L&F til DN og vandforeninger: Dansk regulering af pesticider er fagligt bundsolid

Danmarks Naturfredningsforening, Danva og Danske Vandværker argumenterer i Altinget 1. september for en stærkere beskyttelse af grundvandet ud fra et forsigtighedsprincip, fordi vandværkerne blandt andet er udfordret af stigende antal fund af pesticider.

I Landbrug & Fødevarer er vi helt enig i, at vi skal have en stærk beskyttelse af grundvandet, og at pesticider og anden kemi skal bruges forsvarligt under hensyn til både grundvand, natur og menneskers sundhed.

Danmark har førerposition inden for beskyttelse af grundvand

Derfor er vi glade for og sætter vores lid til den danske Miljøstyrelses godkendelsessystem, som både har strengere krav end andre europæiske lande, og som det eneste land i verden anvender testmarker (VAP-marker), hvor pesticider testes under repræsentative dyrkningsforhold.

Det betyder samlet set, at dansk regulering af pesticider er i en absolut førerposition, når det kommer til beskyttelse af grundvand.

Danmarks førerposition underbygges af en international undersøgelse fra 2016 udført for Miljøstyrelsen, hvor dansk regulering af pesticider bliver sammenlignet med andre europæiske lande med hensyn til grundvandsbeskyttelse. Rapportens klare konklusion lyder blandt andet, at dansk regulering er meget konservativ i forhold til andre EU-lande.

Det fremgår, at visse danske særkrav ligefrem kan lempes uden at gå på kompromis med beskyttelsen af grundvandet. Det påpeges, at det bør undersøges nærmere, da den meget restriktive tilgang forhindrer brugen af visse pesticider, som kan være nødvendige for at undgå resistensudbredelse i ukrudt – et voksende problem i Danmark og mange andre lande.

Vi gambler ikke med fremtidens drikkevand

Vi kan derfor ikke nikke genkendende til nødvendigheden af at lave pesticidfri grundvandsparker ud fra et forsigtighedsprincip. Vi mener heller ikke, at der er belæg for at hævde, at vi først kender konsekvenserne af brugen af moderne pesticider 20 år ude i fremtiden. 

yderligere begrænsninger af nuværende brug har naturligvis ingen effekt på fortidens fejltagelser.

Thor Gunnar Kofoed
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Formålet med reguleringen er netop at forhindre uheldige overraskelser i fremtiden. Pesticider godkendes, hvis modelberegninger viser, at anvendelsen er sikker. Og det er blandt andet disse beregninger, hvor Danmark går længere end andre EU-lande med en række særkrav.

Godkendte midler, der er på grænsen til at leve op til kravene, kan herefter undersøges nærmere i det unikke danske VAP-program. Her testes midler under realistiske forhold, som landmanden bruger dem, og man måler om, der er nedsivning med måleapparater i 1,5-4,5 meters dybde. Overstiger niveauet kravværdien, kan anvendelsen yderligere indskrænkes eller helt forbydes.

Vi kan derfor anvende moderne midler og vide, at vi ikke gambler med fremtidens drikkevand. Hertil kommer, at den kravværdi, der gælder for drikkevand, er politisk fastsat langt under, hvad der ville være en sundhedsmæssig grænseværdi, der er gængs tilgang på andre områder.  

Fund af godkendte midler i grundvandet

Danmarks Naturfredningsforening, Danva og Danske Vandværker peger på, at der er enkelte fund af i dag godkendte midler som eksempelvis bentazon og svampemidler med nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol.

Det er korrekt, at disse midler stadig er godkendte, men eksemplerne kan ikke fremhæves som bevis for, at godkendelsessystemet ikke fungerer.

For begge midler gælder det, at anvendelsen, siden de første gang blev tilladt, er blevet stærkt begrænset gennem regulering, og de fund, der gøres, med høj sandsynlighed stammer fra anvendelser, der ikke er tilladte i dag.

For 1,2,4-triazol gælder det derudover, at der er flere forskellige kilder til fund i grundvand end pesticider. Det kan for eksempel komme fra træbeskyttelse og industrikemikalier.

Grundvandsparker er ikke nødvendige

Det danske VAP-system har netop haft 20-års jubilæum, og det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke har haft det og hele vores godkendelsessystem helt fra begyndelsen, hvor vi begyndte at bruge pesticider.

Der er derfor brug for en samlet indsats mod alle former for forurening af grundvandet. 

Thor Gunnar Kofoed
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Det ser vi desværre resultatet af i dag, hvor midler, der blev brugt før reguleringen trådte i kraft, forekommer i grundvandsovervågningen og skaber problemer for vandværkerne. 

Det kan vi ikke ændre på, og yderligere begrænsninger af nuværende brug har naturligvis ingen effekt på fortidens fejltagelser. Vi ser derfor ikke noget logisk ræsonnement bag ideen om grundvandsparker. Med andre ord vil det være et meget dyrt tiltag uden nogen reel effekt på grundvandsbeskyttelsen. 

Vi opfordrer i stedet til, at vi sætter vores lid til Miljøstyrelsens regulering og dernæst tager højde for den nye viden, der er bragt på banen med massescreeninger de seneste år.

Massescreeningerne har blandt andet afdækket, at kemi fra mange forskellige kilder i samfundet finder vej til grundvandet. Der er gjort fund af stoffer, der aldrig blevet er målt for før, og som har vist sig at være overraskende udbredte.

Det gælder eksempelvis stoffet TFA (trifluoreddikesyre), der er et kølemiddel, som muligvis stammer fra klimaanlæg. Det blev fundet i 89 procent af 247 grundvandsboringer i en undersøgelse, som Miljøstyrelsen offentliggjorde i starten af året.

Styrk VAP-programmet

Der er derfor brug for en samlet indsats mod alle former for forurening af grundvandet. Den mest oplagte indsats, med hensyn til landbrugets brug af pesticider, ville være en styrkelse af VAP-programmet.

Programmet lider under manglede økonomiske midler til at drive alle seks testmarker og foretage målinger af alle tilladte pesticider og nedbrydningsstoffer. Det var oplagt at lægge indsatsen her for at fremtidssikre og videreudvikle beskyttelsen af grundvand og en fortsat forsvarlig anvendelse af pesticider.

Landbrug & Fødevarer har jo faktisk sammen med DANVA foreslået at tredoble budgettet for VAP til 30 millioner kroner om året. For de midler vil vi kunne etablere flere marker og teste flere godkendte stoffer, og Miljøstyrelsens kontrol og regulering af pesticider ville være endnu bedre underbygget.