Kommentar af 
Paul Holmbeck

Paul Holmbeck: Landbrugslobbyen bruger Ukraine som murbrækker for deres politiske ønsker

Landbrugslobbyen bruger krigen i Ukraine til at underminere EU’s natur og klimapolitik, men fødevaremangel skyldes i højere grad vores egen overdrevne husdyrproduktion. EU’s Farm-to-fork strategi er en del af løsningen til at imødegå et sårbart fødevaresystem, skriver Paul Holmbeck.

Kødproduktion var et
europæisk sikkerheds- og fødevareforsyningsproblem langt før Putin angreb Ukraine, skriver Paul Holmbeck<i>.</i>
Kødproduktion var et europæisk sikkerheds- og fødevareforsyningsproblem langt før Putin angreb Ukraine, skriver Paul Holmbeck. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det siges, at man ikke skal lade en god krise gå til spilde.

Det har europæiske landbrugsorganisationer taget til sig og bruger nu krisen i Ukraine og disruptioner på kornmarkedet til at underminere EU’s Green Deal og Farm-to-Fork Strategy.

Deres argument er simpelt. Uden afgrøder fra Ukraine og Rusland skal EU producere mere selv. Derfor, foreslår de, skal de tiltag, der beskytter miljø og klimaet, herunder reduktioner i brug af pesticider og gødning og udtagelse af områder til natur, sættes på pause, så vi kan sætte turbo på produktionen.

Både Landbrug & Fødevarer og Venstre fremfører disse argumenter. Forbrug af pesticider og kunstgødning skal øges - også i følsomme natur ”fokusområder.”  Natur skal pløjes op.

EU’s landbrugsministre mødes i dag for at diskutere forslagene. Man kan glæde sig over, at Danmarks minister Rasmus Prehn (S) har afvist at sætte den grønne omstilling af EU’s landbrug på pause.

Han opfordrer Venstre og Landbrug & Fødevarer til at ”skrue op for opfindsomheden og komme ind i kampen for den grønne omstilling, som også krigen i Ukraine understreger behovet for, fremfor at falde tilbage den sædvanlige og umiskendelige landbrugslobbyisme.”

Det er nærmere kødproduktionen, der skal sættes på pause – nytænkes og reduceres - ikke klima og miljøindsatsen

Paul Holmbeck, direktør, Holmbeck EcoConsult

Copa/Cogeca, den europæiske pendant til Landbrug & Fødevarer, argumenterer for den samme mindre ambitiøse klima- og miljøpolitik, som de altid har stået for, bare med Ukraine-krisen som nyt argument. Det er muligvis velment. Men opportunismen er åbenlys.

Analysen er også forfejlet. Det, der gør EU sårbar over for disruptioner, er ikke manglende korn- produktion eller hensyn til natur og klima. EU har en høj forsyningsgrad på korn.

Men EU er sårbar, fordi vi er afhængige af import af foder til husdyr og anvender så meget af vores kostbare landbrugsareal til produktion af foder (68 procent i EU, 80 procent i Danmark) i stedet for til mad til mennesker (23 procent i EU).

Det er nærmere kødproduktionen, der skal sættes på pause – nytænkes og reduceres - ikke klima og miljøindsatsen. Mindre kødproduktion vil langt hurtigere frigøre korn, soja og andet mad til mennesker.

De naturfokusområder, der skal pløjes op, er typisk ”marginale jorde” med lavere udbytter. Dyrkes de områder konventionelt, øger vi samtidig afhængigheden af kunstgødning, hvor netop Rusland, Ukraine og Belarus er storleverandører.

En analyse fra tænketanken IDDRI beskriver, hvordan EU's Farm-to-Fork strategi kan fremme omstilling til en mere bæredygtig produktion, som øger EU’s bidrag til den globale fødevareforsyning.

Forskere på IDDRI påpeger, at udbytter på de europæiske marker generelt er stagnerende, ikke på grund af miljøregulering, men på grund af klimaforandringer, tab af bier og andre bestøvere og jordens faldende frugtbarhed.

De aktuelle forslag fra landbrugets lobby til mere intensivering af produktionen, flere giftstoffer og nedlægning af naturarealer som bier skal leve af og gemme sig i, ”vil kun yderligere degradere agrosystemernes produktive kapacitet.”

Overdreven kødproduktion er et europæisk sikkerheds- og fødevare- forsyningsproblem 

Paul Holmbeck, direktør, Holmbeck EcoConsult

På den måde skubber de konventionelle landbrugsorganisationer ”fødevaresuverænitet”, EU's selvforsyningsbehov og verdens fattigste mennesker foran sig som murbrækkere for deres traditionelle politiske ønsker.

Men det er vores egne husdyr, som konkurrerer med verdens og Europas fattigste om mad. Det øger priser på planteprodukter, og det øger vores sårbarhed overfor krige, klimaforandringer og handelskonflikter. Overdreven kødproduktion er et europæisk sikkerheds- og fødevareforsyningsproblem.

Og den sårbarhed var der langt før Putin angreb Ukraine. Situationen er selvskabt.

Hvis målet er mere mad til befolkningerne og større sikkerhed for Europa, skal vi ikke slå bak på Green Deal, men nærmere accelerere implementeringen af Farm-to-fork initiativer såsom:

  • Reduceret forbrug af pesticider og kunstgødning samt udvikling af alternativer for at undgå afhængighed på import af disse energikrævende varer.
  • Reduceret klimaemissioner i landbruget fordi klimaforandringer er den største trussel mod fødevareproduktion i Europa og verden. Klimaindsatsen kræver netop de tiltag for ændret produktion, mere natur og mindre gødning som landbrugets organisationer ønsker at rulle tilbage.
  • Bekæmpelse af madspild.
  • Mere økologisk landbrug, som har bedre balance mellem husdyr og planteproduktion.
  • Lavere moms på plantebaserede og økologiske fødevarer

Der er også et hav af andre forslag i tråd med Farm-to-Fork, som øger madforsyning uden tilbageskridt for miljøet:

  • Stop for bioetanolproduktion baseret afgrøder, der kan indgå i fødevareproduktion, samt fjernelse af kvota for bioetanol i benzintanker.
  • Sænke subsidier til marker, hvor der dyrkes dyrefoder.
  • Øge subsidier, hvor der dyrkes afgrøder til mennesker (det gør Danmark eksempelvis).
  • Udvikle bioraffinering af græs som alternative til importeret protein afgrøder.
  • Fremme ”ecoschemes” og modeller for reduktion i husdyrproduktion – det har Holland for eksempel gjort.
  • Gøre det mere attraktivt at producere kvælstofproducerende bælgplanter, som økologer bruger som alternativ til kunstgødning.
  • Hæve krav og tilskud til tiltag, der forbedrer jordens frugtbarhed og beskytter bestøvere.

Danmark er frontløber på nogle af disse løsninger i landbruget og har absolut mindst interesse i at sænke ambitionerne for EU's landbrugspolitik.

Mange af løsningerne støttes af de seks grønne organisationer i Danmark, som har beskrevet potentialet i øget fødevareproduktion (og mere natur og mindre klimaemissioner) via mindre kødproduktion i Danmark.

Ligesom 84 andre grønne- landbrugs- og forbrugerorganisationer den 10. marts skrev til Kommissionen med en afvisning af at sætte den grønne omstilling på pause og argumenterede for en større skift til økologisk landbrug, agroforestry og agroecology.

Som den tyske landbrugsminister Cem Özdemir sagde efter G7 mødet den 11. marts virker kortsigtet tænkning hverken for landbruget, fødevareforsyningen eller bæredygtigheden.

Han anførte, at de mål er indbyrdes afhængige, hvorfor det hverken er klogt eller effektivt at stille dem op som modsætninger, som landbrugsorganisationer gør.

Farm-to-Fork leverer meget bedre svar på ”fødevaresuverænitet", mad til alle og større uafhængighed af import fra usikre lande, fordi det værner om den jord og den natur som landmænds produktion er afhængig af.

Vi kan ikke tage hånd om fødevarekriser uden samtidig at tage bedre hånd om klimaet, jordkvalitet og biodiversitet. Har landbruget helt glemt det?

Læs også

Omtalte personer

Paul Holmbeck

Direktør, Holmbeck EcoConsult, fhv. direktør, Økologisk Landsforening
Statskundskab og økonomi (Duke Uni., North Carolina. 1983)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion