FødevareDanmark: Ungeklimarådet vender begreber på hovedet

Det er interessant, at der også på universitetsniveau undervises i et bæredygtighedsbegreb, der nærmest er vendt på hovedet i forhold til det oprindelige, som er fra Brundtlandrapporten ”Vores fælles fremtid” fra 1987.

Denne rapport opstiller økonomisk vækst som en afgørende forudsætning for en bæredygtig udvikling, men nu er det øjensynligt også på universiteterne vendt om til, at vi bliver nødt til at foretage store indskrænkninger i værdiskabende samfundsaktiviteter for at få en bæredygtig udvikling.

Denne lære står blandt andet forpersonen for Ungeklimarådet, Monika Skadborg, for. Sådan må man forstå hendes angreb på mig her på Altinget den 1. juni.

At Monika Skadborg har undervist i rapporten på universitetsniveau, er hendes væsentligste argument for, at jeg tager fejl i min forståelse af begrebet. Hun støtter altså ret på, hvad hun selv har sagt, og hun har da ret i, at der er meget mere i Brundtlandrapporten end grundkriteriet om økonomisk vækst. Det ændrer blot ikke ved, at dette skal opfyldes for, at målene kan nås. Derfor dette simple spørgsmål: Vil Ungeklimarådet bestride, at Brundtlandrapporten stiller økonomisk vækst op som en afgørende forudsætning for en bæredygtig udvikling?

Hold fokus på det væsentlige

Hvis svaret er nej, er spørgsmålet jo så, hvordan Ungeklimarådet vil generere en økonomisk vækst, der helst skal overgå tabet af eksportindtægterne fra den animalske sektor, som rådet nemlig ønsker at udfase.

Vil Ungeklimarådet bestride, at Brundtlandrapporten stiller økonomisk vækst op som en afgørende forudsætning for en bæredygtig udvikling?

Torsten Buhl
direktør, FødevareDanmark

Forpersonen nævner igen ”vertical farming, upcycling af næringsstoffer fra spildevand og et sats på at komme i den plantebaserede førertrøje” som noget af det, der skal ”få bundlinjen til at gå op.”

Men for at den bare skal gå i nul, vil det alt andet lige kræve, at Danmark inden for en kort årrække kan generere årlige eksportindtægter på cirka 100 milliarder kroner på disse initiativer.

Og så spørger jeg bare: Er det realistisk? Kritik af spørgeren giver ikke svar på spørgsmålet. Det kunne være rart at vide, hvordan Ungeklimarådet forestiller sig, at det skal ske. Hvordan kan disse produktioner hurtigt komme op i hundredemilliardkroner-klassen, og hvilke lande kan tænkes at ville efterspørge dem i de mængder?

Og igen: Er dette det bedste, Danmark kan gøre for at bidrage til at imødegå global opvarmning? Lad samtidig dette spørgsmål være endnu en opfordring til at holde fokus på det, som det hele handler om.

Styrk den animalske sektor

Som det er fremgået af tidligere indlæg, har jeg faktisk givet et logisk baseret bud på, hvordan Danmark bedst kan bidrage.

Jo større andel af verdensmarkedet, Danmark har, desto bedre for klimaet

Torsten Buhl
direktør, FødevareDanmark

Logikken lyder som følger: Der er en udbredt forventning om, at den globale efterspørgsel efter kød og mælkeprodukter vil stige i de kommende mange år, blandt andet som følge af befolkningstilvækst. Og når der er en efterspørgsel, vil det også blive produceret.

Danmark har notorisk et af verdens laveste klimaaftryk per produceret enhed af disse varer, så jo større andel af verdensmarkedet, vi har, desto bedre for klimaet. Og omvendt: Hvis vi sænker eller endda helt ophører med produktionen, vil det skade klimaet, fordi varerne så vil blive produceret andre steder, hvor klimaaftrykket er højere. Ergo bør vi i Danmark styrke den animalske sektor.

Samtidig bør vi opprioritere arbejdet med at reducere dens udledninger af drivhusgasser, hvilket der allerede arbejdes på højtryk med på universiteter og videnscentre med videre og ude på bedrifterne – og med imponerende resultater.