Biolog og undervandsjæger: Vi kan ikke være stolte af dansk fiskeri

To presfaktorer

En kombination af presfaktorer har gjort, at især de indre farvande er ekstremt dårligt stillet i Danmark.

Der er særligt to af disse presfaktorer, der er så store og fylder så meget, at det er svært at se, hvordan andre skulle kunne måle sig med dem: Nemlig for intenst og udbredt fiskeri med bundslæbende redskaber, og den kvælstofudledning fra landbruget, der er godt i gang med at slå vores hav ihjel.

Der findes ingen andre erhverv, der forstyrrer og ødelægger så stor en andel af den danske havbund, som den del af fiskeriet, der fisker med bundslæbende redskaber, og der er ingen andre, der, som landbruget, spreder ekstreme mængder kvælstof ud over størstedelen af Danmarks areal.

Miljøminister Magnus Heunicke siger, at han vil gøre noget ved problemet, men indtil videre har der ikke været handling bag hans ord.

Alexander Holm og Morten Rosenvold Villadsen
Hhv. biolog og undervandsjæger

Vores farvande er kraftigt bundtrawlede – også sammenlignet med andre nationers, og om end havet, med tiden, godt kan komme sig over et enkelt slæb, så presser vi det marine miljø et dødt sted hen, når vi igen og igen bundslæber vores havbund.

Meget store dele af vores engang så naturrige havbund er ganske enkelt blevet kronisk forstyrret, byggemodnet og terrænreguleret af over 100 års fiskeri med bundslæbende redskaber. Flere steder ved vi dårligt nok længere, hvordan en naturlig, dansk havbund bør se ud.

Den nuværende regering har hurtigt vist, at den, på trods af dette faktum, ikke er villig til at begrænse bundtrawl i danske farvande. Den sløjfede en længe ventet og vigtig aftale om trawlforbud i Bælthavet, allerede første dag i regeringen.

Miljøminister Magnus Heunicke siger, at han vil gøre noget ved problemet, men indtil videre har der ikke været handling bag hans ord.

Små reduktioner vil virke

Havundersøgelsesrådet ICES har for længst regnet ud, at man stort set alle steder kan reducere det påvirkede areal på havbunden ved selv små, økonomisk overkommelige reduktioner i trawlfiskeriet.

Og Danmarks Fiskeriforening siger selv, at de fanger de fleste af deres fisk og skaldyr på et begrænset areal.

Men lige nu sejler jomfruhummertrawlere rundt over meget store arealer, hvilket resulterer i et enormt brændstofforbrug, skader på havbundens natur og bifangst af torsk og andre af havets dyr.

Hvorfor tager Danmarks Fiskeriforening primært hensyn til det lille antal fiskere, der bundtrawler?

Alexander Holm og Morten Rosenvold Villadsen
Hhv. biolog og undervandsjæger

Eksperterne siger eksempelvis, at der for hvert kilo jomfruhummer, der landes, er blevet trawlet et havbundsareal på 15.000 m2, med forstyrrelse og skade på et uoverskueligt antal andre dyr til følge. 

Om end der ikke må trawles i visse zoner, kan man stadigvæk fiske. Det rejser et andet spørgsmål:

Hvorfor tager Danmarks Fiskeriforening (DFPO) primært hensyn til det lille antal fiskere, der bundtrawler, men ikke de (langt flere) fiskere, der eksempelvis fisker med garn?

Når DFPO kæmper så hårdt for at holde Bælthavet og resten af det danske hav åbent for bundtrawlfiskeri glemmer de, at langt størstedelen af deres egne medlemmer fisker med garn og andre redskaber. 

Som garnfisker i Bælthavet kunne man således med rette være i tvivl om, hvorvidt ens egen forening varetager ens egne og ens fiskeris interesser. Eller planetens, for den sags skyld.

Og når man mødes med undskyldningen om, at garnfiskeri slet ikke kan lade sig gøre, på grund af sæler, må man spørge sig selv, om vi ikke skal til at fiske på en anderledes og mere skånsom måde, hvis vi virkelig har formået at skubbe fiskebestandene så skrøbeligt et sted hen, at naturlig prædation nu skulle kunne udgøre en trussel mod dem? 

DFPO må sige fra overfor landbruget

Når det kystnære fiskeri i Danmark forsvinder, fordi vi har ødelagt økosystemerne til havs med trawl og kvælstof, er det desuden mærkværdigt, at DFPO ikke i langt højere grad siger fra overfor landbrugets massive kvælstofforurening.

Hvorfor siger DFPO ikke fra overfor landbruget? 

Alexander Holm og Morten Rosenvold Villadsen
Hhv. biolog og undervandsjæger

Men hellere end det, vil de pege på skarv og sæl, der - hvor meget man så end vil lægge disse naturligt forekommende dyr for had - ikke kan siges at have skylden for det omfattende iltsvind i danske farvande. 

Men hvorfor siger DFPO ikke fra overfor landbruget, når det kun bliver stadigt mere veldokumenteret, at dansk landbrug er ved at ødelægge dansk fiskeri?

De deler adresse på Axelborg, og kontaktfladen interesseorganisationerne imellem må forventes at være derefter. Hvorfor ikke åbne op for, at man kan bundtrawle bare en anelse mindre, når nu de skadelige effekter af bundtrawl stirrer os lige i ansigtet?

Vi har trods alt en havbund, der er pløjet halvt ihjel, udjævnet og død, og det er nok ikke sæler og skarver, der har været nede og lave hærværk på havbunden.  

Med politisk indflydelse følger ansvar

Danmarks Fiskeriforening må vide, at de har en uforholdsmæssig stor påvirkning på tidligere og nuværende regeringer. Og med viden om den enorme indflydelse, følger et stort ansvar.

Men i stedet for at oplyse deres medlemmer om den aktuelle økologiske krise i havet og arbejde for et levende hav, trækker DFPO de danske fiskere længere og længere ud i en bundtrawlet blindgyde.

Lad os lige få vendt skuden og få udviklet dansk fiskeri i en bæredygtig retning, før vi begynder at føle os stolte.

Alexander Holm og Morten Rosenvold Villadsen
Hhv. biolog og undervandsjæger

Er der ikke nogle af DFPO’s medlemmer der klør sig i nakken, når de i Fiskeritidende læser opslag, hvor man efterlyser fiskere der vil deltage i forsøgsfiskerier efter hundestejler?

Hvad bliver det næste? Vandmænd og slimål? De fiskere kender havet og har set gennem generationerne, hvordan det hele er blevet værre og værre.

Alligevel udpeges beskyttede områder stort set kun der, hvor bundtrawlere ikke kommer i forvejen. Man skulle tro, det var Fiskeriforeningen selv, der havde tegnet stregerne. Det er en gratis billet; man kunne lige så godt forbyde indsamling af østers i det Kongelige Teater. 

Derudover, så kæmper DFPO med næb og kløer imod kamerakontrol, som skal medvirke til at få torsken tilbage til vores hav.

Og i stedet for at arbejde konstruktivt på at løse de problemer, DFPO selv har skabt, så benyttes siderne i FiskeriTidende til at skrive om spildevand fra byer, opildne til decideret had mod sæler og skarver - side op og side ned i en massiv afledningsmanøvre.

Helt uden for skiven. Man ligger som man har redt, og det er DFPO der har redt sengen. 

Til DFPO: I har enormt stor indflydelse på dansk fiskeripolitik, så vil I ikke gå forrest for en fremtid med et levende og produktivt hav? I stedet for at male jer selv endnu mere op i et hjørne ved at kæmpe så skruppelløst for det fiskeri med bundslæbende redskaber, der slår havet ihjel.

Til Torsten Schack, Charlotte Bagge Hansen og Bjarne Laustsen: Lad os få vendt skuden og få udviklet dansk fiskeri i en bæredygtig retning, før vi begynder at føle os stolte. Status quo er ikke noget at skrive hjem om, og det tror vi sådan set, at der er mange fiskere, der også tænker.