Debat

Ny debat: Fremtidens landbrug - hvor skal vi hen?

DEBAT: Hvad skal vi producere i fremtiden, og skal Danmark fortsat være et foregangsland, når det kommer til fødevaresikkerhed og miljøkrav? Det er nogle af de temaer, et nyt hold debattører i de kommende uger vil komme med deres bud på. 

Foto: /ritzau/Anita Graversen
Signe Løntoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Signe Løntoft
Fagdebatredaktør

I løbet af 30 år er antallet af landbrugsbedrifter i Danmark faldet med 60 procent. Aktiviteten er dog ikke faldet tilsvarende, og den danske fødevaresektor eksporterer årligt for omkring 160 milliarder kroner. Samtidig oplever erhvervet et stigende pres fra nye miljøkrav fra både EU og dansk lovgivning.

Regulering af landbruget er derfor et hedt emne i Folketingssalen - som i øjeblikket, hvor politikernes forhandlinger om en opfølgning på Landbrugspakken fra 2015 forstyrres af, at der er sået tvivl om beregningerne bag pakken

Samtidig står hele fødevareområdet over for nye udfordringer med omstilling til bæredygtig produktion og ændrede forbrugermønstre.

I sidste uge offentliggjorde EU's videnskabsakademi, European Academies Science Advisory Counsil (EASAC), således en ny rapport, hvori de advarer om nødvendigheden af øjeblikkelig handling på fødevareområdet. Her konkluderer forskerne blandt andet, at vi skal spise meget færre animalske fødevarer i fremtiden.

Vi tager debatten om fremtidens landbrug
Altinget lægger op til deat om fremtiden for dansk landbrug og beder i de kommende uger en række eksperter og praktikere om at byde ind med deres holdning til de dilemmaer, politikerne står overfor, når de lovgiver om rammevilkårene for et af Danmarks største eksporterhverv.

Hvad skal vi producere i fremtiden? Hvordan skal vi balancere forholdet mellem klimahensyn, fødevaresikkerhed og konkurrencevilkår? Skal vi fortsat være et foregangsland – og kan vi gå for langt foran?

Kort sagt: Hvilke udfordringer og potentialer er der i dansk landbrug – og hvordan skal erhvervet udvikle sig de kommende årtier? Det beder vi et panel af debattører om at give deres bud på.

Mød deltagerne her (opdateres løbende):

 

Jais Valeur

Jais Valeur
Direktør i Danish Crown. Tidligere eksportdirektør i Royal Unibrew og salgsdirektør i Arla Foods Ingredients.

 

Christian Ege

Christian Ege
Sekretariatsleder, Det Økologiske Råd. Medlem af Det Miljøøkonomiske Råd under vismændene og forfatter til adskillige bøger og rapporter om miljø.

 

Marie-Louise Thøgersen

Marie-Louise Thøgersen
Formand og stifter af den uafhængige fødevarepolitiske tænketank Frej. Uddannet cand.scient.pol.

 

Jakob Lave

Jakob Lave
Udviklingschef, SEGES, leder af tænketanken Future Farming. SEGES er et innovations- og videnscenter for fødevareerhvervet og en del af Landbrug & Fødevarer.

 

Trine Torp

Trine Schøning Torp (SF)
Fødevare-, miljø- og landbrugsordfører for SF. Uddannet psykolog.

 

Ida Auken

Ida Auken (R)
Klima- og miljøordfører for De Radikale. Forhenværende miljøminister og engageret i bæredygtighed og miljøpolitik.

 

Andreas Steenberg

Andreas Steenberg (R)
Fødevare- og landbrugsordfører for Radikale Venstre. Uddannet cand.scient.pol.

 

Simon Kollerup

Simon Kollerup (S)
Fødevare- og landbrugsordfører for Socialdemokratiet. 

 

Jesper S. Schou 

Jesper Sølver Schou
Lektor, Sektionsleder, Koordinator af myndighedsbetjening ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO).

 

Rikke Lundsgaard

Rikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening. Er uddannet fra Landbohøjskolen.

 

Jesper Zeihlund

Jesper Zeihlund 
Strategisk rådgiver inden for fødevarer og forfatter til en række fagbøger om nicheproduktioner. 

 

Britta Riis

Britta Riis
Direktør for Dyrenes Beskyttelse. Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00