stedet for at overholde aftalen har erhvervet leveret en stigning i forbruget på 4,5 procent. Det betyder, at der skal reduceres med yderligere 6,5 procent oveni de aftalte to procent fra 2020 til 2021, men det magter svinekødsindustrien næppe. Handlingsplanen må vurderes at være faldet til jorden, inden den overhovedet er begyndt at virke. Da aftalen er frivillig, får fiaskoen ingen konsekvenser.

Det er ikke første gang, landbruget svigter en frivillig aftale med myndighederne. Samme forløb har vi set omkring den høje dødelighed hos smågrise, hvor erhvervet tilbage i 2013 også lovede en markant nedgang, men i stedet leverede en markant stigning ved den seneste opgørelse i 2020. Man må desværre nøgternt konstatere, at Fødevareministeriets frivillige handlingsplaner har spillet fallit.

Alvorlige konsekvenser
Konsekvenserne for sundhedsvæsenet er alvorlige. En undersøgelse tilbage i 2015 vurderede, at de samlede årlige omkostninger ved de antibiotikaresistente husdyr-MRSA-bakterier for sundhedsvæsenet i Danmark udgjorde  i størrelsesordenen 43 millioner kroner. Det svarer til 19.266 kroner prer smittet, men real life-cases har vist sig at være langt dyrere. Således kostede et nyligt infektionsudbrud på et stort dansk hospital 425.000 kroner alene til smitteopsporing.

I 2020 udgjorde den særlige svinestamme MRSA CC398 32 procent af alle MRSA-stammer, som isoleres fra patienter i sundhedsvæsenet. I dag er stort set hele den konventionelle svinekødsindustri inficeret med de resistente bakterier, som erhvervet ikke har valgt at bekæmpe. Det er på høje tid, at myndighederne tager ansvaret for folkesundheden så alvorligt, at der sættes aktivt ind for at nedbringe det alt for store forbrug af både zink og antibiotika. Det kan gøres ved at indføre følelige økonomiske sanktioner mod de kødproducenter, der fortsat ser stort på deres ansvar.

De frivillige aftaler med kødindustrien har spillet fallit, og det kan næppe overraske. Ingen ville vel drømme om at indføre hastighedsgrænser på motorvejene uden samtidig at vedtage bøderegler for overtrædelserne?


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser