L&F: Fleksprocenter i EU’s budget kan koste danske landmænd milliarder

Af Martin Merrild
Formand for Landbrug & Fødevarer

I processen om EU-budgettet er den helt afgørende problematik at sikre, at grønthøsteren ikke kører ud over landbrugsbudgettet for at betale for Brexit og andre EU-ønsker. Det skrev jeg om for et par uger siden på Altinget.

Megen afklaring venter: Kommer der et helt nyt budgetforslag fra EU-Kommissionen? Bliver budgettet forhandlet på plads ved næste topmøde senere på måneden, eller kommer der et ekstraordinært topmøde? Uanset hvad der sker, frygter vi, at landbruget stadig bliver alt for hårdt ramt.

Så længe resten af verden i modsætning til EU øger støtten til deres landbrug, vil det forvride markedet og koste os dyrt, hvis EU ensidigt kører grønthøsteren over den europæiske landbrugsstøtte. Vi må aldrig glemme, at fundamentet for europæisk landbrugspolitik er ensartede konkurrencevilkår inden for EU.

Men EU’s landbrugspolitik bevæger sig i retning af, at vi skal være på et åbent verdensmarked, hvor vi skal konkurrere med lande, der både arbejder med lavere omkostninger, massiv statsstøtte og helt andet niveau af regulering.

Det er ikke en holdbar udvikling. Prioriteringerne af den tilbageværende støtte er også uklare.

Vi er bange for, at det for nogle politikere vil være en uimodståelig fristelse at bruge landmændenes penge til miljø og klima – og så se stort på, at man trækker det økonomiske gulvtæppe væk under landmændene.

Martin Merrild
Formand for Landbrug & Fødevarer

Ikke vejen frem for effektivt landbrug
Vores mål er derimod klare. Det gælder om at forhindre, at EU øger støtten til især de østeuropæiske lande, selvom omkostningerne er langt lavere i de lande. Det svarer til at mene, at SU’en skal være den samme i alle EU-lande, uanset hvad det koster at bo på et kollegium.

Vi arbejder for at forhindre støttelofter for bedrifter, som vil ramme danske landbrug, der har udviklet og tilpasset sig markedet. Støttelofter vil ramme lande med mange større bedrifter urimeligt, mens lande med små, urentable landbrug på få hektar, for eksempel i Rumænien og Slovakiet, bliver belønnet.

Det er ikke vejen frem for et effektivt europæisk landbrug, der skal levere bæredygtige fødevarer til konkurrencedygtige priser. Forslaget vil reelt straffe dem, der har investeret mest i nye teknologier og andre produktivitetsforbedrende tiltag – det vil sige dansk landbrug, der både er økonomisk effektivt og ressourceeffektivt.

Uimodståelig fristelse for politikerne
Også i landdistriktsprogrammerne finder vi midler til klima- og miljøtiltag. Programmerne står til at blive beskåret endnu mere end den generelle landbrugsstøtte. Til gengæld vil landene, ifølge det kompromisforslag, der blev diskuteret i Bruxelles for 14 dage siden, få mulighed for at overflytte helt op til 35 procent af den generelle støtte til landdistriktsprogrammer mod 15 procent i dag – hvor Danmark i øvrigt overflytter eller ”flekser” 7 procent.