Debat

Danmarks Fiskeriforening: Alle skal bidrage til at styrke havmiljøet – også fiskerne

Forskellige faktorer som øget kvælstof og rovdyr spiller ind i, at havmiljøet i dag ødelægges i højere grad. Fiskeriet er kort og godt ikke den vigtigste presfaktor, og derfor skal alle bidrage med at finde en kur til det skadet havmiljø, skriver Svend-Erik Andersen. 

"Vi vil gerne gå forrest og
udvikle morgendagens fiskeredskaber, der sætter et endnu mindre aftryk på
miljøet og klima," skriver Svend-Erik Andersen.
"Vi vil gerne gå forrest og udvikle morgendagens fiskeredskaber, der sætter et endnu mindre aftryk på miljøet og klima," skriver Svend-Erik Andersen.Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Svend-Erik Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Endelig har vi fået en miljøminister, der har sat havmiljøet øverst på dagsordenen. Det er på høje tid, for det står skidt til i de kystnære farvande.

Skal den udvikling vendes, kræver det et tæt samarbejde med de aktører, der i dag påvirker havet, så vi kan få bugt med de presfaktorer, der i dag ødelægger vores havmiljø samtidig med, vi holder fast i de mange arbejdspladser, der er på spil, når havmiljøet skal genoprettes. 

Fiskeriet er ikke den største presfaktor

I fiskeriet skal vi selvfølgelig også bidrage til at sikre et sundt havmiljø.

Vi vil gerne gå forrest og udvikle morgendagens fiskeredskaber, der sætter et endnu mindre aftryk på miljøet og klima.  Vi snakker gerne med om udpegningen af beskyttede havområder, herunder havområder, der beskyttes mod fiskeri med bundslæbende redskaber.

Vi har tidligere fremlagt forslag til 10 procent strengt beskyttet hav i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Vi kan også godt se for os, at man kan nå op på 20 procent af havet, hvor fiskeri med bundslæbende redskaber forbydes.

Læs også

Udpegningen skal ske i dialog med erhvervet, og det er pinedød nødvendigt, at det ikke kun er fiskeriet, der skal levere. For trawlforbud er ikke en mirakelkur for havmiljøet. Det siger de seneste undersøgelser ganske entydigt.

DTU’s seneste undersøgelser viser, at 67,5 procent af havbundsarealet slet ikke er blevet påvirket af dansk fiskeri med bundslæbende redskaber i løbet af de seneste seks år. Dermed er der et gigantisk areal, der slet ikke fiskes med bundslæbende redskaber. 

I Bælthavet, hvor et trawlforbud længe var på beddingen, viser samme opgørelse, at 90 procent af Bælthavet ikke er blevet påvirket af fiskeri med bundslæbende redskaber. Fiskeriet foregår altså i en meget lille del af Bælthavet, og dermed er det ikke så underligt, når forskerne fra DTU Aqua også slår fast, at man ikke skal forvente, at et trawlforbud vil medføre, at fiskebestandene vil vokse.

Fiskeriet er kort og godt ikke den vigtigste presfaktor.

Opgør med berøringsangsten

Hvis havets minister skal lykkes med opgaven, er den indsats, der, set med vores øjne, står øverst på listen at mindske udledningen af kvælstof fra land og by. Det er den væsentligste opgave. Det gælder både her til lands – men så sandelig også i EU, da det ikke kun er Danmark, der bærer ansvaret for det massive iltsvind.

Dernæst er havets minister nødt til at tage et opgør med de grønne organisationers berøringsangst overfor regulering af nogle af de rovdyr, der i dag er kommet så meget i overtal, at det reelt er umuligt for fiskebestandene at gøre comeback.

Her tænker jeg på sæl, og jeg tænker især på skarv.

Læs også

DTU siger klokkeklart, at skarven kan holde bestanden af torsk og fladfisk langs kysten på et meget lavt niveau. Og når vores kolleger hos Danmarks Sportsfiskerforbund bruger deres fritid som levende fugleskræmsler for at forhindre, at skarven spiser den enorme mængde fiskeyngel, vi i fællesskab udsætter, så kan der ikke være tvivl om, at der skal handles. 

Det er pinedød nødvendigt, at det ikke kun er fiskeriet, der skal levere

Svend-Erik Andersen
Formand, Danmarks Fiskeriforening

Selvom opgaven er svær, tror vi på udviklingen kan vendes. Det kræver tæt dialog og samarbejde med de parter, der er involverede og belaster havet, så omstillingen gennemføres i et tempo, så erhvervslivet kan følge med. For det er også vigtigt, at vi holder fast i arbejdspladserne.

Hvis man til gengæld kan komme presfaktorerne til livs, er potentialet stort.

Hvis man eksempelvis kigger på situationen i Skagerrak og Nordsøen, hvor langt det meste af dansk fiskeri foregår, så er billedet langt mere positivt. Langt de fleste fiskebestande har det godt, og de er ifølge Det Internationale Havundersøgelsesråd i vækst. Det er positivt, og det vidner om, der er håb for havmiljøet, for fiskebestandene, for fiskeriet og for at havets minister lykkes med opgaven.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Svend-Erik Andersen

Formand, Danmarks Fiskeriforening
fiskeskipper (1982)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

0:000:00