Danmarks areal bliver central i valgkampen: Vi skal have Skåne tilbage, hvis der skal være plads til de svin, solceller og sommerfugle, som politikerne ønsker

Tirsdag skød Enhedslisten sin valgkamp i gang med et forslag om, hvad der skal være mindre af. Partiet vil nemlig halvere den animalske produktion i 2030.  

”Vi foreslår et bindende mål om at reducere den animalske produktion i landbruget med 50 procent i 2030. Hvis vi vil, så kan vi tegne danmarkskortet grønnere i fællesskab,” sagde politisk ordfører Mai Villadsen på pressemødet.

SF har også for nylig meldt ud, at man ønsker ti procent strengt beskyttet natur. Venstre vil have meget større naturområder, og Liberal Alliance har sagt, at de vil have flere områder med vild natur.

Planer fylder 140 procent

Ifølge Søren Gram er det enormt vigtigt, at politikerne sætter en klar retning. Han henviser til, at man i Teknologirådet i 2017 offentliggjorde rapporten ”Prioritering af Danmarks areal i fremtiden.” 

Her indsamlede man en lang række konkrete planer og målsætninger for brugen af Danmarks areal, der både kommer fra nationale politiske aftaler samt fra toneangivende ngo’er som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer.

Derudover har man set på hvilke globale tendenser, der kan øve indflydelse på arealanvendelsen i Danmark i fremtiden. Og lægger man alle forventninger, mål og planer sammen giver det mellem 130 og 140 procent af Danmarks areal. Der er således brug for et ekstra areal, der nogenlunde svarer til Skåne og Blekinge.

Der er i den grad også rift om havet.

Birgit S. Hansen (S)
Borgmester, Frederikshavn Kommune

I rapporten fremgår det, at det især er fremtidige ønsker til energiproduktion, skovrejsning samt natur og klimatilpasning, der kommer til at øge presset på landskabet.

Eksempelvis stiger ønsket til energiproduktion fra én procent af arealet i 2017 til ti procent i 2050. Det fremgår også tydeligt, at det er landbruget – der udgør 61 procent af Danmark – som især lægger beslag på landskabet. Både i dag og i fremtiden.

74 procent af Danmark er produktion

Og udfordringen er ikke blevet mere overkommelig siden 2017, understreger Søren Gram. Snarere tværtimod:

”Det ser klart sværere ud i dag. Der er kommet mere pres på med ønsker om langt flere solceller og vindmøller i det åbne land. Og så er der er kommet en ny infrastrukturplan, der i væsentligt omfang øger, hvor meget af Danmark, der skal asfalteres,” siger han.

Man taler ellers meget om multifunktionalitet og sameksistens i debatten. Kan det ikke være en metode til at få plads til det hele?

”Vi slog også meget på multifunktionalitet, da vi skrev rapporten. For så kan man gøre flere ting i de samme områder. Men det har da nogle begrænsninger og ændrer ikke på, at politikerne kommer til at prioritere skarpt i fremtiden,” siger Søren Gram.

I en ny opgørelse, som Altinget præsenterer i dag, kan man se at omkring 74 procent af det danske areal går til produktion – heraf er 61 procentpoint landbrugsproduktion, mens knap 13 procentpoint af arealet er produktionsskov. Tallene viser også, er det især den animalske produktion, der dominerer.

Miljøkriser presser på

Sådan har det været i Danmark i mange år. Men når udfordringen er opstået nu, handler det hovedsageligt om to miljøkriser, der trænger sig på. Biodiversitetskrisen har skabt et ønske om langt mere beskyttet natur, og klimakrisen stiller krav til både klimasikring og udbygning af vedvarende energi.

Det er også en udfordring, man i den grad mærker lokalt, lyder det fra Birgit S. Hansen (S). Hun er borgmester i Frederikshavn og formand for KL’s miljø- og klimaudvalg.

”Der er rift om arealerne. Der er rigtigt meget interesse i at producere. Og samtidig kommer klimaforandringerne, som udfordrer hvilke områder, der kan dyrkes. Derudover skal vi have rigtigt mange solceller og vindmøller op, og samtidig skal vi skal have plads til biodiversitet og til at plante skov,” siger Birgit S. Hansen og fortsætter:

”Men vi er også nødt til at vide, hvor de nationale politikere er på vej hen, med det areal vi har. Hvordan vi skal passe på det, og hvordan fremtiden skal se ud for dansk landbrug.”

Også rift om havet

Hun håber, at staten, kommuner, fonde og pensionskasser i sidste ende kan sætte sig ned og lave en samlet plan for det danske areal.

Spørger man Birgit S. Hansen er det dog vigtigt ikke kun at have fokus på det åbne land. Der er nemlig mindst lige så store udfordringer på havet, lyder det.

”På havet vil man have marine havmiljøparker. Man vil have trawl-fri områder. Man vil have CO2-lagring. Man vil have store vindmølleparker. Men vi er faktisk også en fiskerination. Så der er i den grad også rift om havet,” siger hun.

Havet er da også på radaren i Folketinget, hvor partierne i foråret forhandlede om en havplan, der skal balancere de mange ønsker til vands. Det ser dog ikke ud til at falde på plads inden valget.