Forsker: Klimaplan bør understøtte en mere plantebaseret fødevareproduktion

En strukturudvikling med færre og større svinebedrifter er selvfølgelig ikke i sig selv et tegn på at svineproduktionen er i krise.

Men hvis den samlede beskæftigelse indenfor avl af smågrise, produktion af slagtesvin og forarbejdning af svinekød falder i samme tempo som den gør nu, vil det medføre en stor risiko for at landbrugets betydning for beskæftigelsen i landdistrikterne langsomt men sikkert vil blive udhulet.

Hvis vi derimod satser på at udvikle den plantebaserede værdikæde vil vi automatisk få vind i sejlene.

Vi skal ud af starthullerne
Seges og Vegetarisk Forening har for nyligt undersøgt efterspørgslen på danske proteinafgrøder i en spørgeskemaundersøgelse målrettet danske fødevarevirksomheder. Undersøgelsen viser, at 76 procent af virksomhederne har et klart ønske om at anvende danske proteinafgrøder, og 19 procent overvejer det, mens kun fem procent ikke ønsker det.

Hvis vi kommer ud af starthullerne er der således et kæmpepotentiale for at udvikle den plantebaserede værdikæde, og her skal vi selvfølgelig sørge for at drage nytte af de tætte samarbejdsrelationer og organisatoriske kompetencer der gennem mange årtier er blevet udviklet og professionaliseret i den animalsk baserede værdikæde.

Ligesom planteproducenterne i dag ved præcis hvordan de skal afsætte deres afgrøder til foderstofvirksomhederne, der igen ved præcis hvordan de skal afsætte det færdige foder til svineproducenterne, på samme måde skal planteproducenterne i fremtiden have sikkerhed for afsætning af proteinafgrøder, specialafgrøder og andre højværdiafgrøder til videre forarbejdning og salg i en lige så toptunet plantebaseret værdikæde

Her vil der være nogle udfordringer fordi mange landmænd har en meget høj gæld og befinder sig i et finansielt og teknologisk “lock-in”, der kræver forrentning af eksisterende investeringer i bygninger og maskiner, hvilket gør at de ikke uden videre vil kunne omlægge produktionen.

Forskningsmidler bør øremærkes plantebaseret værdikæde
Hvis vi kan bringe Danmark i stilling til at opnå mellem to procent og tre procent af det globale marked for plantebaserede fødevarer, vil det allerede i 2027 svare til en markedsværdi på mellem ni og 14 milliarder kroner.

Det bør undersøges, hvordan vi hurtigst muligt kan få omlagt landbrugsstøtten, så den vil gøre det lettere og mere attraktivt for både foderproducenter og svineavlere at omlægge deres bedrift til produktion af planter til humant konsum.

Christian Bugge Henriksen
Lektor i afgrødevidenskab, Københavns Universitet

Dette ville kunne gøre dansk landbrug mere robust samt øge beskæftigelsen og dermed kompensere for et fortsat tab af arbejdspladser inden for den animalsk baserede værdikæde.

Det vil derfor give rigtig god mening at satse helhjertet og investere massivt i den plantebaserede værdikæde i stedet for udelukkende at poste store millionbeløb i græsprotein til svinefoder, biogasanlæg og pyrolyse, der forudsætter en stor husdyrproduktion, og af Klimarådet vurderes at have lav sandsynlighed for at kunne indfri reduktionspotentialet uden urimeligt høje omkostninger.

En klimaplan for landbruget bør først og fremmest prioritere forskning, udvikling og innovation inden for den plantebaserede værdikæde. Offentlige forskningsmidler bør øremærkes til den plantebaserede værdikæde, og for den private sektor bør det sikres at der som minimum investeres det samme beløb i udviklingen af den plantebaserede værdikæde, som i at forsøge at gøre den animalske værdikæde mere bæredygtig.

Samtidig bør landbrugets egne fonde bidrage til at sikre erhvervets fremtid i en mere plantebaseret verden. Dette kunne for eksempel ske ved, at Promilleafgiftsfondens klimapulje øremærkes til den plantebaserede værdikæde, og de øvrige midler i landbrugets fonde fordeles med mindst 50 procent til den plantebaserede værdikæde og maksimalt 50 procent til den animalsk baserede værdikæde.

Klimamål kan ikke nås med effektiviseringer
Endelig bør det undersøges, hvordan vi hurtigst muligt kan få omlagt landbrugsstøtten, så den vil gøre det lettere og mere attraktivt for både foderproducenter og svineavlere at omlægge deres bedrift til produktion af planter til humant konsum.

Her vil man med fordel kunne anvende samme model som for det økologiske arealtilskud hvor der i øjeblikke er et basistilskud på 870 kroner per hektar, et omlægningstillæg på 1.200 kroner per hektar per år, et frugt/bærtillæg på 4.000 kroner per hektar per år og et tillæg for reduceret kvælstoftilførsel på 500 kroner per hektar per år.

En anden mulighed er at gøre den grønne støtte, der for 2021 i gennemsnit udgør cirka 700 kroner per hektar, afhængig af at der allokeres en vis procentdel af bedriftens areal til dyrkning af vegetabilske afgrøder direkte til humant konsum.

Dansk landbrug spiller en central rolle i den grønne omstilling af vores samfund, men en effektivisering af den animalske produktion vil ikke kunne bringe os i mål med 70 procent reduktion i 2030, og vi bliver simpelthen nødt til at kigge på, hvordan vi kan omstille landbruget til et mere plantebaseret fødevaresystem.

Hvis vi kommer i gang nu vil det være muligt at øge indtjeningen og beskæftigelsen inden for den plantebaserede værdikæde i et højere tempo end der tabes indtægter og arbejdspladser inden for den animalsk baserede værdikæde.