Minister klar til at sætte mål om ti procent beskyttet natur på havet
Fødevareminister Rasmus Prehn forventer, at en aftale om havplanen kommer til at sætte et mål om ti procent strengt beskyttet hav. De første syv procent kan udpeges med det samme, lyder det.
HIRTSHALS: Regeringen ser ud til at bøje sig for presset fra store dele af Folketinget.
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) kunne i hvert fald meddele på årets Naturmødet i Hirtshals, at han forventer, at man kan lande en aftale om havplanen med en målsætning om ti procent strengt beskyttet hav.
”Vi kommer til at lave en aftale, som har de ti procent med som en målsætning,” sagde Rasmus Prehn under en debat fredag eftermiddag.
Ministeren lod forstå, at man lægger op til, at målet skal nås inden 2030, hvorfor ikke alle områder bliver udpeget konkret med det samme.
Regeringens havplan har været hårdt kritiseret, siden den blev præsenteret for over et år siden. Kritikken har særligt handlet om manglende ambitioner for at beskytte havnaturen. Især har regeringen fået stryg fra både grønne organisationer og begge sider af Folketinget for blot at ville udlægge 4,6 procent strengt beskyttet natur på havet.
Kritikken har været så omfattende, at regeringen har indkaldt til politiske forhandlinger om en ny og mere ambitiøs havplan.
- Strengt beskyttet havnatur bliver også kaldt urørt hav
- I områderne vil naturen få lov til at passe sig selv uden nogen former for aktivitet
- Det vil sige, at der eksempelvis vil være forbud mod alle former for fiskeri
- Inden regeringens udspil til havplan kunne 0,03 procent af havet karakteriseres som strengt beskyttet.
- Med regeringens bud på en havplan blev det hævet til 4,6 procent
- En bred vifte af partier og grønne organisationer kræver ti procent urørt hav
Syv procent her og nu
Det er ikke blot et mål om ti procent i 2030, som Rasmus Prehn stiller i udsigt. Også på den korte bane bliver ambitionerne for beskyttelse af havet hævet, lød det.
”Jeg tror, vi kan komme i mål nu og her med syv procent streng beskyttelse. Men de sidste tre procent skal vi altså sidde og nørde med nogle kort. Og det kan godt være noget, hvor vi skal have tiden til at arbejde lidt for os, før vi kommer i mål,” sagde Rasmus Prehn.
Havplanen handler kort fortalt om at lægge en plan for de mange forskellige aktiviteter, der foregår på havet. Altså at man udpeger, hvor der skal placeres vindmøller, hvor der skal være råstof-indvinding, hvor Forsvaret må afholde øvelser, og hvor fiskeriet kan foregå. Og samtidig udpege, hvilke områder der skal friholdes aktivitet af hensyn til naturen.
Det er godt med en havplan, hvis man tager behørigt hensyn til fiskeriet.
Svend-Erik Andersen
Formand, Danmarks Fiskeriforening
En gordisk knude
Rasmus Prehn understregede flere gange under debatten, at det bestemt ikke et let at udpege ti procent streng beskyttet hav, når der er så mange interesser på havet
”Vi har en gordisk knude, vi skal have til at gå op. Vi sidder og forhandler. Og alle partier er sådan set stadigvæk med om bordet,” sagde ministeren.
Det er gjort særligt svært, efter regeringen har meldt ud, at den ønsker langt mere vindenergi i Nordsøen, påpegede han.
”Det er nemt nok at sidde og sige, at man vil have det (ti procent natur, red.). Men man glemmer bare at fortælle, at så bliver det svært at få de vindmøller,” sagde Rasmus Prehn.
DN: Vindmøller står ikke i vejen for beskyttet natur
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding – der også deltog i debatten på Naturmødet – køber dog ikke argumentet om, at vindmøller står i vejen for udlæg af beskyttet natur.
”Der er udlagt cirka 30 procent af arealet til vedvarende energi i havplanen, og det er langt mere, end man skal bruge frem mod 2030,” sagde hun og fortsatte:
”Så det kommer aldrig til at være et argument for, at vi ikke kan udpege ti procent til urørt hav.”
Danmarks Fiskeriforening var under debatten repræsenteret ved formand Svend-Erik Andersen. Han ønsker også, at der bliver udlagt ti procent strengt beskyttet natur på havet. Men samtidig opfordrede han regeringen til at tænke fiskeriet ind. Særligt når der nu skal stå langt flere vindmøller på havet.
”Det er godt med en havplan, hvis man tager behørigt hensyn til fiskeriet. Vi har nogle kollegaer i Norge, hvor man skal lave 35 gigawatt (vedvarende energi på havet, red.). Og her starter man med at identificere fiskepladserne, for dér skal møllerne ikke stå. Det er altså en anden tilgang end den danske,” sagde Svend-Erik Andersen.
Det er erhvervsminister Simon Kollerup (S), der sidder for bordenden i forhandlingerne om havplanen. Men både fødevareminister Rasmus Prehn, miljøminister Lea Wermelin (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) deltager i drøftelserne.