Dyrevelfærd står sjældent højt på politikernes dagsorden: ”Det er svært ikke at spørge sig selv, om det virkelig er det bedste, vi kan tilbyde dem"

Med forhandlingerne om dyrevelfærden i landbruget zoomer regeringen ind på en række problemer, der på trods af løbende bevågenhed og bred anerkendelse endnu ikke er blevet løst. Noget tyder på, at både erhvervet, politikerne og danskerne bærer et ansvar.

Knap hver fjerde pattegris i den danske svineproduktion dør i forbindelse med fødslen, viser de seneste tal fra 2021. Det svarer til knap 30.000 pattegrise om dagen, hvilket er rekordhøjt.
Knap hver fjerde pattegris i den danske svineproduktion dør i forbindelse med fødslen, viser de seneste tal fra 2021. Det svarer til knap 30.000 pattegrise om dagen, hvilket er rekordhøjt.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Der er primært kvægbonde Mads Helms, der fører ordet, men da rundvisningen af fødevareminister Jacob Jensen (V) når til bedriftens nye ”barselsstald”, vil sønnen Esben gerne byde ind.

Stalden er indrettet, så kalven har mulighed for at være sammen med sin mor i helt op til tre uger efter fødslen. Normalen i Danmark er ellers, at ko og kalv adskilles inden for ét døgn, så landmanden hurtigere kan få adgang til koens mælk.

Investeringen i stalden er foretaget af hensyn til dyrenes velfærd, forklarer Mads Helms.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00