Dyrenes Beskyttelse: Regeringen vil sætte ræven til at vogte høns

REPLIK: Med forslaget til den nye dyrevelfærdslov ændres der på den almindelige høringsproces, da landbrugsorganisationerne får særbehandling. På den måde vægtes økonomiske hensyn over dyrenes velfærd, skriver Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Af Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

Det er kun rimeligt og et mindre plaster på såret, at landbrugets organisationer med regeringens forslag til en ny dyrevelfærdslov skal høres først, før der indføres nye krav til staldarealer.

Sådan skriver Per Olsen, veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, i et debatindlæg i Altinget 29. marts 2019.

Det står dog uanfægtet tilbage, at landbrugsorganisationer vil få en særlig forrang og status med den nye dyrevelfærdslov, som ikke er til stede i den nuværende lovgivning. I fremtiden bliver landbruget inddraget i lovgivningsarbejde forud for udarbejdelse af forslag til forbedring af forhold for landbrugsdyr.

Det undrer mig, at regeringen har tilføjet denne privilegerede særstatus i lovforslaget, da Miljø- og Fødevareministeriet selv oplyser, at formålet med lovforslaget blot er at forenkle lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet, og at intentionen samtidig er, at gældende regler som udgangspunkt videreføres uændret.

Dårlige forhold i konventionelt landbrug
Indretning af opholdsarealer er et af de helt essentielle spørgsmål, når der tales dyrevelfærd i landbruget. Se bare på burhønsene, fikserede søer, mink i pelsindustrien, bindestalde til malkekvæg, industrikyllinger og så videre. Listen er lang.

Det konventionelle landbrug producerer hvert år over 220 millioner dyr, hvis primære fællesnævner er trange pladsforhold, manglende adgang til det fri og minimale forudsætninger for at udleve deres naturlige behov.

At give landbrugets organisationer denne magt er som at sætte ræven til at vogte høns. Det er på ingen måde en videreførelse af gældende regler.

Landbruget skal ikke have særstatus
Jeg anerkender, at der kan være behov for at inddrage landbrugsorganisationer i forbindelse med udarbejdelse af regler på dyrevelfærdsområdet. Men der er ingen begrundelse for på lovniveau at give landbruget krav på og dermed en særstatus til at blive inddraget før alle andre og bag lukkede døre uden for offentlighedens indblik.

Inddragelsen af landbrugets organisationer bør foregå på lige fod med andre interesseorganisationer, herunder dyrevelfærdsorganisationer.

I den nuværende dyreværnslov §4, stk. 4, er organisationer, som efter miljø- og fødevareministerens skøn særligt berøres af reglerne (eksempelvis landbrug og dyrevelfærdsorganisationer), sikret en ret til at indgå i forhandlinger med Miljø- og Fødevarerministeriet, om hvordan disse regler skal udformes.

Det er denne regel, som bør overføres i uændret form.

Ny lov giver særbehandling
Men ser man på ordlyden i regeringens nye forslag, lyder det derimod, at regler "om dyr i landbruget efter stk. 1 fastsættes efter forhandling med landbrugets organisationer, hvis reglerne ikke beror på en forpligtelse af international karakter, og hvis reglerne vil være af indgribende betydning for landbruget. Inddragelsen af landbrugets organisationer, jf. 1. pkt., skal ske forud for udarbejdelse af forslag til regler."

Den opmærksomme læser vil bemærke, at der er sket en væsentlig stramning af ordlyden. Hvor det før var alle organisationer, der inddrages, er det i den nye lovtekst kun landbrugets organisationer. Og inddragelse skal nu ske forud for udarbejdelse af forslag.

Bemærk, at kompetencen til at lave indgribende ændringer ligger hos Folketinget i dag, men ifølge lovforslaget skal denne kompetence overføres til den siddende minister på området.

Landbrugets organisationer har ikke nogen særstatus, der tilsiger, at de i dag skal inddrages tidligt i Folketingets arbejde, hvorfor det heller ikke giver mening, at de skal have det i fremtiden.

Økonomiske hensyn får forrang
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det endvidere, at til "forskel fra den normale høringsproces skal inddragelsen dog ske i den indledende fase af hensyn til de særlige interesser, som de berørte organisationer har i de nye regler. Landbrugets organisationer vil således blive inddraget forud for udarbejdelsen af ny eller ændret lovgivning, der kan have indgribende betydning for erhvervet, og kan dermed på et tidligt tidspunkt i forløbet fremføre deres synspunkter m.v., herunder vurderinger af mulige økonomiske konsekvenser ved påtænkte nye regler."

Nu får jeg lyst til at spørge, om det er rimeligt, for nu at bruge Per Olsens ordvalg, at man i en dyrevelfærdslov – en lov, som er skabt for at beskytte dyrene – indskriver økonomiske hensyn en forrang over for hensynet til dyrene? I min verden er det grotesk.

Civilsamfundet bør inddrages på lige fod 
Det er uhørt, at landbrugets interesseorganisationer på denne måde får en lovsikret særstatus uden om den almindelige høringsproces. Uagtet at de har en økonomisk interesse på området.

Det er almindelig proces i dansk lovgivningsudarbejdelse, at civilsamfundets parter, herunder interesseorganisationer, inddrages på lige vilkår og på samme tid. Findes der nogen andre interesseorganisationer, som har samme lovsikrede særstatus, som blandt andet Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug er på vej til at få med Dyrevelfærdsloven?

Økonomiske hensyn må ikke vægtes tungere end hensynet til dem, som loven er lavet til at beskytte – i dette tilfælde dyrene.

Følg L 192 Dyrevelfærdslov
(Miljø- og Fødevareministeriet)

13/5
2019
7/5
2019
2/5
2019
24/4
2019
3/4
2019
3/4
2019
29/3
2019
12/4
2019
28/3
2019
28/2
2019

Forrige artikel NNF, L&F og DI: Vi må ikke undervurdere EP-valgets betydning NNF, L&F og DI: Vi må ikke undervurdere EP-valgets betydning Næste artikel Økologisk Landsforening: Fremtiden er økologisk – hvis politikerne vil Økologisk Landsforening: Fremtiden er økologisk – hvis politikerne vil
Kandidater fra V og S: Det vil vi med landbrugsstøtten

Kandidater fra V og S: Det vil vi med landbrugsstøtten

EU: Socialdemokratiets spidskandidat, Jeppe Kofod, går efter hurtigst muligt at afskaffe landbrugsstøtten og i mellemtiden gøre støtten så grøn som muligt. Venstres EU-kandidat Søren Gade advarer mod, at tiltag som disse kan ramme landbruget hårdt.