Hvad har vi lært af Minkkommissionen? Nu skal modellen evalueres

Med oplæg fra eksperter udefra skal Folketinget høste erfaringer fra den første granskningskommission og evaluere modellen. Processen med at placere ansvar hos ministre og embedsmænd efter Minkkommissionens rapport har været uskøn, mener ordførere.

Arkivfoto fra Granskningsudvalgets møde hvor Minkkommissionens beretning blev afleveret. 
Arkivfoto fra Granskningsudvalgets møde hvor Minkkommissionens beretning blev afleveret. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sofie Ewertsen Nissen

Nu skal ordningen med granskningskommissioner evalueres.

Det sker 10. maj, hvor der er høring i Folketingets Granskningsudvalg med oplægsholdere udefra.

De skal give deres vurdering af, hvordan de mener, at det overordnet er gået med den første kommission – Minkkommissionen - og hvad der eventuelt kan forbedres helt generelt.

Det bekræfter udvalgets sekretariat og en række ordførere.

”Vi foretager en evaluering på baggrund af den første granskningsundersøgelse, og så ser vi, om der kan drages noget lærdom. Mere er der ikke i det,” siger formanden for Granskningsudvalget, Ole Birk Olesen (LA).

Ifølge Altingets oplysninger blev det allerede sidste år besluttet, at der på et tidspunkt skulle foretages en evaluering af det første forsøg med en granskningskommission, altså en hurtigt arbejdende kommission forankret i Folketinget. 

Bundlinjen for retsfølelsen er nu, at den bliver trådt under fode, når der ikke er nogen, der får et definitivt ansvar. Hverken hos regeringen eller embedsmændene.

Peter Skaarup
Danmarksdemokraterne

Men evalueringen kommer nu i kølvandet på frisk ballade om ansvarsplaceringen efter Minkkommissionen.

I 2022 kom kommissionen nemlig med meget hård kritik af både ministre og en lang række højtstående embedsmænd. Det førte til en næse til statsministeren og disciplinære straffe til flere af embedsmændene.

Men i marts i år blev den hjemsendte rigspolitichef Thorkild Fogde frikendt af en såkaldt forhørsledelse med en tidligere højesteretspræsident i spidsen, og den vurdering fik Statsministeriet og Justitsministeriet til også at trække sanktionerne til departementscheferne Barbara Bertelsen og Johan Legarth samt en afdelingschef tilbage.

Det har vakt debat om kvaliteten af Minkkommissionens arbejde, og regeringen har fået kritik for at frikende sine egne embedsmænd efter en uigennemskuelig proces.

Samlet set har hele ansvarsplaceringen efter Minkkommissionens arbejde været ”uskøn”, mener Enhedslistens medlem af granskningsudvalget, Peder Hvelplund.

Han er derfor spændt på at høre, om de indbudte eksperter vurderer, at man kan gøre det på en bedre måde næste gang, der bliver nedsat en granskningskommission:

”Måske man kunne lave en model, så man kunne sikre, at der var en mulighed for at placere ansvaret hos embedsværket, men samtidig gøre det på en måde, hvor det stadigvæk er en høj grad af retssikkerhed,” siger han.

Læs også

Bekymret for retsfølelsen

Også medlem af granskningsudvalget for Danmarksdemokraterne Peter Skaarup mener, det har været et utilfredsstillende forløb for både borgerne og minkavlerne, og han er bekymret for deres retsfølelse.

”Bundlinjen for retsfølelsen er nu, at den bliver trådt under fode, når der ikke er nogen, der får et definitivt ansvar. Hverken hos regeringen eller embedsmændene,” siger han.

Minksagen førte dog til, at daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) måtte gå som minister, mens en række af hans embedsmænd fik advarsler. Disse advarsler er nu under revurdering. Ministeriets departementschef blev hjemsendt, men han nåede at finde et andet job, før der blev truffet en endelig beslutning om, hvilken sanktion han eventuelt skulle have.

Moderaterne: Minkkommissionen lykkedes

Finansordfører for regeringspartiet Moderaterne, Henrik Frandsen, der også er med i udvalget, siger, at han er åben for, hvad der kommer frem under høringen: 

Måske man kunne lave en model, så man kunne sikre, at der var en mulighed for at placere ansvaret hos embedsværket, men samtidig gøre det på en måde, hvor det stadigvæk er en høj grad af retssikkerhed.

Peder Hvelplund
Enhedslisten

”Jeg tror, at der er stor vilje hele vejen rundt at få skabt det mest optimale redskab. Det er ikke et spørgsmål om at være hverken for eller imod. Granskningskommissionen har lykkedes med at få skabt klarhed over et forløb, og man har kunne afslutte sagen på den baggrund,” siger han.

”Ikke at alle er tilfredse. Det er de slet ikke. Men det bliver man aldrig i den slags komplicerede sager,” siger Henrik Frandsen.

Kunne man forestille sig en ny model, hvor de konklusioner, kommissionen kommer med, ender med at blive fulgt til dørs?

"Det er svært at sige, fordi det vil afhænge af den til enhver tid siddende regering, og hvordan man følger sådan noget til dørs. Det er jo ikke en retssag, man fører. Det er en kommission, der skal afdække nogle forskellige ting, men det er jo op til politikerne på det tidspunkt at reagere,” siger han.

Peter Skaarup er enig med Henrik Frandsen i, at man ikke kommer uden om, at det er politikernes opgave at følge op på konklusionerne fra en kommission:

”Det er en politisk vurdering, men borgerne ender med at sidde tilbage med en dårlig smag i munden. Nogle partier lovede, at der skulle være en advokatvurdering af statsministerens rolle. Det kom der ikke, fordi Venstre og Moderaterne svigtede," siger han med henvisning til, at de to partier droppede kravet om en advokatvurdering, da de gik i regering med S.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Skaarup

MF, gruppeformand (DD)
Student (Aarhus Katedralskole 1982)

Ole Birk Olesen

MF (LA), medlem af Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune
journalist (DJH 1999)

Peder Hvelplund

MF (EL), gruppeformand
fritidspædagog (Hjørring Seminarium. 1993)

0:000:00