Lempelig lovgivning gør dansk landbrugsjord attraktiv for udenlandske kapitalfonde

Inden årtiet er omme, skal op til 14.000 danske landbrug sælges. En liberaliseret landbrugslov har virket og tiltrukket stadig mere kapital. Nu møder det kritik, at vi midt i en fødevare- og forsyningskrise ikke ved, hvem vi sælger den kritiske infrastruktur til.

Der er et generationsskifte på vej i landbruget, men det bliver næppe unge, danske landmænd, der kommer til at overtage jorderne. Dansk landbrugsjord er til gengæld blevet et attraktivt investeringsobjekt for udenlandske kapitalfonde.
Der er et generationsskifte på vej i landbruget, men det bliver næppe unge, danske landmænd, der kommer til at overtage jorderne. Dansk landbrugsjord er til gengæld blevet et attraktivt investeringsobjekt for udenlandske kapitalfonde.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Simon Friis Date

Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Ugebrevet Mandag Morgen.

Presset vokser på det danske landbrug. Landmænd fylder i dag stadig mindre i den danske arbejdsstyrke og stadig mere i den politiske debat.

Inden for en nogenlunde nær fremtid vil en dansk regering sætte sig ned og kigge på, hvordan denne branches udledninger – drivhusgasser til atmosfæren, sprøjtevandsgift og nitrat til vandløbene – kommer under kontrol. Det står klart, at landbruget ikke kommer uden om en CO2-afgift. Spørgsmålet er kun, hvor høj prisen bliver.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00