Nestlé: Vi skal i langt højere grad indtænke regenerativt landbrug i de danske klimaplaner

Regenerativt landbrug reducerer ikke bare vores CO2-udledninger. Det understøtter også en sundere økosystem og forbedrer miljøet. Alligevel er det helt fraværende i den danske klimadebat og de danske klimaplaner, skriver Anna Rise.

Omlægning af det danske landbrug til et regenerativt landbrug, der kan styrke miljøet og klimaet, bør være en integreret del af den grønne omstilling, skriver Anna Rise.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Anna Hagemann Rise

Kommunikationschef, Nestlé Danmark

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nylig udgav ekspertgruppen for en grøn skattereform en ny rapport om dansk landbrugs klimapåvirkning. Det undrer mig, at regenerativt landbrug er helt fraværende i rapporten, da det ikke blot er en visionær tilgang, men en konkret og praktiserbar metode, der kan levere målbare resultater i kampen mod klimaforandringer.

I min rolle som kommunikationsansvarlig står jeg ofte i spændet mellem virksomhedens ambitioner og den bredere samfundsmæssige diskurs om bæredygtighed. Netop den skævvridning afspejler sig for mig i fraværet af regenerativt landbrug i den nye rapport.

Det handler ikke kun om at minimere skaden på miljøet, men aktivt at forbedre jordens helbred, vandkvaliteten, og biodiversiteten.
Anna Rise
Kommunikationschef, Nestlé

Regenerativt landbrug defineres ved dets centrale målsætning om at genoprette, forbedre og revitalisere økosystemet gennem landbrugspraksisser. Det handler ikke kun om at minimere skaden på miljøet, men aktivt at forbedre jordens helbred, vandkvaliteten, og biodiversiteten.

Ved at fremme metoder som dækafgrøder, minimal jordforstyrrelse og biologisk mangfoldighed, lagres mere kulstof i jorden, hvilket direkte reducerer CO2-udledningen. Samtidig bidrager det til en forbedret vandretention og mindsker behovet for kemiske input, hvilket sammenlagt understøtter et sundere og mere resilient agroøkosystem.

Netop derfor undrer jeg mig over, at regenerativt landbrug glimrer ved sit fravær i ekspertgruppens seneste rapport om grøn skattereform. Er det ikke netop nu i denne fase, at vi skal vende hver en sten og se muligheder og ikke begrænsninger?

En lavthængende frugt

Den regenerative tilgang til landbrug bør betragtes som en lavthængende frugt i vores nationale klimaindsats. Danmark står med sin innovative tilgang til bæredygtighed og en stor stærk landbrugssektor i en enestående position til at integrere regenerative metoder i sin klimaplanlægning.

Læs også

Poul Madsen: Ekspertforslag om CO2-afgift får ingen betydning. Landbruget har allerede vundet

Kommentar

Den betydelige CO2-reduktion, som kan opnås gennem omlægning til regenerativt landbrug, bør være en integreret del af Danmarks grønne omstilling, men det kræver naturligvis, at der er nogen, der bevæger sig ud på “nye marker.”

Det er en økonomisk overkommelig og effektiv måde at opnå substantielle klimafordele, som desuden styrker landbrugets og naturens modstandsdygtighed overfor klimaforandringer.

Vi bør indtænke regenerativt landbrug i de danske klimaplaner, fordi det kan gøre en reel forskel for klimaet. Nestlé har på internationalt plan forpligtet sig til at omlægge 50 procent af leverandørers landbrug til regenerative praksisser inden 2030.

Det er en økonomisk overkommelig og effektiv måde at opnå store klimafordele, som styrker landbrugets og naturens modstandsdygtighed overfor klimaforandringer.
Anna Rise
Kommunikationschef, Nestlé

Den investering bunder i en grundlæggende tro på effekterne af det regenerative landbrug, og derfor undrer det mig, at de danske politikere og eksperter end ikke har det med i deres overvejelser.

Mangel på data må ikke bremse os

Der er naturligvis nogle spørgsmål ved investering i regenerativt landbrug i Danmark. Det er helt naturligt, da resultaterne er langsigtede. Sådan vil det være, når der er ny teknologi og praksisser, der skal implementeres.

Det er derfor vigtigt, at vi ikke lader os bremse af mangel på data, men anvender al den viden fra forening og pilotprojekter, vi har, og sætter gang i transformationen. Til en start kræver det, at de nye tiltag er med i samtalen, så der er mulighed for vidensdeling og træning.

Således hermed en opfordring til politikere og beslutningstagere i Danmark om at anerkende og udnytte det potentiale, som regenerativt landbrug repræsenterer, i de igangværende grønne trepartsforhandlinger.

Jeg ved, at der bliver gjort meget på området, men jeg opfordrer alligevel til at kigge mod og omfavne nye praksisser, så vi også i Danmark kan imødekomme vores fælles ønske om et mere bæredygtigt landbrug og en reduceret klimapåvirkning.

Vi står ved en kritisk skillevej, hvor beslutninger truffet i dag vil forme vores fælles fremtid. Lad os vælge en vej, der bygger på håb, innovation og den kollektive vilje til at gøre en forskel.

Læs også