Life science-virksomhed: Vi skal have mere natur, grøn energi og mad – men er der plads til det hele?

Der er rigtig mange ønsker og krav til arealanvendelsen i Danmark. Både fra landbruget og fra de grønne organisationer. Og regeringen kommer også til at forholde sig til arealanvendelsen, når den senere i år lancerer med en visionsplan for landbruget, hvor arealanvendelsen udgør et centralt element. 

Vi ønsker os allesammen - også jeg - mere natur, mere skov, mere biodiversitet, mere produktion af vedvarende energi. Men samtidig er der et stigende behov for fødevareproduktion i verden, fordi vi bliver flere mennesker.

At producere mere mad bæredygtigt, med et mindre aftryk og på et begrænset areal er i hvert fald en vej, der kan hjælpe på arealforbruget.

Niels Bjerre
Direktør for landbrugsanliggender, Bayer A/S

Hvis vi bare ønsker os mere af det hele, ender vi med, at vi har brug for mere areal, end der findes. 

Jeg oplever ofte, at man kigger på hjørner og områder i billedet, men glemmer at forholde sig til det samlede billede.

Jeg er helt med på, at det er en relevant diskussion, om vi skal spise mindre kød og mere vegetabilsk, og dermed kunne føde flere mennesker per kvadratmeter.

Men det, jeg gerne vil fremhæve, er, at uanset om det går til foder eller direkte til menneskeføde, så er højt udbytte en forudsætning for at kunne bruge så få kvadratmeter som muligt til mad. Den nuance så jeg gerne lidt tydeligere i debatten om arealanvendelsen.

Der findes ikke en enkelt løsning, der klarer alle udfordringerne, men lad mig prøve at forklare, hvordan vi prøver at finde løsninger. 

Det handler om udbytte

Vi udvikler nye og forbedrede plantebeskyttelsesmidler både kemiske og biologiske, så man kan fastholde eller forbedre udbytterne. Hvis for eksempel svampesygdomme tager 30 procent af udbyttet, så skal man bruge 43 procent mere areal for at producere samme mængde.

Tro endelig ikke, at det er en udfordring, som bare findes andre steder i verden.

Niels Bjerre
Direktør for landbrugsanliggender, Bayer A/S

Vi forsker også i at bruge moderne teknologi til at fastslå, om der overhovedet er en sygdomstrussel mod for eksempel hveden.

Vi tager en PCR-test, ligesom vi kendte det fra Corona, men ud over bare at fastslå om sygdommen er til stede, så måler vi også, hvor meget sygdom der er.

Dermed kan man fastslå, om behovet for en svampebehandling er til stede eller ej. Vi er ikke i mål, men vi er i gang.

Digitaliseringen med drone- eller satellitbilleder giver mulighed for kun at kunne tildele for eksempel et svampemiddel eller gødning afhængig af, hvor stor biomassen er på hver kvadratmeter. Dermed udnyttes midlerne bedre.

Nogle ukrudtsarter som kun findes i pletter i marken, kan man nu tildele et ukrudtsmiddel præcis i disse pletter. Det giver signifikante besparelser på pesticidforbruget. 

Vi forædler afgrøder, så de både har højere udbytte og mindre modtagelighed for sygdomme. Dette er en evig proces, for sygdommene udvikler sig også.