For 30 år siden fandt økologien vej til hylderne. Nu skal markedet tage endnu et økologisk skridt frem

I disse uger for præcis 30 år siden begyndte tidsregningen. September 1993 kalder vi i Coop for økologiens år 0. Det var dengang, vi valgte at udsætte de økologiske fødevarer for alle de markedskræfter, som et supermarked har kontrol over. SuperBrugsen bragte økologien fra en fin succes i sjællandske bybutikker til et gennembrud i hele landet.  

Vi kunne sætte prisen ned og udbrede økologien, blandt andet fordi nogle avlere var ved at brænde inde med et større parti økologiske grøntsager. Og fordi de første rent økologiske mejerier udfordrede Kløver Mælks næsten-monopol på økologisk mælk i dele af Danmark.  

Og selvfølgelig fordi vi troede på, at den økologiske tidsalder var på vej. Forbrugerne tog flot imod, og over hele landet prøvede mange for første gang at købe økologi i en almindelig dagligvarebutik.  

Dengang var konjunkturerne med økologien. Ø-mærket var blevet introduceret, og økologisk produktion var nyligt defineret ved lov. Det var økonomiske opgangstider, og fattig-firserne blev langsomt men sikkert forvist til historiebøgerne.  

Den store udfordring dengang var at få udbud og efterspørgsel til at følges ad. Fra at kunderne krævede mere økologi, og til landmænd havde lagt arealet om og opnået økologisk certificering, kunne der let gå tre år.

Men på det seneste har vi hørt om forbrugere, som forlader økologien og fravælger økologisk kød og frugt. Som en konsekvens af inflationen og stigende fødevarepriser kigger de en ekstra gang på kontoen, før betalingskortet svinges.  

Thomas Roland
CSR-chef, Coop

Tre år, hvor trykket langsomt steg i ketchup-flasken. Og pludselig var markedet overforsynet, priserne faldt, og på én og samme tid købte endnu flere kunder ind i økologien, mens landbruget igen tøvede med yderligere omlægning.  

I dag er det økologiske marked og den økologiske produktion et helt andet sted. En milliardindustri, som mere end 80 procent af alle forbrugere i Danmark køber ind i. Der findes næppe et supermarked med under 300 økologiske basisvarer på hylderne. Og økologiske varer bliver både importeret og eksporteret.  

Nogle kategorier af varer er næsten rent økologiske – babymad, linser og bønner, bananer og nogle varianter af mejeriprodukter er eksempler. I endnu flere kategorier er økologiske varer godt på vej til at udgøre halvdelen af salget. Krydderurter, groft mel til hjemmebagning, eddiker, mange grøntsager og mejeriprodukter som smør og minimælk.  

Men på det seneste har vi hørt om forbrugere, som forlader økologien og fravælger økologisk kød og frugt. Som en konsekvens af inflationen og stigende fødevarepriser kigger de en ekstra gang på kontoen, før betalingskortet svinges.  

Økologiske varer er dyrere og vil blive ved med at være dyrere alene som en konsekvens af de hensyn til blandt andet dyrevelfærd og miljø, som producenterne tager.  

Kunderne søger mod discountbutikker. Discountbutikker har færre økologiske varer på hylderne end de store supermarkeder. Også derfor sælges der naturligt nok mindre økologi. Men er det et bevidst fravalg fra kundernes side, eller er det en konsekvens af, at detailhandelen ikke tilbyder de samme varianter i alle supermarkedskæder?