DN og vandforeninger i replik: Forsigtighedsprincippet skal komme vores grundvand til gode

Næstformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed afviser her i Altinget behovet for yderligere beskyttelse af vores grundvandsressourcer. Det sker efter Danske Vandværker, Danva og Danmarks Naturfredningsforening i et fælles opråb til politikerne efterspørger grundvandsparker, der skal sikre beskyttelsen af vores grundvand mod pesticider og andre miljøfremmede stoffer. 

Det er os magtpåliggende at sikre vores grundvand en stærkere beskyttelse, fordi det bliver stadig sværere for vandværkerne at finde rent vand. Selvom det naturligvis aldrig har været hensigten, at sprøjtemidler skulle kunne sive ned i grundvandet, så er det ikke desto mindre det, der er sket.

Således findes der nu forurenende stoffer i over halvdelen af vores drikkevandsboringer, og der findes forurenende stoffer, der stadigt bruges på for eksempel landmandens marker i dag.

Beskyttelsen af vores grundvand er konstant udfordret af, at de midler, der fik en godkendelse i går, alligevel viser sig at være forurenende og derfor forbydes i morgen. Det viser, at godkendelsessystemet ikke er skudsikkert.

Maria Reumert Gjerding, Carl-Emil Larsen og Susan Münster
Hhv. præsident i DN, direktør i Danva og direktør i Danske Vandværker

Den nuværende grundvandsbeskyttelse er for svag

Der er fundet en lang række stoffer i grundvandet, der er godkendte i dag. De fleste med en lav fundprocent, men nogle - som bentazon - bliver dog ofte fundet, og triazoler har en meget høj fundprocent i den landsdækkende grundvandsovervågning (GRUMO) boringerne.

Efter vores opfattelse vil næsten alle stoffer kunne finde vej til grundvandet under uheldige omstændigheder – det kunne være uheld med marksprøjter eller sprøjtning efterfulgt af en kraftig nedbørshændelse. Desuden ved vi først om mere end 20 år, om de stoffer, vi anvender i dag, kan udgøre et alvorligt problem. Og selvom de midler måtte blive forbudte, viser det, at den nuværende beskyttelse er for svag.

Beskyttelsen af vores grundvand er konstant udfordret af, at de midler, der fik en godkendelse i går, alligevel viser sig at være forurenende og derfor forbydes i morgen. Det viser, at godkendelsessystemet ikke er skudsikkert. Der undersøges heller ikke for, hvordan alle hjælpestofferne, der også er i sprøjtemidler, opfører sig i miljøet.

Vi mener, at forsigtighedsprincippet skal komme vores grundvand og danskerne til gode. Derfor efterspørger vi en samlet plan, som for alvor kan fremtidssikre vores drikkevand.

Grundvandsparker vil sikre fremtidige generationer

Vi foreslår derfor, at der etableres grundvandsparker. En grundvandspark er et område, hvor man dyrker rent grundvand. Inden for parken må der ikke bruges pesticider og andre forurenende stoffer. Grundvandsparkerne oprettes i de områder, hvor vandværkerne henter deres vand. Ved udpegning af grundvandsparkerne prioriteres samtidig genopretning af natur, etablering af økologisk jordbrug, skovrejsning og klimatilpasning. 

Parkerne er altså samtidig et rigtig godt udgangspunkt for at skabe bedre og mere sammenhængende naturområder, men målet er først og fremmest at sikre danskernes rene drikkevand.

Grundvandsparkerne er en naturlig videreførelse af beskyttelsen af de boringsnære områder, der heldigvis nu er på vej. Det er supergodt og nødvendigt. Men den alvorlige situation byder, at vi tager skridtet videre og indleder beskyttelsen af de svært erstattelige vandressourcer, så danskerne er garanteret rent drikkevand i hanerne også i årene fremover. Det vil fremtidige generationer takke os for.