Alexander Holm til Danmarks Fiskeriforening: Regler og love bliver ikke altid overholdt

Eksempelvis kan det ulovlige muslingefiskeri i Limfjorden, det ulovlige trawlfiskeri i Øresund, det ulovlige fiskeri i Kattegat og det ulovlige udsmid, fangst, der smides overbord, fordi den ikke må landes lovligt, nævnes.

Praksissen med udsmid hersker til stadighed i Danmarks fiskeri, på trods af at det er forbudt, og at erhvervet modtager millioner af kroner i støtte til såkaldt selektive trawl. Udsmidet kan lægge et hårdt pres på allerede pressede fiskebestande.

Fra regeringens side bør den stramme reglerne, i stedet for at kritisere fiskerne for at følge dem.

Alexander Holm
Biolog og podcastvært

Og DFPO er udtalt modstander af den kameraovervågning af trawlerne, som mange mener er den eneste vej til at få bugt med udsmid af torsk. Desuden kan kvotekongesagen - den største kriminalsag i dansk fiskeri - nævnes.

At fiskeriet overholder de regler, som Folketinget vedtager, er altså således ikke hundrede procent korrekt.

Fiskerne gør dog overordnet set ikke noget, de ikke må. De må gerne trawle stort set overalt. Også i de såkaldte Natura 2000-områder, der ellers er udpeget som helt særlig natur. De må også gerne overfiske på truede bestande. Det har vi nemlig som samfund sagt, at de gerne må. 

Derfor påhviler der politikerne et kæmpe ansvar med at få indført regler og regulering, der gør fiskeriet bæredygtigt. Her er jeg enig med Svend-Erik Andersen i, at det er politikernes ansvar at vedtage reglerne for fiskeriet. Fra regeringens side bør den stramme reglerne, i stedet for at kritisere fiskerne for at følge dem. 

DFPO bør rette en kritik mod landbruget

Dernæst skriver Andersen:

"Vi er enige i, at udledningen af kvælstof med afstand er den største presfaktor, som miljøministeren ganske klart gjorde opmærksom på."

Måske DFPO bør rette en kritik mod landbruget, for landbruget har ingen ret til at forurene fiskeriet i stykker. Det burde være nemt at få kontakt – både DFPO og Landbrug og Fødevarer sidder på Axelborg.

Alexander Holm
Biolog og podcastvært

Måske jeg har været uopmærksom, men det er nyt for mig at Danmarks Fiskeriforening med så klare ord siger, at kvælstofudledninger, hvoraf 70 procent kommer fra landbruget, er den største presfaktor på havet.

Igen er jeg enig med Andersen - kvælstofudledninger udgør en kæmpe presfaktor og er efter alt at dømme, eksempelvis den seneste second opinion fra rådet af internationale eksperter, den største.

Måske DFPO bør rette en kritik mod landbruget, for landbruget har ingen ret til at forurene fiskeriet i stykker. Det burde være nemt at få kontakt – både DFPO og Landbrug og Fødevarer sidder på Axelborg.

Svend-Erik Andersen skriver også: 

"... at vi er klar til en dialog om at fastlægge 20 procent trawlfri områder i det danske havareal. For os er det afgørende, at der tages hensyn til de bedste fiskepladser, at udpegningen sker på et sagligt grundlag, og at effekterne af eventuelle trawlfri områder monitoreres grundigt."

Til dette har jeg blot et enkelt spørgsmål: Hvad med at vi vender det på hovedet, så snarere end at fiskerne må trawle overalt, undtagen der, hvor vi kan vise vigtig natur, så må de kun trawle der, hvor de kan påvise, at det ikke gør skade på naturen?

Det er nemlig trods alt svært for bundfaunaen at etablere sig i en grad, så vi kan vise lækker havnatur, når der bliver trawlet med så høj intensitet, at hele 58 procent af den danske havbund har været påvirket på blot de sidste 13 år. Hvornår får havbunden fred? 

Biogene rev kan eksempelvis have regenerationstider på mere end ti år, så hvordan skulle de kunne etablere sig i en grad, så man kan påvise deres tilstedeværelse, og bruge det som argument for trawlforbud, når de konstant trawles væk?

Det er lidt som at pløje et naturområde igen og igen, mens man siger, at man kun vil stoppe med at gøre det de steder, der pludselig er kommet træer. 

Og det er ydermere bare i vores begrænsede tankeflow, at vi kun ser det, som trawlflåden har kostet vores havmiljø lige nu og her; hvad hvis vi ser bare 50 eller 100 år tilbage? Andre unikke samfund som hestemuslingebanker, sabellarier rev, maerlenge, haaploos-samfund, stenrev. Alt den natur, der i dag er "mudderbund", kan meget vel engang have været noget helt andet.

Faktum er, at der skal trawles mindre, hvis vi skal have en jordisk chance for at nå vores bindende miljømål og få fiskebestandene op. Længere er den ikke. Hvis vi lukker store områder for trawlfiskeri, så er det ikke meningen de bare skal trawle andre steder - så må de fiskere, der trawlede før, fiske med kroge eller tejner, de må arbejde i andre "blå erhverv" - det kan ikke være anderledes. 

Et trawlforbud kan beskytte havet

Andersen skriver også:

"Jeg er også træt af, at podcastværten Alexander Holm udlagde den såkaldte 'displacement'-logik som en trussel. For det er ikke en trussel. Angrebet gik på, at fiskeriet truer med at fiske på et endnu større areal, hvis man indfører trawlforbud i de bedste fiskeriområder – det er det, man kalder 'displacement'."

Faktum er, at der skal trawles mindre, hvis vi skal have en jordisk chance for at nå vores bindende miljømål og få fiskebestandene op.

Alexander Holm
Biolog og podcastvært

Til det vil jeg svare, at problematikken med displacement, som betyder at fiskerne vil se sig nødsaget til at skade et endnu større havareal med bundtrawl, hvis ikke de må trawle præcis der, hvor de helst vil, netop kan imødekommes ved at tillade erhvervsfiskerne at bundtrawle de steder, hvor de kan bevise, at de ikke yder skade på havmiljøet.

På den vis vil man både kunne have trawlforbud for at beskytte havet og undgå, at trawlfiskeriet spreder sig til andre steder, hvor det kan skade naturen - for det ville de ikke have lov til, hvis de kun måtte trawle der, hvor naturen ikke bliver skadet som konsekvens. 

Her kan man desuden overveje Fiskerikommissionens anbefalinger til trawlforbud i Bælthavet. Her anbefaler de udelukkende et trawlforbud de steder, hvor der ikke trawles alligevel - af frygt for at bundtrawleriet skulle flytte til andre steder.

Sagt på en anden måde: Vi skal have et fiskeri i Danmark, der er naturskånsomt. 

Hvor meget vil I have?

Og slutteligt, så ønsker Andersen flere penge til fiskeriets udvikling:

Nu da de ønsker, at der skal investeres endnu mere i fiskeriet, må man vel spørge: Hvor meget vil I have? 

Alexander Holm
Biolog og podcastvært

"Endelig ønsker vi, at der investeres i trawlfiskeriets udvikling, så aftrykket fra trawlfiskeriet bliver endnu mindre. Det er vi klar til at samarbejde med miljøministeren og resten af regeringen om."

Jævnfør svar på Finansudvalgets spørgsmål nummer 232 af 12. juni 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL), så modtager fiskerierhvervet omtrent 1,5 milliarder kroner i offentlig støtte om året - altså cirka en million kroner per ansat i fiskeriet.

Nu da de ønsker, at der skal investeres endnu mere i fiskeriet, må man vel spørge: Hvor meget vil I have?