Forskere: Derfor er det skørt, at vi bruger så meget antibiotika til vores husdyr

I 2022 blev der således brugt ikke mindre end 86 tons antibiotika i landbruget hvoraf 71 tons – 82 procent – er i de danske grisestalde mens 50 tons bruges på at behandle infektioner hos mennesker.

Og der er ingen tvivl om, at jo mere antibiotika vi bruger, jo flere resistente bakterier skal vi kæmpe med.

Dette er en af hovedkonklusionerne i en rapport fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som Landbrug & Fødevarer for nylig henviste til i et indlæg i Altinget.

Svinestalde fyldt med sygdomsfremkaldende bakterier

På KU forsker vi i antibiotikaresistente staphylokokker også kendt som MRSA, som ifølge det anerkendte tidsskrift The Lancet, er den resistente bakterie, der har næstflest dødsfald på samvittigheden. 

Prisen kan nemlig meget vel blive, at bakterierne bliver resistente overfor alle de antibiotika, vi har i værktøjskassen, og så mister vi helt muligheden for at kunne behandle livstruende infektioner.

Hanne Ingmer og Dorte Frees
Hhv. professor og lektor, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU

I 2006 blev der for første gang registreret MRSA i danske svinebesætninger, en ny og særlig type, som vi kalder husdyr-MRSA.

Nu, 18 år efter, ligger andelen af konventionelle, danske grise besætninger, som bærer på denne type MRSA, stabilt på næsten 90 procent.

Det illustrerer, hvor effektivt resistente bakterier udbredes når de vedvarende udsættes for antibiotika.

Vi har altså skabt et kæmpe reservoir af resistente sygdomsfremkaldende bakterier i de danske svinestalde.  I første omgang var bekymringen, at MRSA kunne smitte fra grise til mennesker via svinekød – hele 48 procent af undersøgt svinekød fra konventionelt opdrættede grise.

Men heldigvis dræbes MRSA når kødet steges, og derfor er husdyr-MRSA primært en trussel for de mennesker, som arbejder med grise.

Det illustreres ved at størstedelen af de 828 personer, der i 2022 blev diagnosticeret med husdyr-MRSA, havde direkte eller indirekte kontakt til husdyr.

Er det acceptabelt, eller kan vi gøre det bedre? For MRSA er jo langt fra den eneste resistente bakterie som findes hos vores mange millioner grise, og som potentielt kan spredes via kød eller via gylle.

Risiko for ingen behandling af livstruende infektioner

Antibiotika var og er et mirakel, som ikke bare har gjort os i stand til at behandle de mest almindelige infektionssygdomme, men også udgør hele fundamentet for vores sundhedsvæsen. 

Vi har altså skabt et kæmpe reservoir af resistente sygdomsfremkaldende bakterier i de danske svinestalde.

Hanne Ingmer og Dorte Frees
Hhv. professor og lektor, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU

For eksempel er antibiotika nødvendige for at minimere risikoen for infektioner ved selv simple kirurgiske indgreb, og de er uundværlige i forbindelse med avancerede cancerbehandlinger.

Som mikrobiologer ved vi, at selv meget lave antibiotikakoncentrationer giver de resistente bakterie en fordel. Derfor er det måske ikke helt "skørt" at sætte spørgsmålstegn ved det rimelige i årligt at bruge mere end 80 tons antibiotika i landbruget.

Prisen kan nemlig meget vel blive, at bakterierne bliver resistente overfor alle de antibiotika, vi har i værktøjskassen, og så mister vi helt muligheden for at kunne behandle livstruende infektioner hos både dyr og mennesker.

Den gode nyhed er at der findes andre veje.

Initiativer som grise opdrættet uden antibiotika viser, at det kan lade sig gøre.

Det kræver naturligvis, at vi er villige til at betale mere for vores kød, og at der politisk sættes en ramme, så dansk bæredygtigt produceret kød ikke erstattes med billigt importeret kød fremstillet i lande uden regler for brug af antibiotika.