Kronik: Dansk viden om mad og ældrepleje kan bruges i Kina

Af Bent Egberg Mikkelsen og Anna Birthe Bach
Hhv. professor fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet og læge og direktør i den kinesiske virksomhed Jiayi Senior Care i Shanghai 

Levealderen er stigende i mange lande. Det gælder både i Kina og herhjemme. I dag kan vi i Danmark forvente at leve næsten 50 år mere end i det 18. århundrede. Og selvom langt de fleste klarer sig i eget hjem, så er omkring hver femte over 80 år afhængig af plejetilbud som for eksempel plejehjem og personlig pleje.

Ernæring og mad spiller en vigtig rolle i disse plejetilbud, og Danmark er kommet langt, når det gælder om at sætte fokus på madens betydning i den tredje alder. Aalborg Universitet har sammen med det Nordiske Center ved Fudan Universitetet i Shanghai og Udenrigsministeriets Innovationscenter og en række partnere inden for professionsuddannelse og forskning netop afholdt en konference, hvor danske løsninger og modeller blev præsenteret.

I denne kronik ser vi nærmere på mulighederne for, at danske vidensinstitutioner og virksomheder kan udveksle viden og erfaring med kinesiske aktører inden for ældrepleje og forhåbentlig inspirere til tættere samarbejde mellem danske og kinesiske aktører særligt omkring ”grønne” løsninger, hvor nye måde at udnytte hortikultur bringes i spil både i mad og måltidssammenhæng og i terapiforløb for eksempelvis demensramte ældre.

Dansk viden til kinesiske ældre
I Kina er der stort behov for viden om pleje til gamle. Antallet af ældre i forhold til den arbejdsdygtige andel af befolkningen stiger nemlig hurtigere i Kina end i noget andet land. Derfor er der stort fokus på at udvikle velfærdsydelserne. Samtidig er kost og ernæring i øjeblikket et tema, der har stor bevågenhed i Kina.

I Danmark har velfærdsgastronomien ikke mindst for de ældre længe været på agendaen. De netop udkomne anbefalinger fra regeringens advisory board for mad, måltider og sundhed viser, at vi er kommet langt herhjemme, og at der nu er sat ord på de udfordringer, som vi skal arbejde videre med på området.

Vi er kendt for et højt niveau. Samtidig er den måde, som universiteter og iværksættere arbejder sammen på, og den nordiske model for inddragelse af borgerne noget, der vækker kinesernes interesse.

Bent Egberg Mikkelsen og Anna Birthe Bach

Der er således et rigtig godt afsæt for dansk forskning, uddannelsesinstitutioner og danske virksomheder, der med viden om kinesiske madtraditioner og -budget kunne være med til at udvikle og tilbyde services til den voksende kinesiske plejesektor.

Helhedsoplevelsen ved mad
Den danske model for god mad til ældre kan blandt andet bidrage ved at prioritere, at der tilberedes god, velsmagende mad i lokale køkkener tæt på og gerne i samarbejde med de ældre, og ved at ledelsen tager ansvar for rammerne om måltidet, både i forhold til madkvaliteten og fødevaresikkerhed i køkkenet og omgivelserne for måltiderne på afdelingerne.

Vi kan bruge mad og måltidet som en del af den rehabiliterende og sociale indsats på plejehjemmene og i den madservice, der betjener ældre borgere, der er hjemmeboende. Men i Danmark er vi også gode til at tænke sanseindtryk og oplevelser ind i spisesituationen. En lokal krydderurte- og grøntsagshave, som måske dyrkes sammen med omkringliggende institutioner i lokalsamfundet, er én af flere måder at tænke dette element ind på.

På AAU har vi i forbindelse med programmet Sundhed og Lokalsamfund (Sol) med gode erfaringer undersøgt ideen om fællesdrift af en sådan have, hvor en børnehave sammen med et plejehjem står for at drive en have til fælles gavn for unge og gamle.

Der er mange muligheder, ikke bare når det gælder om at få krydderurter og grøntsager på spisebordet, men også når det gælder terapeutiske forløb. Dufte og sanseindtryk bruges i det såkaldte reminiscensarbejde, hvor man udnytter forbindelsen mellem minder og mad og udnytter muligheden for at skabe gode oplevelser for demente.

Allerede succes med kinesiske forsøg
Netop sanse- og produktionshaver kommer til at blive en ide, som vi i det dansk-kinesiske samarbejde satser på at arbejde videre med.

Der ligger en unik mulighed for socialt samvær og rehabilitering ved at ældre kan deltage, når det gælder dyrkning, høst, tilberedning af maden og det gode fællesskab under måltidet. Haven som terapeutisk og identitetsskabende rum er der stort fokus på blandt de mest fremsynede kinesiske investorer.

Lidt uden for Shanghai udvikler man netop nu et antal demens-institutioner, der fokuserer på ikkemedicinsk behandling. Her er døgnrytmereguleret lys, ernæring, strukturerede fysiske og kognitivt stimulerende aktiviteter og søvn alle centrale dele af behandlingen. Man udvikler lige nu den eksisterende have, der leverer grøntsager til plejehjemmet, så beboerne kan hjælpe med at så, vande og senere gøre grøntsager i stand til måltiderne.

Denne aktivitet kan på en særlig måde være med til at give den demente sin identitet tilbage. Mange kvinder har været helt centrale i deres familier i havebrug og madlavning, og nu deltager de i enkle have- og køkkenaktiviteter, som de genkender og finder glæde ved.

De sidder sammen i små grupper af fire-seks personer, hvor de nyder hinandens selskab og lærer af hinanden, og vi oplever, at de synger sange sammen, der er forbundet med den type arbejde i de tidligere kollektiver. 

Den nordiske model til Kina 
Ikke mindst professionskompetencerne er vigtige her. Vi skal anerkende, at det kræver faglighed at arbejde med mad og sundhed, og vi skal prioritere rette kompetencer i for eksempel køkkenet på plejehjemmet og i den kommunale kantine og madservice. Endvidere skal det være en selvfølgelighed, at vi også sikrer gode muligheder for mad, måltider og sundhed til egne medarbejdere.

Hvis vi ønsker at eksportere madkoncepter til Kina fra jord til bord, så er det vigtigt at gøre sig klart, at vores fødevaresikkerhed er noget, der gør indtryk. Men det er hele den nordiske model, der sælger.

Vi er kendt for et højt niveau inden for professionsuddannelserne. Samtidig er den måde, som universiteter og iværksættere arbejder sammen på, og den nordiske model for inddragelse af borgerne i innovation og forandring noget, der vækker kinesernes interesse. Den nye nordiske madtrend giver blandt den velhavende del af middelklassen også anledning til nysgerrighed og videbegærlighed i Kina.

Når det kommer til mad, er der naturligvis tale om kulturelle forskelle. For eksempel sociale aspekter af måltidet, ingredienser, farve, smag og så videre. Som danskere ved vi det meget godt. Den nye nordiske madtrend, der stammer fra Danmark handler om smag, farve, lokale ingredienser og så videre – mad, der bygger videre på noget, vi kender.

I de sidste par år har vi været aktivt involveret i at introducere disse nordiske kulinariske traditioner for kinesiske forbrugere, og vi har organiseret forskellige arrangementer, hvor nordiske og kinesiske kulinariske traditioner mødes.

Lighed i ældresektoren
Et andet område, hvor vi i Danmark står stærkt, gælder forskning og viden om det at sikre lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet også uden for storbyområderne. At sørge for, at måltider til ældre, som ikke længere selv kan klare opgaven, er gode og tilpasset den enkeltes ernæringsmæssige behov.

God mad, der tager hensyn til de ældres individuelle behov, kan skabe både livskvalitet og forebygge fejlernæring. God mad og samvær om måltidet kan bidrage til, at ældre kan klare sig selv længere, hvilket er til gavn for både den enkelte og for samfundet.

Maden og måltidet kan derfor med fordel tænkes ind som en rehabiliterende og social aktivitet for ældre i eget hjem og ældre på plejehjem. Det kan for eksempel ske ved at involvere de ældre, der er i stand til det, i planlægning, indkøb og tilberedning af måltider og ved at opbygge fællesskab omkring måltidet.

I køkkenerne og omkring måltidet kan de ældres ressourcer og viden komme i spil. Det har vi på AAU allerede med succes afprøvet under overskriften "Samskabelse af Måltidet". Et projekt der ligger godt i tråd med den kinesiske tradition, hvor den enkelte og familien i højere grad inddrages i pleje og omsorg.

Et andet område drejer sig om det voksende fokus på mere lighed i sundhedssystemet. Nogle grupper er privilegerede økonomisk, kulturelt og socialt – og de kan spise godt og sundt, mens andre har få ressourcer ved alderdom og sygdom.

Kombinationen af dårlig ernæring og svækkede ældre med få ressourcer er derfor et vigtigt opmærksomhedsområde for samfundet, institutionerne og for de sundhedsprofessionelle – både herhjemme og i Kina. Her er dansk forskning om ulighed i sundhed en vigtig ressource.

Gode muligheder for dansk-kinesisk samarbejde
Danske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og universiteter er ikke overladt til sig selv, når og hvis de beslutter sig for at gå ind i et dansk-kinesisk samarbejde. Danmark er til stede med et innovationscenter i Shanghai, og flere danske universiteter er forskningsmæssigt stærkt repræsenteret i det Nordiske Center på det førende Fudan University.

Derfor er der et godt afsæt for både virksomheder og forskningsinstitutioner, der vil styrke tilstedeværelsen i Kina. Ydermere fejrer Danmark og Kina i 2018 tiåret for det omfattende strategiske partnerskab, der blev etableret i 2008.

Et centralt element i dette partnerskab er det fælles arbejdsprogram, der blev lanceret i maj 2017 af præsident Xi Jinping og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det beskriver de mange aktiviteter, som Danmark og Kina arbejder på i fællesskab - aktiviteter, der spænder over mere end 80 danske og kinesiske myndigheder og offentlige institutioner.